"Jette" <j-v-a@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse...
> Kender nogen opskriften på tunmousse/rand hvori der bla. indgår rejer,
> porrer, fløde, tun og husblas ? Dressingen var noget med kaviar i. Jeg har
> mistet min opskrift og det er sandt at sige, den bedste forret man kan
> forestille sig. Hvis nogen skulle genkende denne blanding og ligger inde med
> opskriften venter jeg med tak.
Tunmousse m. rejer og husblas efterlyste du vist også for ca. 3 år siden..
)
Mortens Opskrifter har i flere år haft opskriften der ligner, mht. nogle af
ingredienserne..
Se evt.:
http://mp.sol.dk/madogvin/samlingen/o0510219.html
...Eller se opskriften DIREKTE herunder..
PS: Efter min mening kan nogle af ingredienserne varieres i det uendelige.
Erstat fx løg med porrer og en del af kaviaren med rejer. - Vupti!
Tunmousse:
6-8 pers.
2 ds tunfisk naturel
1 mellemstort løg
saft af ca. 1 citron
2½ dl creme fraiche 18%
4 bl. husblas
1½ dl piskefløde
salt, peber
1 glas lyserød kaviar (100g) - hold lidt tilbage til pynt
Pynt:
Tomater
lidt kaviar
mynte eller citronmelisse
Dressing:
2½ dl cremefraiche
citronsaft
salt, peber
1. Bland tunfisk, pillet, hakket løg citronsaft og creme fraiche og kør det
et øjeblik i blenderen.
2. Udblød husblassen i koldt vand, smelt den i mikroovnen og hæld den
i tunmassen.
3. Når massen begynder at stivne vendes der flødeskum i.
4. Vend kaviar i, og smag til.
5. Hældes op i form, og stilles koldt mindst 2 timer.
6. Ved serveringen pyntes med tomat(både), kaviar og grønt.
Serveres med flute eller groft brød.
Velbekomme!
Mvh.
Peter W. Bosse
Spis, så bliver du tyk - bliver du tyk, så bliver du smuk
- bliver du smuk, så bliver du gift - bliver du gift,
så ønsker du, at du aldrig havde spist.
- ukendt