> Dette burde være helt enkelt: Jeg er Portugisisk gift, og vi har en
> mindreårig søn som har dobbelt statsborgerskab.
>
> Kan han beholde begge to?
>
> Portugal har ikke problemer med den slags, men har Danmark? Jeg synes jeg
> har hørt/læst både det ene og det andet.
Spørgsmålet om at beholde dansk indfødsret besvares i
indfødsretslovens § 8:
§ 8. Den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej
heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med
Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre
den pågældende derved bliver statsløs. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration, eller den, han bemyndiger dertil, kan dog
efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at
indfødsretten bevares.
Stk. 2. Taber nogen sin indfødsret efter denne paragraf, taber
også hans barn indfødsretten, hvis det har erhvervet den gennem ham,
medmindre barnet derved bliver statsløst.
Så hvis jeres barn enten er født i DK, eller hvis barnet, inden det
fylder 22, når at opholde sig i DK under forhold der tyder på etc.
(fortolkes i praksis som ophold i DK på 1 år eller mere), så fortabes
indfødsretten ikke.
Loven kan (visnok) læses her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20030011329-REGL
Padre