---

To parter har en fælles gæld til en virksomhed, part nr. 1 har tidligere
forsøgt at få gælden delt op i to parter, men dette kunne jvf. virksomheden
ikke lade sig gøre. Derfor forblev gælden fælles mellem part 1 og part 2.
Senere får part 1 brev fra RKI, som fortæller at registreringen på gælden er
blevet slettet. Part 1 går herefter ud fra, at part 2 har betalt gælden.
Part 1 hører ikke mere i sagen før en indkaldelse til fogedretten for denne
gæld til virksomheden.

Part 2 har gennem en advokat sendt et akkordforslag til virksomheden, som
virksomheden har accepteret. Part 2 har efterfølgende fået en skrivelse fra
virksomhedens advokat, hvori de bekræfter part 2s indbetaling, og sagen
anses for afsluttet for part 2s vedkommende.

Spørgsmålet er så om dette kan lade sig gøre? Hvis gælden ikke tidligere har
kunne deles op i to dele, så virker det underligt, at den kan med en
akkordordning. Hvorfor hører part 1 slet ikke noget fra virksomheden før
indkaldelse ti fogedretten? Kan det være rigtigt at part 2 er helt ude af
gælden pga. akkordordningen? Den resterende gæld er ca. dobbelt så stor som
det der er indbetalt af part 2.

Jeg synes ikke det virker rimeligt, og i min verden burde gælden stadig være
en fælles gæld.

Er der nogen der kan fortælle lidt om hvorvidt det som er foregået er
rimeligt, lovligt osv.? Hvordan skal man som part 1 evt. forholde sig,
såfremt ovenstående ikke er "lige efter bogen"?

På forhånd tak.

MVH

Thomas

---

"Thomas" skrev
> Spørgsmålet er så om dette kan lade sig gøre? Hvis gælden ikke tidligere
har
> kunne deles op i to dele, så virker det underligt, at den kan med en
> akkordordning. Hvorfor hører part 1 slet ikke noget fra virksomheden før
> indkaldelse ti fogedretten? Kan det være rigtigt at part 2 er helt ude af
> gælden pga. akkordordningen? Den resterende gæld er ca. dobbelt så stor
som
> det der er indbetalt af part 2.

Det er jo kreditor der vælger hvilke indbetalinger han vil være tilfreds
med.
Umiddelbart ser det ud til at gælden er skilt lige over, og part 2 betalt
halvdelen af sin del.
Part 2 kunne ellers bare have købt sig fred med et beløb, og resten af
gælden hang på part 1.
At part 1 ikke hører noget, skyldes sikkert kreditors erfaring med part 1
fra tidligere.

> Jeg synes ikke det virker rimeligt, og i min verden burde gælden stadig
være
> en fælles gæld.
Part 2 har jo gjort noget for at komme ud af gælden, og det lykkedes.


> Er der nogen der kan fortælle lidt om hvorvidt det som er foregået er
> rimeligt, lovligt osv.? Hvordan skal man som part 1 evt. forholde sig,
> såfremt ovenstående ikke er "lige efter bogen"?
Det er både lovligt, rimeligt og lige efter bogen, part 1 derimod vil
åbenbart hverken betale, eller lade part 2 slippe ud af sin gæld.

Det kan undre mig, at du mener at part 2 ikke skal have lov at komme ud af
gælden, indtil part 1 kan og vil.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:bkjnu2$13jm$1@news.cybercity.dk...
> Det er jo kreditor der vælger hvilke indbetalinger han vil være tilfreds
> med.

Men kan kreditor bestemme hvilken del af gælden, som tilhører hvilken part?
Jeg troede, at når en gæld var fælles, så var det sådan, at begge parter
hæftede. Da Part 1 tidligere har forsøgt at få delt gælden, således at hver
part kun skulle betale deres egen halvdel. Part 1 har selv betalt en stor
del af gælden, og tidligere betalt sammen med part 2.

Jeg kan sagtens forstå, at kreditor ikke vil dele gælden op, da de så stadig
har to personer at inddrive pengene hos. Men at de kan lave en akkordordning
med den ene part, og så inddrive resten hos den anden part forstår jeg ikke.
Ideen med en akkord er vel at kreditor afskriver en del af gælden og ikke
opkræver den hos en anden part. Hvis det kan opkræves hos den anden part, må
det vel også betyde at gælden stadig er fælles?

> > Jeg synes ikke det virker rimeligt, og i min verden burde gælden stadig
> være
> > en fælles gæld.
> Part 2 har jo gjort noget for at komme ud af gælden, og det lykkedes.

Part 1 har forsøgt at få gælden delt, var dette lykkedes, var part 1s del af
gælden betalt på nuværende tidspunkt, men i stedet er der betalt til den
samlede gæld.

> > Er der nogen der kan fortælle lidt om hvorvidt det som er foregået er
> > rimeligt, lovligt osv.? Hvordan skal man som part 1 evt. forholde sig,
> > såfremt ovenstående ikke er "lige efter bogen"?
> Det er både lovligt, rimeligt og lige efter bogen, part 1 derimod vil
> åbenbart hverken betale, eller lade part 2 slippe ud af sin gæld.
> Det kan undre mig, at du mener at part 2 ikke skal have lov at komme ud af
> gælden, indtil part 1 kan og vil.

Håber mine svar fortæller lidt mere om sagen, part 1 har jo netop forsøgt at
lade part 2 slippe ud af sin del, ved at dele gælden op. Dette afviste
virksomheden, og derfor burde gælden vel være fælles indtil den er betalt.
Part 1 har betalt en stor del af gælden, og vil hvis den sidste del også
skal betales af part 1, have betalt for en stor del mere end halvdelen.

MVH

Thomas

---

"Thomas" skrev

> Part 1 har betalt en stor del af gælden, og vil hvis den sidste del også
> skal betales af part 1, have betalt for en stor del mere end halvdelen.

Men hensyn til det lovlige er denne oplysning uvæsenlig, men hvordan havde
du forestillet dig, at vi skulle kunne tage stilling til det rimelige, når
du tilbageholder sådanne oplysninger.

Hvis part 1 ender med mere end halvdelen, må han jo selv forsøge sig hos
part 2, hvis ellers at gælden som sådan burde fordeles ligeligt.

mvh
Alex Christensen

---

Thomas wrote:

[klip]

> Er der nogen der kan fortælle lidt om hvorvidt det som er foregået er
> rimeligt, lovligt osv.? Hvordan skal man som part 1 evt. forholde sig,
> såfremt ovenstående ikke er "lige efter bogen"?

Rimelighed hører til i en anden NG.

Fremgangsmåden er efter min opfattelse fuldt lovlig.

Part 1 og 2 hæfter solidarisk for gælden X til kreditor.

Kreditor kan derfor selv bestemme hos hvem, han vil inddrive gælden helt
eller delvis.
Han kan selvfølgelig også eftergive en del af gælden over for en af
parterne. Men dette får selvfølgelig også indflydelse på retsforholdet
mellem kreditor og den anden part.
Så vidt jeg forstår, skal part 1 og part 2 i det indbyrdes forhold
mellem dem bærer lige store dele af gælden X.
Hvis part 2 har indbetalt 1/3 af X og blevet eftergivet resten, så
mister kreditor som udg.pkt. også sin ret mod part 1 for den andel, som
efter regresopgøret skulle have påhvilet part 2.
Dvs. Kreditor kan alene kræve halvdelen af X betalt af dig.
Hvis kreditor skulle have taget et forbehold med virkning over for dig
således, at han stadig kan kræve hele restskylden, så kan du selvføgelig
gøre sædvanlig regres over for part 2 uanset, at han har indgået en
frivillig akkord med kreditor.

/Rune Wold



--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

Rune Wold skrev:

>Hvis part 2 har indbetalt 1/3 af X og blevet eftergivet resten, så
>mister kreditor som udg.pkt. også sin ret mod part 1 for den andel, som
>efter regresopgøret skulle have påhvilet part 2.

Er kreditor på nogen måde bundet af den rabat han har givet part
2 således at part 1 kan kræve tilsvarende rabat?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message
news:c1uqmv45fmuh23tkltgkr0mpvshdehqcuu@news.stofanet.dk...
> Rune Wold skrev:
>
> >Hvis part 2 har indbetalt 1/3 af X og blevet eftergivet resten, så
> >mister kreditor som udg.pkt. også sin ret mod part 1 for den andel, som
> >efter regresopgøret skulle have påhvilet part 2.
>
> Er kreditor på nogen måde bundet af den rabat han har givet part
> 2 således at part 1 kan kræve tilsvarende rabat?

Som udg.pkt. er kreditor bundet af den rabat, der gives, som vedrører den
del, part 2 skulle have båret i det indbyrdes opgør med part 1.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" > skrev

> Som udg.pkt. er kreditor bundet af den rabat, der gives, som vedrører den
> del, part 2 skulle have båret i det indbyrdes opgør med part 1.

Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvad du mener.
Kreditor kan jo ikke vide hvordan gælden indbyrdes er fordelt mellem part 1
og 2.

Lad os sætte tal på.
A og B skylder 100.000 kr. de er enige om at det skal ligefordeles.

Kreditor får et tilbud fra A om at betale 25.000 kr. mod at slette ham.
Skal B så have det samme tilbud?

Hvis A og B havde fordelt gælden indbyrdes med 75/25 og A købte sig ud for
25. 000 så skulle B kunne købe sig ud for 8.333.

mvh
Alex Christensen

---

alexbo wrote:

[klip]

> Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvad du mener.
> Kreditor kan jo ikke vide hvordan gælden indbyrdes er fordelt mellem part 1
> og 2.

Hvad kreditor ved eller ikke ved er i princippet ligegyldigt. Når han
har en fordring hvortil der er flere solidarisk hæftende skyldnere, kan
han selvfølgelig indkræve gælden helt eller delvis, hos hvem han har
lyst til.
Men problemet opstår, fordi han indgår en frivillig akkord med en af
skyldnere således, at kreditor anser ham for frigjort mod betaling af en
mindre del af gælden. Man kan umiddelbart mene, at det ikke skulle
berøre hans ret til at indkræve hele restfordringen hos de øvrige. Men
hvis det er tilfældet, så må de øvrige skyldnere, der har betalt
restfordringen, have fuld regres mod den, med hvem kreditor har indgået
frivillig akkord. Herefter har den frivillige akkord ligesom været uden
betydning.
Derfor hvis den frivillige akkord skal have nogen mening i denne type
gældsforhold, må akkorden også have virkning for den eller de øvrige
skyldnere.
Dvs. kreditor som udg.pkt., ikke over for de øvrige skyldnere, kan kræve
den del af den eftergivne gæld, der endeligt skulle bæres i det ind-
byrdes forhold af den skyldner, med hvem kreditor har indgået akkorden.
Kreditor kan i denne henseende selvfølgelige tage forbehold, hvorefter
den frivillige akkord i realiteten ingen betydning for.

[klip]

> Lad os sætte tal på.
> A og B skylder 100.000 kr. de er enige om at det skal ligefordeles.
>
> Kreditor får et tilbud fra A om at betale 25.000 kr. mod at slette ham.
> Skal B så have det samme tilbud?

Nej B skal ikke have samme tilbud. Men kreditor kan som udg.pkt. ikke
kræve mere end 50.000 af B, idet han er bundet af akkorden over for A. I
modsat fald får akkorden ingen mening, idet B, hvis han blev pålagt at
betale 75.000 kr., selvfølgelig kunne gøre regres for de 25.000 overfor A.

[klip]

> Hvis A og B havde fordelt gælden indbyrdes med 75/25 og A købte sig ud for
> 25. 000 så skulle B kunne købe sig ud for 8.333.

Altså 75.000 kr. til A og 25.000 kr. til B, og A og B hæfter på lige fod
og solidarisk over for kreditor.

A har indgået en frivillig akkord med kreditor således, at han betaler
25.000 og herefter anses frigjort overfor kreditor. Hvis akkorden skal
have nogen mening, så må kreditor nøjes med at afkræve B 25.000, da A i
det indbyrdes opgør med B, skulle bære de resterende 50.000 kr.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

"Rune Wold" skrev

> noget om akkord

Det lykkedes at fange pointen, tak.

mvh
Alex Christensen

---

"Thomas" <flash4@it.dk> skrev i en meddelelse
news:bkjm8f$114v$1@news.cybercity.dk...

[klip]
> Senere får part 1 brev fra RKI, som fortæller at registreringen på gælden
er
> blevet slettet. Part 1 går herefter ud fra, at part 2 har betalt gælden.

Der er noget der halter, for normalt giver RKI ikke besked til den der
skylder penge om, at de er blevet slettet - de får kun besked når de bliver
registreret.

Med venlig hilsen
OveK.

---

"Ove Kristensen" <ovek@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:3f6e094d$0$156$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Der er noget der halter, for normalt giver RKI ikke besked til den der
> skylder penge om, at de er blevet slettet - de får kun besked når de
bliver
> registreret.

Part 2 har fået et brev fra RKI om at han er slettet fra deres register.
Kopi af denne er fremsendt af part 2 til part 1.

MVH

Thomas