Mon, 25 Aug 2003 20:59:46 +0200, skrev "Herbert"
<herbert007@hotmail.com_remove> i dk.kultur.mad+drikke:
>Jeg har fanget en del torsk og de er alle skåret op til filet. Så nu søger
>jeg nogle lækrere opskrifter hvor torskefil indgå.
Det lyder da herligt
Her er et par af mine yndlingsopkrifter, den første er i øvrigt fra
Karoline's Køkken:
Fiskefileter med grønsagssauce
2 dl vand
1 tsk groft salt
5 peberkorn
500 g torskefileter
Bring vand og krydderier i kog i en gryde, og damp fileterne under
låg, 4-5 min. Tag fileterne op, og hold dem varme.
Grønsagssauce
50 g smør
2 groftrevne gulerødder (ca. 175 g)
2-3 porrer i tynde ringe (ca. 185 g)
2 spsk hvedemel
ca. 2 dl fiskesuppe
2 dl fløde 13%
1/2-1 tsk groft salt
friskkværnet peber
Smelt smørret i en tykbundet gryde og svits grønsagerne 4-5 min. Drys
melet over og tilsæt fiskesuppe og fløde. Kog saucen ved svag varme
til grønsagerne er knapt møre. Smag til med salt og peber. Hæld saucen
over fiskefileterne og server med kartofler.
* * * * * * * * * *
Torskefad med Hollandaise
400 g torskefilet
75 g bacon i tern
1 brev Knorr hollandaisesauce
2 tsk Dijon sennep
2 tsk citronsaft
Salt - Hvid peber
Mælk + fedtstof til saucen
Torske filet'erne dryppes med citronsaft og drysses med salt og peber.
Dampes i mikrobølgeoven i et ovnfast fad. Tages ud og væden hældes
fra.
Hollandaisesaucen tilberedes efter anvisningen på pakken med fedtstof
og mælk. Smages til med Dijon sennep og citron (eller evt. hvidvin)
samt hvid peber.
Hældes over fisken. De ristede bacontern drysses over.
Gratinér i ovnen ca. 5 min. ved 250° C. Serveres med kartofler.
--
Gitte Sørensen
Hjemmeside (hobby, kunst, camping):
http://gydda.dk
Webshop med kosmetik & undertøj:
http://kosmetik-tak.dk
Homeparty (kosmetik & undertøj):
http://gittes.dk