I en tidligere tråd har jeg henvist til
http://dbconsult.dk/inkasso.gif
Jeg har ikke kunnet få noget skriftlig på at sagen er "annulleret",
men har af skrivelsens skribent fået bekræftet, telefonisk, at der
ikke sker mere i sagen. Er det godt nok for mig (mon) ?
Under samtalen refererede jeg i øvrigt til inkassolovens §10:
"§ 10. Før der over for skyldneren må iværksættes andre
foranstaltninger med henblik på inddrivelse af en fordring, skal der
til skyldneren være sendt en påkravsskrivelse, der opfylder
betingelserne i stk. 2 og 3, og den i stk. 3 nævnte frist skal være
udløbet, jf. dog § 11.
Stk. 2. I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle oplysninger,
som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen.
Stk. 3. I påkravsskrivelsen skal angives en frist, inden for hvilken
skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages
foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere
omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af
påkravsskrivelsen. "
Som skrevet i tidligere tråd, så modtog jeg ikke noget forvarsel inden
brevet i ovenstående link, og mente derfor ikke skrivelsen var i
overensstemmelse med § 10.
Det mente advokaten derimod - som sagde at inkassoomkostningerne kun
var gældende, hvis det huslejen ikke blev betalt (som altså var betalt
4 dage før brevets datering).
Men læs lige afsnittet "Manglende betaling af inkassoomkostninger..."
og fortæl mig, om hun vrøvler? Jeg tænker her specielt på "inden 5
dage fra dato..".
mvh /Snedker
---
Svar venligst under det citerede
Klip og udelad, hvad du ikke besvarer