/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Anstaltsprincippets rækkevidde
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 16-09-03 14:30

Hej gruppe

I Familieadvokatens brevkasse kan man læse fælgende:
http://www.familieadvokaten.dk/Breve-100/b100-236.html

"Har skolen på nogen måde lovhjemmel til at konfiskere telefonen og beholde
den til den følgende dag; altså have den liggende på skolens kontor efter
eleven er gået hjem ? Hvis den har lovhjemmel, hvilken lov omhandler så
emnet ?
Jeg er af den opfattelse, at skolen nok ikke har ret til dette iflg. nogen
lov, men at det blot er en 'regel' de selv har indført uden de egentlig har
ret til det. Jeg mener ikke en folkeskole kan konfiskere og beholde privat
ejendom. Er det korrekt ?

Svar:
Skolen har ret til at indføre den omtalte regel, hvor den konfiskerer en
mobiltelefon og først vil udlevere den næste dag. Retten til at udforme
sådanne regler følger af det såkaldte anstaltsprincip."

Jeg er lidt i tvivl om rigtigheden af svaret.

Jeg er med på at anstaltsprincippet er gældende, og at det bl.a. medfører at
der ikke kræves lovhjemmel til at indføre visse ordensregler (erindrer bl.a.
Dommen om Niels Hundeven). Men kan anstaltsprincippet være hjemmel for
beslaglæggelse (som der jo er tale om - ikke konfiskation)?

Er det evt. I strid med proportionalitetsprincippet, at skolen beholder
telefonen til dagen efter, i stedet for at give den tilbage efter timen?

/kristian


 
 
Rune Wold (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 16-09-03 15:39

Kristian Storgaard wrote:

[klip]

> Men kan anstaltsprincippet være hjemmel for beslaglæggelse ?

Beslaglæggelse eller konfiskation (hvad er iøvrigt forskellen?) er næppe
velegnede begreber i denne situation. Det vel mere rigtigt blot at
snakke om en slags tilbageholdelse (ikke fordi det formueretlige indhold
af begrebet tilbageholdelse har nogen betydning i denne sag).
En midlertidig tilbageholdelse kan efter min mening godt have hjemmel i
anstaltsforholdet, men kun efter en afvejning ud fra
proportionalitetsprincippet. Proportionalitetsprincippet indeholder et
krav om nødvendighed og forholdsmæssighed.
At tilbageholde en mobiltelefon i skoletiden, pga. af elevens misbrug af
telefonen, er efter min mening det mindst indgribende middel for at
anstaltsformålet tilgodeses. Desuden kan jeg ikke se, hvis eleven for
mobiltelefonen tilbage efter skoletid, at der ikke er rimelighed mellem
midlet og målet.
Men hvis telefonen tilbageholdes også efter skoletid er ingen af kravene
i proportionalitetsprincippet opfyldt, idet anstaltsformålet jo slet
ikke kan tilgodeses uden for skoletid. Man kan måske endda tale om
magtfordrejning, idet der varetages hensyn det efter loven slet ikke er
deres at varetage (alm. opdragelseshensyn).
Hvis betragtningerne bag reglen et døgns tilbageholdes er af pønal
karakter, kan det i hvert fald ikke hjemles i anstaltsbetragtninger.
Straffeaktioner må have hjemmel i lov.


/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.


bem (16-09-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 16-09-03 16:35

Rune Wold wrote:

> Beslaglæggelse eller konfiskation (hvad er iøvrigt forskellen?)

Beslaglæggelse er en midlertidig foranstaltning, konfiskation er endelig.

/Bo



Rune Wold (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 16-09-03 16:45

bem wrote:

[klip]

> Beslaglæggelse er en midlertidig foranstaltning, konfiskation er endelig.

Tak skal du have.

/Rune Wold


--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.


Kristian Storgaard (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 16-09-03 20:53

"Rune Wold" skrev:

> At tilbageholde en mobiltelefon i skoletiden, pga. af elevens misbrug af
> telefonen, er efter min mening det mindst indgribende middel for at
> anstaltsformålet tilgodeses. Desuden kan jeg ikke se, hvis eleven for
> mobiltelefonen tilbage efter skoletid, at der ikke er rimelighed mellem
> midlet og målet.

Ja, det er også de betragtninger jeg har haft med i mine overvejelser

> Men hvis telefonen tilbageholdes også efter skoletid er ingen af kravene
> i proportionalitetsprincippet opfyldt, idet anstaltsformålet jo slet
> ikke kan tilgodeses uden for skoletid. Man kan måske endda tale om
> magtfordrejning, idet der varetages hensyn det efter loven slet ikke er
> deres at varetage (alm. opdragelseshensyn).

Håndhævelse af en skoles ordensreglement og almindelige opdragelseshensyn er
efter min mening ikke modsatte hensyn. Ikke når man henser til at
folkeskolens opgaver vel i dag også inkluderer opdragelse. Jeg tror derfor
ikke helt at magtfordrejningsbetragtningen holder.

> Hvis betragtningerne bag reglen et døgns tilbageholdes er af pønal
> karakter, kan det i hvert fald ikke hjemles i anstaltsbetragtninger.
> Straffeaktioner må have hjemmel i lov.

Tjah, jo - det er der jo noget om.

/kristian


Rune Wold (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 16-09-03 21:28

Kristian Storgaard wrote

[klip

>>Men hvis telefonen tilbageholdes også efter skoletid er ingen af kravene
>>i proportionalitetsprincippet opfyldt, idet anstaltsformålet jo slet
>>ikke kan tilgodeses uden for skoletid. Man kan måske endda tale om
>>magtfordrejning, idet der varetages hensyn det efter loven slet ikke er
>>deres at varetage (alm. opdragelseshensyn).
>
>
> Håndhævelse af en skoles ordensreglement og almindelige opdragelseshensyn er
> efter min mening ikke modsatte hensyn. Ikke når man henser til at
> folkeskolens opgaver vel i dag også inkluderer opdragelse. Jeg tror derfor
> ikke helt at magtfordrejningsbetragtningen holder.

Det kan godt være at magtfordrejningbetragtninger for vidtløftig. Men
der kan efter min mening ikke være tvivl om, at tilbageholdelse af
mobiltelefonen helt til næste dag vil være i strid med
proportionalitetsprincippet, i hvert fald hvis dette begrundes af hensyn
til anstaltsformålet i "snæver" forstand, dvs. hensynet til et
"uhindret" undervisningsforløb. Hensynet til et uhindret
undervisningsforløb kan jo kun tilgodeses i skoletiden.
Hvis, som du siger, at anstaltsformålet også inderholder hensyn af alm.
opdragelsesmæssig karakter, da kan reglen om en dags tilbageholdelse
være nødvendigt. Men der er efter min mening ikke rimelighed mellem mål
og middel, og kravet om forholdmæssighed er derfor ikke opfyldt.--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

/Rune Wold


Kristian Storgaard (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 16-09-03 22:08

"Rune Wold" skrev:

> Det kan godt være at magtfordrejningbetragtninger for vidtløftig. Men
> der kan efter min mening ikke være tvivl om, at tilbageholdelse af
> mobiltelefonen helt til næste dag vil være i strid med
> proportionalitetsprincippet, i hvert fald hvis dette begrundes af hensyn
> til anstaltsformålet i "snæver" forstand, dvs. hensynet til et
> "uhindret" undervisningsforløb. Hensynet til et uhindret
> undervisningsforløb kan jo kun tilgodeses i skoletiden.

Det har du jo ret i.

> Hvis, som du siger, at anstaltsformålet også inderholder hensyn af alm.
> opdragelsesmæssig karakter, da kan reglen om en dags tilbageholdelse
> være nødvendigt. Men der er efter min mening ikke rimelighed mellem mål
> og middel, og kravet om forholdmæssighed er derfor ikke opfyldt.

Det kan jeg godt følge dig i. Jeg tror jeg er ret enig i denne konklusion.
Dog kan der også være hold i det, som Peter har anført.

Måske skulle man bare slå op i sin store røde...

/kristian


D.u.n.k. (16-09-2003)
Kommentar
Fra : D.u.n.k.


Dato : 16-09-03 15:50


"Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev i en
meddelelse news:BB8CDD14.2178C%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk...
> Jeg er af den opfattelse, at skolen nok ikke har ret til dette iflg. nogen
> lov, men at det blot er en 'regel' de selv har indført uden de egentlig
har
> ret til det. Jeg mener ikke en folkeskole kan konfiskere og beholde privat
> ejendom. Er det korrekt ?
>

Hvis man undlod at gøre denne bagatel til et juridisk problem kunne man jo
betragte det hele ud fra sund fornuft.

Er det ikke helt rimeligt, at en skole eller enhver anden institution, har
et ordensreglement. Hvis nogen ikke kan finde ud af at overholde et simpelt
reglement, må det jo naturligvis have konsekvens.

Derfor er det da helt OK et 'snotungen' kan hente sin telefon på
inspektørens kontor på et tidspunkt, hvor han/hun ikke kan forstyrre
undervisningen yderligere med sine grænseoverskridende handlinger.

Venlig hilsen
Dunk



Rune Wold (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 16-09-03 16:22

D.u.n.k. wrote:

[klip]

> Venlig hilsen
> Dunk

Vær venlig at holde din underlige betragtninger for det selv.

/Rune Wold


--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.


D.u.n.k. (16-09-2003)
Kommentar
Fra : D.u.n.k.


Dato : 16-09-03 16:45


"Rune Wold" <newKILLSPAMMERSs78@stofaNOWnet.dk> skrev i en meddelelse
news:bk79na$sh9$1@sunsite.dk...
> Vær venlig at holde din underlige betragtninger for det selv.

Er det nu blevet underligt at anvende indersiden af hovedet ???

I de fleste praktiske situationer er det en langt bedre fremgangsmåde end at
fortolke paragraffer fra en eller anden tilfældig lovsamling.

Venlig hilsen
Dunk


Thomas W. (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Thomas W.


Dato : 16-09-03 17:16


"D.u.n.k." <slet091255@iname.com> wrote in message
news:3f672ff8$0$97270$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Rune Wold" <newKILLSPAMMERSs78@stofaNOWnet.dk> skrev i en meddelelse
> news:bk79na$sh9$1@sunsite.dk...
> > Vær venlig at holde din underlige betragtninger for det selv.
>
> Er det nu blevet underligt at anvende indersiden af hovedet ???
>
> I de fleste praktiske situationer er det en langt bedre fremgangsmåde end
at
> fortolke paragraffer fra en eller anden tilfældig lovsamling.
>

Da det ikke er dit første indlæg i denne gruppe, bør det ikke komme som en
overraskelse for dig, at du er gået forkert med den holdning. Læs fundatsen.

/Thomas



Kristian Storgaard (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 16-09-03 21:06

"D.u.n.k." skrev:

> I de fleste praktiske situationer er det en langt bedre fremgangsmåde end at
> fortolke paragraffer fra en eller anden tilfældig lovsamling.

Det er meget muligt, men nu befinder vi os i en jura-gruppe. Som det fremgik
af indlægget, så spurgte jeg om nogle juridiske problemstillinger.

Hvis du ikke forstår indlægget, så lad være med at svare.

/kristian


Peter G C (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 16-09-03 16:38

In news:3f672324$0$97267$edfadb0f@dread12.news.tele.dk,
D.u.n.k. <slet091255@iname.com> typed:

[klip]

> Hvis man undlod at gøre denne bagatel til et juridisk problem kunne
> man jo betragte det hele ud fra sund fornuft.

Tjek lige fundatsen for dette forum. Tak

/Peter




D.u.n.k. (16-09-2003)
Kommentar
Fra : D.u.n.k.


Dato : 16-09-03 17:12


"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:bk7b7f$80f$4@sunsite.dk...
> Tjek lige fundatsen for dette forum. Tak
>

Den siger i hvert fald ikke noget om, at man skal koble sin sunde fornuft
fra for at deltage i debatten - men noget tyder på nogen har den opfattelse.

Venlig hilsen
Dunk


Thomas W. (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Thomas W.


Dato : 16-09-03 17:20


"D.u.n.k." <slet091255@iname.com> wrote in message
news:3f673647$0$97211$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
> news:bk7b7f$80f$4@sunsite.dk...
> > Tjek lige fundatsen for dette forum. Tak
> >
>
> Den siger i hvert fald ikke noget om, at man skal koble sin sunde fornuft
> fra for at deltage i debatten - men noget tyder på nogen har den
opfattelse.
>

Kan vi bruge din sunde fornuft som retskilde? Og hvem siger den overhovedet
er sund?

/Thomas



Martin Jorgensen (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Jorgensen


Dato : 16-09-03 19:14

"D.u.n.k." <slet091255@iname.com> skrev i en meddelelse
news:3f673647$0$97211$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
> news:bk7b7f$80f$4@sunsite.dk...
> > Tjek lige fundatsen for dette forum. Tak
> >
>
> Den siger i hvert fald ikke noget om, at man skal koble sin sunde fornuft
> fra for at deltage i debatten - men noget tyder på nogen har den
opfattelse.

Den siger i hvert fald noget om at du ikke har læst
http://www.usenet.dk/grupper.pl?get=dk.videnskab.jura eller også har du
misforstået det der står:

Næsten alle dine indlæg i gruppen hører til i "Ønskes-ikke"-kategorien og
jeg har seriøst flere gange overvejet at putte dig i mit kill-filter (selvom
jeg er modstander af den slags) nu hvor du gentagne gange, over længere tid,
konsekvent har kommet indlæg fra "ønskes-ikke"-kategorien fra OSS´en for
gruppen (ihvertfald hvis du spørger mig):

Ønskes ikke:
- ------------
Ukvalificerede svar på juridiske spørgsmål.

Indlæg baseret på personlige holdninger, moralske domme
eller rene gætterier.

Vurderinger af det fornuftige og rimelige ved lovgivningen
samt dens samfundsmæssige og sociale konsekvenser.

Eksempler på uønskede svar:

Nej!!!

Jeg ved ikke hvad loven siger men det er under alle
omstændigheder umoralsk at [...] ville du selv have
det hvis du var isenkræmmer og der så pludselig [...]
min sympati ligger klart hos offeret.

Du skal bare blæse det brev et stykke. Advokater er
allesammen [...] narre den lille mand til at betale
uden at der [...] typisk forsøg på at skræmme din
mor til at tilstå.

Sådan er det - desværre. Det skyldes at den forrige
regering [...] forlig som skulle have løbet i 4 år,
men pludselig fik ministeren en [...] som er dem man
altså IKKE skal stemme på medmindre man synes at den
slags er fair.

Selvfølgelig er det ulovligt. Det ville jo svare til
at man gik ind på en parkeringsplads og [...] rent
tyveri! [...] ved ikke hvilken paragraf det falder
under, men det er der sikkert nogen af de kloge her
der gør?


Prøv derudover at læse eksempler på ønskede svar og tag ved lære. Jeg har
postet linket flere gange i gruppen, men hver gang må du jo have overset
det... Hvad du tænker om hvad der burde være bedre i dansk lovgivning og
hvad du betegner "sund fornuft" hører vist for det meste hjemme i dk.politik
eller en anden relateret gruppe som bruger såkaldt "sund fornuft".

FUT: dk.admin.netikette

(ovenstående indlæg, baseres på såkaldt "sund fornuft" - skal vi nu også
igen-igen bruge tid på at diskutere såkaldt "sund fornuft" eller diskutere
jura?)


mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk



Erik G. Christensen (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Erik G. Christensen


Dato : 16-09-03 19:49

"D.u.n.k." wrote:
>
> "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
> > Tjek lige fundatsen for dette forum. Tak
> >
> Den siger i hvert fald ikke noget om, at man skal koble sin sunde fornuft
> fra for at deltage i debatten - men noget tyder på nogen har den opfattelse.

Næ, derfor får du den debat du indbyder til...

Og da det er sjældent, at der er noget jeg kan bruge i min hverdag,
og jeg er også "sundfornuft" deltager, med lidt arbejdsskade,
så er jeg her sjældent, og skriver endnu mindre.

Forstod du meldingen ?
Afgivet i den tro, at du virker som en resonabel person.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
Søhøjlandets Landboforening tlf 8682 2666

Peter G C (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 16-09-03 16:38

In news:BB8CDD14.2178C%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk,
Kristian Storgaard <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> typed:

[klip]

> Svar:
> Skolen har ret til at indføre den omtalte regel, hvor den konfiskerer
> en mobiltelefon og først vil udlevere den næste dag. Retten til at
> udforme sådanne regler følger af det såkaldte anstaltsprincip."
>
> Jeg er lidt i tvivl om rigtigheden af svaret.

Og det kan man da sikkert også med god grund diskutere.

> Jeg er med på at anstaltsprincippet er gældende, og at det bl.a.
> medfører at der ikke kræves lovhjemmel til at indføre visse
> ordensregler (erindrer bl.a. Dommen om Niels Hundeven). Men kan
> anstaltsprincippet være hjemmel for beslaglæggelse (som der jo er
> tale om - ikke konfiskation)?
>
> Er det evt. I strid med proportionalitetsprincippet, at skolen
> beholder telefonen til dagen efter, i stedet for at give den tilbage
> efter timen?

Næh. Det er ikke min opfattelse. Man kunne jo i stedet beholde eleven ind
til denne afhentes af forældrene..... Indgrebet forekommer meget lidt
indgribende. Indgreb af den karakter har været praktiseret i utallige år.
Før i tiden var det nok ikke mobiltelefoner, men jojo'er, legetøj osv. Så
dels for fordi indgrebet der meget lidt indgribende, dels pga den langvarige
praksis finder jeg, at der ikke er noget problematisk ved reglen. Også
pædagogiske har reglen et godt sigte - det hjælper vel også på
proportionalitetsspørgsmålet.

/Peter

--
http://www.grauslund.com





Peder Porse (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Peder Porse


Dato : 16-09-03 18:07

> Også
> pædagogiske har reglen et godt sigte - det hjælper vel også på
> proportionalitetsspørgsmålet



Der blev den gode jurist da vist OT!!!



--
Peder Porse
Boesvej 2, Svejstrup Enge
DK-8660 Skanderborg
Tlf 86577305 og 21407355
www.pederporse.dk - nu med side om skoven
Venstrefolk har det rigtig dejligt


Ukendt (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 16-09-03 18:44


"Peder Porse" <pp@pederporse.dk> skrev i en meddelelse
news:3f674315$0$32432$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

KLIP

> Der blev den gode jurist da vist OT!!!

Men ikke desto mindre er Peter inde på noget fundamentalt.

Jeg husker (med et smil) tydeligt, når hans morfar nappede vores bold i
skolegården, når vi ikke kunne styre os eller blive indenfor
regelsættet.

At nogen forældre er komplet renset for pædagogiske evner og mener der
skal klages over alt, er blot en sørgelig udvikling og mangel på
proportionalitetssans.

--
Med venlig hilsen
Hr. Bjørn



Peter G C (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 16-09-03 18:49

In news:3f674bd4$0$48901$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk,
Bjørn Jørvad <hrbjoern_AT_post.tele.dk> typed:

KLIP

>> Der blev den gode jurist da vist OT!!!

Begrundelsen mangler, Porse.

> Men ikke desto mindre er Peter inde på noget fundamentalt.

Tak.

- resten er historie

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Ukendt (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 16-09-03 18:50


"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:bk7id7$l8f$1@sunsite.dk...

KLIP

> >> Der blev den gode jurist da vist OT!!!
>
> Begrundelsen mangler, Porse.
>
> > Men ikke desto mindre er Peter inde på noget fundamentalt.
>
> Tak.
>
> - resten er historie

Jep .... og det ringer heller ikke mere for mine ører..))

--
Med venlig hilsen
Hr. Bjørn



Peder Porse (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Peder Porse


Dato : 16-09-03 20:39

Om en foranstaltning virker pædagogisk godt er vel ikke et juridisk
argument for at proportionalitetsprincippet er tilgodeset.
....

Proportionalitetsprincippet skal vel ikke ses i relation til om
indgrebet hjælper, men om det står i rimelig relation til forseelsen.

Og hvis ungerne ved at skoleinsp. ikke smider dem i søen allesammen på
vej hjem fra skole, men at de får "navlestrengen" igen næste morgen,
finder jeg faktisk det er i rimeligt forhold til at man har forstyrret
undervisningen i løsning af 2..gradsligninger, hvis det ellers er pensum
i folkeskolen i dag, ...
pp

Peter G C wrote:
> In news:3f674bd4$0$48901$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk,
> Bjørn Jørvad <hrbjoern_AT_post.tele.dk> typed:
>
> KLIP
>
>
>>>Der blev den gode jurist da vist OT!!!
>
>
> Begrundelsen mangler, Porse.
>
>
>>Men ikke desto mindre er Peter inde på noget fundamentalt.
>
>
> Tak.
>
> - resten er historie
>
> /Peter
>
> --
> http://www.grauslund.com
>
>

--
Peder Porse
Boesvej 2, Svejstrup Enge
DK-8660 Skanderborg
Tlf 86577305 og 21407355
www.pederporse.dk - nu med side om skoven
Venstrefolk har det rigtig dejligt


Kristian Storgaard (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 16-09-03 21:04

"Peter G C" skrev:

> Og det kan man da sikkert også med god grund diskutere.

Ja, ellers ville jeg jo ikke gøre det

> Næh. Det er ikke min opfattelse. Man kunne jo i stedet beholde eleven ind
> til denne afhentes af forældrene..... Indgrebet forekommer meget lidt
> indgribende.

Det har du ret i. Men ikke desto mindre er det så indgribende, at noget
tilsvarende kræver hjemmel, hvis det fx. var indenfor strafferetten.

> Indgreb af den karakter har været praktiseret i utallige år.
> Før i tiden var det nok ikke mobiltelefoner, men jojo'er, legetøj osv. Så
> dels for fordi indgrebet der meget lidt indgribende, dels pga den langvarige
> praksis finder jeg, at der ikke er noget problematisk ved reglen.

Ja, der er ingen tvivl om, at det sikkert ikke er noget enestående tilfælde.
Men er det hjemmel nok? Er den langvarige praksis nok?

> Også
> pædagogiske har reglen et godt sigte - det hjælper vel også på
> proportionalitetsspørgsmålet.

Det kan der være noget om.

/kristian


Peter G C (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 16-09-03 21:15

In news:BB8D3943.217E0%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk,
Kristian Storgaard <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> typed:

[klip]

> Det har du ret i. Men ikke desto mindre er det så indgribende, at
> noget tilsvarende kræver hjemmel, hvis det fx. var indenfor
> strafferetten.

Men husk, at det ikke er en permanent konfiskation. Det er jo kun
midlertidigt.

>> Indgreb af den karakter har været praktiseret i utallige år.
>> Før i tiden var det nok ikke mobiltelefoner, men jojo'er, legetøj
>> osv. Så dels for fordi indgrebet der meget lidt indgribende, dels
>> pga den langvarige praksis finder jeg, at der ikke er noget
>> problematisk ved reglen.
>
> Ja, der er ingen tvivl om, at det sikkert ikke er noget enestående
> tilfælde. Men er det hjemmel nok? Er den langvarige praksis nok?

Det er efter min mening en heldhedsvurdering. Ikke mindst formålet med
reglen er vigtig - foruden det jeg har nævnt så mener jeg, at hjemlen er ok.

Du må jo argumentere imod, hvis du er uenig.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Kristian Storgaard (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 16-09-03 22:04

"Peter G C" skrev:

> Men husk, at det ikke er en permanent konfiskation. Det er jo kun
> midlertidigt.

Det er korrekt, men beslaglæggelse (midlertidig inddragelse af fx.
bevismidler) kræver også hjemmel. Se fx. rpl. § 802 (ikke at den i øvrigt
kan anvendes i dette tilfælde).

> Det er efter min mening en heldhedsvurdering. Ikke mindst formålet med
> reglen er vigtig - foruden det jeg har nævnt så mener jeg, at hjemlen er ok.

Ok. Jeg kan godt følge din argumentation.

> Du må jo argumentere imod, hvis du er uenig.

Jeg er ikke nødvendigvis uenig. Jeg prøver bare at få klarlagt grundlaget.
Tak for kommentarerne - so far!

/kristian


Annette Skovbon (17-09-2003)
Kommentar
Fra : Annette Skovbon


Dato : 17-09-03 00:25

Det er faktisk et godt spørgsmål...Lad os så køre den videre. De
konfiskerer lille Peters Mobi-mobi. Dagen efter når han får den igen, er
der ikke mere taletid. Der er gforsvundet 85,00 kr. fra hans
taletidskonto. Hvem hæfter for dem?

Vh. Annette


On Tue, 16 Sep 2003 15:30:28 +0200, Kristian Storgaard wrote:

> Hej gruppe
>
> I Familieadvokatens brevkasse kan man læse fælgende:
> http://www.familieadvokaten.dk/Breve-100/b100-236.html
>
> "Har skolen på nogen måde lovhjemmel til at konfiskere telefonen og
> beholde den til den følgende dag; altså have den liggende på skolens
> kontor efter eleven er gået hjem ? Hvis den har lovhjemmel, hvilken lov
> omhandler så emnet ?
> Jeg er af den opfattelse, at skolen nok ikke har ret til dette iflg.
> nogen lov, men at det blot er en 'regel' de selv har indført uden de
> egentlig har ret til det. Jeg mener ikke en folkeskole kan konfiskere og
> beholde privat ejendom. Er det korrekt ?
>
> Svar:
> Skolen har ret til at indføre den omtalte regel, hvor den konfiskerer
> en mobiltelefon og først vil udlevere den næste dag. Retten til at
> udforme sådanne regler følger af det såkaldte anstaltsprincip."
>
> Jeg er lidt i tvivl om rigtigheden af svaret.
>
> Jeg er med på at anstaltsprincippet er gældende, og at det bl.a.
> medfører at der ikke kræves lovhjemmel til at indføre visse
> ordensregler (erindrer bl.a. Dommen om Niels Hundeven). Men kan
> anstaltsprincippet være hjemmel for beslaglæggelse (som der jo er tale
> om - ikke konfiskation)?
>
> Er det evt. I strid med proportionalitetsprincippet, at skolen beholder
> telefonen til dagen efter, i stedet for at give den tilbage efter timen?
>
> /kristian

Ukendt (17-09-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 17-09-03 00:34


"Annette Skovbon" <annetteskovbon@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:pan.2003.09.16.23.24.35.303576@yahoo.dk...
> Det er faktisk et godt spørgsmål...Lad os så køre den videre. De
> konfiskerer lille Peters Mobi-mobi. Dagen efter når han får den igen,
er
> der ikke mere taletid. Der er gforsvundet 85,00 kr. fra hans
> taletidskonto. Hvem hæfter for dem?

Det er vel nemt at efterprøve, hvor opkaldet er gået til.

Derefter er man tæt på at have indkredset "tyven".

Denne betaler gildet.

--
Med venlig hilsen
Hr. Bjørn



Kristian Storgaard (17-09-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 17-09-03 06:49

"Bjørn Jørvad" skrev:

> Denne betaler gildet.

....samt tiltales for overtrædelse af strfl. § 293 stk. 1 (eller er det § 276
i dette tilfælde?)

/kristian


Peter G C (17-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 17-09-03 08:10

"Annette Skovbon" <annetteskovbon@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:pan.2003.09.16.23.24.35.303576@yahoo.dk...
> Det er faktisk et godt spørgsmål...Lad os så køre den videre. De
> konfiskerer lille Peters Mobi-mobi. Dagen efter når han får den igen, er
> der ikke mere taletid. Der er gforsvundet 85,00 kr. fra hans
> taletidskonto. Hvem hæfter for dem?

Opbevaren er erstatningsansvarlig, hvis der er handlet uagtsomt: dvs. ikke
opbevaret telefonen på en passende og betryggende måde, der hindrer misbrug
eller bortkomst.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408891
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste