/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
En lussing - en kamp ?
Fra : Voldsmanden


Dato : 16-09-03 08:33

Hej gruppe !

Mange tak for Jeres indlæg, som har været til stor hjælp for os.
Vi har virkelig brug for, at få sat alle ting i det "rigtige" lys !

Min søn har nu afgivet yderligere forklaring til politiet, og på denne
baggrund har nu også de den opfattelse, at tingene er kørt op i noget der er
overdrevet, og de vil behandle sagen udfra dette.
Men det er stadig de sociale myndigheder der står for anmeldelsen og de kan
i givet fald klage over en evt. henlæggelse fra anklagemyndighedens side.
Politiet mener, at såfremt deres jurister vælger at afvise sagen, kan det
hænde at det ikke er slut med det.

Men her kommer så nogle flere spørgsmål :
Har de sociale myndigheder *pligt* til at sørge for *akut* familiehjælp i
sådanne sager ?
Altså kan de bebrejdes, at alt hvad der er foretaget er en politianmeldelse
og *intet* andet ?
Er der tidligere kørt straffesag(er) på lignende baggrund - altså én (1)
lussing fra far mod søn i en ellers velfungerende familie ?
I så fald, hvad blev resultatet(erne) ?
Er der lovgivning, der forpligter kommunen til at sørge for samarbejde
mellem sociale myndigheder, skole og familie (evt politi) ?
Altså - har alle parter noget at sige i sagen ?

For nuværende er politiet af den opfattelse at sagen ikke burde være endt
med voldsanmeldelse.
Ligeså er der enighed mellem skole og forældre om at drengen er en normal,
glad og velfungerende teenage dreng.
Sagkyndige med solid erfaring og ledende stillinger indenfor kommunen er
ligeledes af den opfattelse, at sagen er håndteret forkert.
Desværre er den nyansatte socialrådgiver ikke enig heri.

Så endnu et spørgsmål :
Er det socialdirektøren der har ansvaret for kommunens håndtering, påhviler
det den enkelte socialrådgiver eller en helt tredie person ?

Jeg ser frem til Jeres indlæg !

/Voldsmanden.



 
 
Inger Pedersen (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 16-09-03 17:49


"Voldsmanden" <temmelig@hemmelig.dk> skrev i en meddelelse
>
> Men her kommer så nogle flere spørgsmål :
> Har de sociale myndigheder *pligt* til at sørge for *akut* familiehjælp i
> sådanne sager ?
> Altså kan de bebrejdes, at alt hvad der er foretaget er en
politianmeldelse
> og *intet* andet ?

Lov om social service:

Børn og unge

Kapitel 3

Generelle bestemmelser

§ 4. Kommunen og amtskommunen sørger for, at de opgaver og tilbud, der
omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene
og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og
selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og
forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov
for støtte.

Stk. 2. Kommunen og amtskommunen sørger for, at den indsats, der iværksættes
efter denne lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte, sættes i
sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge
efter anden lovgivning.

Rådgivning

§ 5. Kommunen sørger for, at forældre med børn og unge eller andre, der
faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret
rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunen er forpligtet
til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på
grund af særlige forhold må antages at have behov for det.

Stk. 2. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal
kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.

Tilsyn

§ 6. Kommunen fører tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18
år i kommunen lever, jf. § 33.


> Er der lovgivning, der forpligter kommunen til at sørge for samarbejde
> mellem sociale myndigheder, skole og familie (evt politi) ?

Forebyggende Sundhedsordninger for børn og unge 2.2 (og ved sundhed forstås
her ikke kun fravær af sygdom, men om fysisk og psykisk trivsel).
Alle offentlige forvaltninger skal samarbejde, og forældrene ses som
centrale personer i samarbejdet.

2> Altså - har alle parter noget at sige i sagen ?
Det skulle jeg sørme da mene.
Og jeg er enig med politiet i, at en anmeldelse ikke må stå alene. Hvis
sagen er alvorlig nok til en anmeldelse, skal der også ske noget andet.
Loven handler mere om støtte og rådgivning end om straf.

Hilsen Inger



Voldsmanden (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Voldsmanden


Dato : 16-09-03 21:06

"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:bk7euf$4vd$1@sunsite.dk...
>
[snip]
Søgning fandt dette - vigtige - dokument...
Desværre kan der ikke linkes til det, derfor dette lidt lange copy-paste :
Fundet på www.folketinget.dk

//
Spm. nr. S 2073

Til socialministeren (13/5 02) af:

René Skau Björnsson (S):

»Vil ministeren tage initiativ til at socialforvaltninger får anmeldepligt
til politiet, når de møder børn, som har været udsat for vold?«

Begrundelse

Vicepolitimester Villy Sørensen, Århus, mener, at en anmeldepligt kunne være
en måde at sikre, at politiet får kendskab til de mange voldssager mod børn,
og dermed også sikre en bedre forebyggelse af vold over for børn. Politiet
får i dag meget få anmeldelser af børnevold i forhold til de registrerede
tilfælde på skadestuerne.

Svar (22/5 02)

Socialministeren (Henriette Kjær):

Socialministeriet regulerer primært socialforvaltningernes forpligtelser i
forhold til børn, der har været udsat for vold, gennem servicelovens regler
om behandling af børn og unge med behov for særlige støtte.

Serviceloven giver for det første kommunen en forpligtelse til at føre
tilsyn med børn og unge i kommunen, så kommunen så tidligt som muligt får
kendskab til tilfælde, hvor børn og unge har behov for særlig støtte. Støtte
til børn og unge skal ydes så tidligt og sammenhængende som muligt, så
begyndende problemer så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære
miljø. Det er s&a ring;ledes centralt i videst muligt omfang at forebygge
alvorlige problemer, herunder forebygge overgreb mod børn og unge.

For det andet giver serviceloven kommunen pligt til at undersøge forholdene
nærmere, når det på baggrund af de foreliggende oplysninger må antages, at
et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Kommunen skal undersøge
barnets eller den unges forhold og vurdere hvilke behov for særlig støtte
barnet eller den unge har. En kommune, der har mistanke eller viden om
overgreb mod et barn eller en ung skal således i den enkelte sag unde rsøge
situationen og vurdere om der er risiko for nye overgreb, hvordan disse
afværges samt hvilke behov for særlig støtte barnet eller den unge i øvrigt
har.

Serviceloven giver ikke en generel pligt til at anmelde forbrydelser til
politiet. På den anden side er det som nævnt centralt at forebygge overgreb
mod børn og unge. I forbindelse med overgreb mod børn og unge skal der
således foretages en konkret vurdering af, hvordan eventuelle nye overgreb
bedst kan forebygges, herunder om sagen skal anmeldes til politiet.

Spørgsmålet om forpligtelse til at anmelde sager til politiet er generelt
reguleret af Justitsministeriet. Socialministeriet har derfor bedt
Justitsministeriet om et bidrag til besvarelsen af spørgsmålet.
Justitsministeriet har oplyst følgende:

»Inden for det strafferetlige område findes der ingen almindelig pligt til
at anmelde truende eller begåede forbrydelser. Straffelovens § 141 bestemmer
imidlertid, at den, som er vidende om, at en forbrydelse, der medfører fare
for menneskers liv eller velfærd, tilsigtes begået, har pligt til at gøre,
hvad der står i dennes magt for at forebygge forbrydelsen eller dens følger,
om fornødent ved anmeldelse. Overtrædelse af denne bestemmelse ka n straffes
med indtil 3 års fængsel.

Bestemmelsen medfører ikke en generel anmeldelsespligt for begåede
voldsforbrydelser, da bestemmelsen har til hensigt at forebygge truende
forbrydelser. Hvis en person har kendskab til en begået forbrydelse, der
indicerer konkret fare for gentagelse, vil anmeldelsespligten formentlig
også gælde den allerede forøvede forbrydelse, jf. herved Kommenteret
Straffelov, Speciel del, 7. udgave (2001), side 82.«

På den baggrund vurderes det, at en generel anmeldepligt ikke vil sikre en
bedre forebyggelse af vold mod børn. Serviceloven understreger allerede, at
det er centralt at forebygge overgreb mod børn og unge. De sociale
myndigheder skal derfor i forbindelse med konkrete sager, hvor børn har
været udsat for vold, vurdere, hvordan man bedst forebygger eventuelle nye
overgreb og om der bør ske en anmeldelse til politiet. Samtidig indeholder
straffeloven en pligt til at gøre, hvad der står i ens magt for at afværge
en alvorlig forbrydelse, som man har kendskab til, om nødvendigt ved
anmeldelse.

Socialministeriet vil derfor ikke tage initiativ til, at
socialforvaltningerne generelt får anmeldelsespligt til politiet, når de
møder børn, som har været udsat for vold.

//

Her er da noget jeg kan bruge

/Voldsmanden


begin 666 knluft.gif
M1TE&.#EA`@`"`( ``````````"'Y! $`````+ `````"``(`0 (#A&\%`#L`
`
end


Inger Pedersen (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 16-09-03 21:41


"Voldsmanden" <temmelig@hemmelig.dk> skrev i en meddelelse

- klip -

>
> Her er da noget jeg kan bruge

Nogle gange er der forskel på det, politikerne siger, og det, juraen siger.
Men jeg læser det her som et koncentrat af servicelovens og sundhedslovens
bestemmelser og hensigter vedr. børn og unge med særlige behov.

Jeg er derfor ret sikker på, at der sidder nogle mennesker i din lokale
socialforvaltning og på politistationen og ryster ret kraftigt på hovedet.

OT:
"Det er det, de unge vil ha" - men nogen gange bliver de unge altså klogere.
Hvis hele apparatet skulle sættes i sving, hver gang et barn fik en på
hovedet, ikke fik madpakke med i skole, ikke havde varmt nok tøj på, eller
forældrene ikke havde tid til at lytte til det - så fik Systemet nok at
lave.
Men alle børn har ret til fysisk og psykisk omsorg og beskyttelse, og det ER
forældrenes pligt, både iflg. FNs børnekonvention, Serviceloven, etc.
Og det er helt rimeligt og nødvendigt for børnenes sundhed og udvikling.
Ingen diskussion om det.

Vi skal også overholde fartgrænserne. Ingen tvivl om det.
Hvis en ny-uddannet kørelærer anmeldte alle "fartoverskridere" , f.eks. med
10 km/t, til politiet - ville det så blive taget alvorligt og hele apparatet
sat i gang?
Næppe.

Hilsen inger







Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408891
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste