---

Hej alle,

Jeg er ansat i en virksomhed, hvor vi flere gange er blevet bedt om at
dokumentere, at vores gebyr ved forsinket betaling svarer til de faktiske
omkostninger ved håndtering af en rykker. Derfor har jeg mere eller mindre
(mest mindre) frivilligt stiftet bekendtskab med Lov om renter ved forsinket
betaling.

I sidste måned var jeg så uheldig, at indbetalingen til min datters dagpleje
skete 2 dag for sent. Til min store overraskelse kan jeg se af den nye
faktura, at kommunen opkræver et gebyr for forsinket betaling på 100 kr.
Beløbet vælter ikke noget læs, men kan det virkelig passe, at en offentlig
institution kan opkræve rykkergebyr uden at fremsende en rykker?

Den slags ville være en fin idé for min virksomhed, men jeg har lidt svært
ved at finde underbygning af idéen i Lov om renter ved forsinket betaling.
Kigger jeg det forkerte sted - eller gælder der blot andre regler for
kommunale instituitioner?


Med venlig hilsen
Thomas

---

In news:ogI6b.66601$Kb2.3047855@news010.worldonline.dk,
Thomas <saasd@wewe.uk> typed:
> Hej alle,
>
> Jeg er ansat i en virksomhed, hvor vi flere gange er blevet bedt om at
> dokumentere, at vores gebyr ved forsinket betaling svarer til de
> faktiske omkostninger ved håndtering af en rykker. Derfor har jeg
> mere eller mindre (mest mindre) frivilligt stiftet bekendtskab med
> Lov om renter ved forsinket betaling.

Det er ikke (længere) nødvendigt at dokumentere størrelsen af de faktiske
omkostninger når man pålægger rykkergebyr. Der er hjemmel til at opkræve 100
kr.

- bare lige et indkast herfra

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:bjfli0$ru3$1@sunsite.dk...
> In news:ogI6b.66601$Kb2.3047855@news010.worldonline.dk,
> Thomas <saasd@wewe.uk> typed:
>
> Det er ikke (længere) nødvendigt at dokumentere størrelsen af de faktiske
> omkostninger når man pålægger rykkergebyr. Der er hjemmel til at opkræve
100
> kr.

Nej, men nu lå min virksomheds rykkegebyrer også et pænt stykke over 100 kr.

Men problemet med kommunen er jo, at den netop ikke sender en rykker men
blot opkræver gebyret på næste regning. Så kan det vel egentlig dårligt
kaldes et rykkergebyr - men må man godt opkræve ekstrabetaling for
ingenting?

Thomas

---

"Thomas" <saasd@wewe.uk> skrev i en meddelelse
news:4zK6b.66834$Kb2.3053566@news010.worldonline.dk...
-SNIP-
> Men problemet med kommunen er jo, at den netop ikke sender en rykker men
> blot opkræver gebyret på næste regning. Så kan det vel egentlig dårligt
> kaldes et rykkergebyr - men må man godt opkræve ekstrabetaling for
> ingenting?

Det plejer firmaerne da også at gøre ved mig... Altså du betaler ikke og de
sender en rykker med det skyldige beløb + de opkræver kr.100,- (girokort,
normalt).

Regning nr. 2, som er påstemplet det skyldige beløb + kr.100,- er vel
"rykkeren" i sig selv. De ville jo ikke have sendt dig en rykker, hvis du
betalte til tiden? Jeg er lidt uklar mht. din formulering om man godt må
opkræve ekstrabetaling "for ingenting"... Firmaet som opkræver penge skal jo
bøvle med at indkræve pengene, som du vel har glemt at betale... Unødigt
bøvl, kalder jeg da ikke for "ingenting"...


mvh.
Martin Jørgensen.

---

> > Men problemet med kommunen er jo, at den netop ikke sender en rykker men
> > blot opkræver gebyret på næste regning. Så kan det vel egentlig dårligt
> > kaldes et rykkergebyr - men må man godt opkræve ekstrabetaling for
> > ingenting?
>
> Det plejer firmaerne da også at gøre ved mig... Altså du betaler ikke og
de
> sender en rykker med det skyldige beløb + de opkræver kr.100,- (girokort,
> normalt).

Jeg tror at Thomas mener at firmaet netop ikke har sendt en rykker, men bare
har smidt 100,- på den næste normale regning.

Andy

---

Andy wrote:

> Jeg tror at Thomas mener at firmaet netop ikke har sendt en rykker,
> men bare har smidt 100,- på den næste normale regning.

Nååh, ok, på den måde... Firmaet har sparet "rykkeren" fordi de alligevel
skal sende Thomas en ny regning....

Så kigger vi vel bare på rentelovens, § 9 a og § 9 b:

§ 9 a. Fordringshaveren kan kræve, at skyldneren betaler fordringshaverens
rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen,
medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold.
-SNIP-

§ 9 b. For rykkerskrivelser vedrørende fordringer kan fordringshaveren kræve
et gebyr, jf. stk. 2, såfremt skrivelsen er fremsendt med rimelig grund
(rykkergebyr). Fordringshaveren kan endvidere kræve et gebyr, jf. stk. 3,
for at anmode en anden om at inddrive fordringen på fordringshaverens vegne,
såfremt dette er sket med rimelig grund (inkassogebyr).
Stk. 2. Der kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. inkl. moms for hver
rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Har
skyldneren inden for en sammenhængende periode til stadighed været i
restance vedrørende samme skyldforhold, kan der uanset 1. pkt. højst kræves
rykkergebyr for 3 skrivelser vedrørende restancerne i den pågældende
periode. Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med
mindst 10 dages mellemrum.
Stk. 3. Der kan kræves et inkassogebyr på højst 100 kr. inkl. moms.

Af ordlyden i § 9 b, lyder det som om at gebyret på kr.100,- er iorden at
opkræve, "såfremt skrivelsen er fremsendt med rimelig grund" og det må vel,
både en rykker og den næste regning, betegnes som værende... Altså kan man
vel godt benytte denne fremgangsmåde...


mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk