"rune og stinne" <3r@vip.cybercity.dk> skrev i meddelandet...
> Jeg har desværre forlagt en ellers glimrende opskrift på boller - det
> er alm. "lyse" hvedeboller, opskriften indeholder et surmælksprodukt,
> enten creme frais eller yoghurt, udover det kan jeg ikke huske så
> meget af blandingsforhold og ingredienser... Er der nogen der
> kan hjælpe???
Møder man ikke sådan nogle rigtige brød hos sin bager, så må man i
gang selv.
Jeg ved ikke om det lige er denne her..., men her er en opskrift med
yoghurt og durummel, - så selv vores syditalienske veninde vil nikke
smilende.
Prøv det - det er besværet værd...
10-15 g gær
1 dl yoghurt
3 dl varmt vand
1 lille spsk salt
75 g fintmalet spelt (gammel hvedesort der giver saft og smag, fås
i helsebutikker)
75 g fintmalet durummel (fx fra Hven)
250 g italiensk hvedemel, type "00"
ca. 250 g økologisk hvedemel
Rør gæren ud i yoghurt og vand. Tilsæt de forskellige slags mel
samt salt - økomelet tilsidst og kun lidt af gangen, så dejen ikke
bliver for hård.
Ælt til dejen er smidig, blank og slipper skålen. Lad den hæve natten
over under et fugtigt klæde på et køligt sted.
Form brødene, læg dem på en plade med bagepapir. Rids brødene med
en skarp kniv, fugt klædet og læg det henover.
Lad brødene hæve til dobbelt størrelse 1-1½ time inde i ovnen ved ca.
30-35°.
Tag brødene ud og sæt termostaten op på 250°, anbring en skål vand i
bunden af ovnen. Hæld vand på brødene og sæt det i den hede ovn.
Bag det i ca. tre kvarter og overstryg det jævnligt med vand undervejs.
-Voila!
PS: Hvis du ikke gider ovennævnte opskrift - så er her nedenfor
basisopskriften til brød, - hvor du ka' blande lige så tosset du vil...
6 dl væde (vand, mælk, kærnemælk, ymer, kvark, cultura, yoghurt,
A-38 osv., -eller en blanding)
ca. 1 kg mel (evt. blandet)
50 g gær
2 spsk groft salt (el. efter smag og behag)
evt. vand el. æggehvide til pensling
-
evt. lidt fedtstof (olie, smeltet margarine)
Lun væden til 35° (håndvarmt) og opløs gæren. Kom evt. lidt sukker eller
honning i for at sætte gang i gæringen, og lad det stå, til det skummer,
ca. 15 min. Kom melet og saltet i - hold lidt mel tilbage, til du ser
hvor meget, dejen vil tage osv. osv...
***************************************************
Go' Påske! -put put æææggggg
--
ciao Pietro W. Bossi (mafia)
Women like silent men. They think they're listening
-Marcel Archard
|