|
| Den Donske Metode Fra : Stefan Garvig |
Dato : 23-08-03 18:00 |
|
Kender nogen her i gruppen til Den Donske Metode? Den bruges i forbindelse
med valghandlinger til afgørelse af antal valgte til de opstillede lister
(eller noget i den stil).
Jeg har søgt på Google - uden held.
Måske andre Usenet-grupper er mere egnede til at svare?
Jeg glæder mig meget til at høre fra jer.
Venligst
Stefan Garvig
--
**********
For direct reply only:
Remove GED in the email address
sgdataGED@edb.dk
**********
| |
Peder Porse (23-08-2003)
| Kommentar Fra : Peder Porse |
Dato : 23-08-03 18:27 |
|
Det er Ste-Lagués metode(r), der er tale om.
Det tales normalt om 4 metoder til madatfordeling, 1) Største brøks
metode, d´Honts metode, Ste-Lagués metode og den modificerede
Ste-lagué-metode.De 3 sidste bruges i Danmark. D´Honts metode bruges ved
kommunalvalg, den tenderer at favorisere de store partier, den bruger
divisorerne 1,2,3,4 o.s.v. Den følges normalt op med at valglovgivningen
gir mulighed for valgforbund. Ste-Lagues metode favoriserer tilsvarende
de små partier, den bruger divisorerne 1, 3, 5 o.s.v. Den modificerede
Ste Lague, som nogle kalder den Danske Model, (den er nu vist
oprindeligt brugt i SAverighe først, bruger divisorerne 1,4, 3, 5, o.s.v.
Den rene Ste-lague-metode bruges i dansk valglovgivning til at fordele
partiernes tillægsmandater på områder (Jylland, øerne og Hovedstaden)
Den modificerede metode bruges til at fordele kredsmandater i Danmark.
Da der altså som første divisor bruges et "skævt" tal mener nogen (dem
der laver valglovene i hvert fald, den er mere "retfærdig"-fordi den på
den ene side tilgodeser de små, så de sikres repræsentation, og på den
anden side ikke så udpræget som d`Honts metode tilgodeser de store.
Sagen er ret indviklet og matematisk, håber dette svar er tilfredsstillende.
pp
Håber, det er tilfredsstillende.
Stefan Garvig wrote:
> Kender nogen her i gruppen til Den Donske Metode? Den bruges i forbindelse
> med valghandlinger til afgørelse af antal valgte til de opstillede lister
> (eller noget i den stil).
>
> Jeg har søgt på Google - uden held.
>
> Måske andre Usenet-grupper er mere egnede til at svare?
>
> Jeg glæder mig meget til at høre fra jer.
>
>
> Venligst
>
> Stefan Garvig
> --
> **********
> For direct reply only:
> Remove GED in the email address
> sgdataGED@edb.dk
> **********
>
>
>
>
--
Peder Porse
Boesvej 2, Svejstrup Enge
DK-8660 Skanderborg
Tlf 86577305 og 21407355
www.pederporse.dk - nu med side om skoven
Venstrefolk har det rigtig dejligt
| |
Stefan Garvig (23-08-2003)
| Kommentar Fra : Stefan Garvig |
Dato : 23-08-03 18:34 |
|
"Peder Porse" <pp@pederporse.dk> skrev i en meddelelse
news:3f47a3ef$0$32495$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Det er Ste-Lagués metode(r), der er tale om.
>
> Det tales normalt om 4 metoder til madatfordeling, 1) Største brøks
> metode, d´Honts metode, Ste-Lagués metode og den modificerede
> Ste-lagué-metode.De 3 sidste bruges i Danmark. D´Honts metode bruges ved
> kommunalvalg, den tenderer at favorisere de store partier, den bruger
> divisorerne 1,2,3,4 o.s.v. Den følges normalt op med at valglovgivningen
> gir mulighed for valgforbund. Ste-Lagues metode favoriserer tilsvarende
> de små partier, den bruger divisorerne 1, 3, 5 o.s.v. Den modificerede
> Ste Lague, som nogle kalder den Danske Model, (den er nu vist
> oprindeligt brugt i SAverighe først, bruger divisorerne 1,4, 3, 5, o.s.v.
>
> Den rene Ste-lague-metode bruges i dansk valglovgivning til at fordele
> partiernes tillægsmandater på områder (Jylland, øerne og Hovedstaden)
>
> Den modificerede metode bruges til at fordele kredsmandater i Danmark.
>
> Da der altså som første divisor bruges et "skævt" tal mener nogen (dem
> der laver valglovene i hvert fald, den er mere "retfærdig"-fordi den på
> den ene side tilgodeser de små, så de sikres repræsentation, og på den
> anden side ikke så udpræget som d`Honts metode tilgodeser de store.
>
> Sagen er ret indviklet og matematisk, håber dette svar er
tilfredsstillende.
>
> pp
>
> Håber, det er tilfredsstillende.
>
Tak for hurtigt og godt svar.
Ved du, om metoderne er lavet som edb-programmer, f.eks. som et
Excel-regneark?
Kan du henvise til litteratur om metoderne?
På forhånd mange tusind tak for din gode hjælp.
Venligst
Stefan Garvig
| |
ASKF (24-08-2003)
| Kommentar Fra : ASKF |
Dato : 24-08-03 16:27 |
| | |
Stefan Garvig (24-08-2003)
| Kommentar Fra : Stefan Garvig |
Dato : 24-08-03 21:48 |
|
> Prøv at læse den tråd der for en måned siden kørte i <news:dk.videnskab>
> om afstemningsteori:
>
< http://groups.google.com/groups?hl=en&lr=&ie=UTF-8&threadm=3f19cca2%240%247
6074%24edfadb0f%40dread11.news.tele.dk&rnum=1&prev=/groups%3Fhl%3Den%26lr%3D
%26ie%3DISO-8859-1%26q%3Dafstemningsteori%26btnG%3DGoogle%2BSearch>
>
> Der er en del gode links til videre studie.
Tusind tak ! Jeg kikker på sagerne.
Venligst
Stefan
| |
O-V R:nen (24-08-2003)
| Kommentar Fra : O-V R:nen |
Dato : 24-08-03 14:59 |
|
Peder Porse <pp@pederporse.dk> writes:
> d´Honts metode,
Navnet staves "d'Hondt" (den slags gør jo ofte en forskel når man bruger
søgemaskiner...)
| |
Peder Porse (24-08-2003)
| Kommentar Fra : Peder Porse |
Dato : 24-08-03 15:27 |
|
Du har helt ret..sorry.
pp
O-V R:nen wrote:
> Peder Porse <pp@pederporse.dk> writes:
>
>
>>d´Honts metode,
>
>
> Navnet staves "d'Hondt" (den slags gør jo ofte en forskel når man bruger
> søgemaskiner...)
--
Peder Porse
Boesvej 2, Svejstrup Enge
DK-8660 Skanderborg
Tlf 86577305 og 21407355
www.pederporse.dk - nu med side om skoven
Venstrefolk har det rigtig dejligt
| |
Peder Porse (23-08-2003)
| Kommentar Fra : Peder Porse |
Dato : 23-08-03 18:43 |
|
Supplerende: Jeg havde læst din overskrift som den danske metode.
d´Honts metode, hedder sådan fordi den er udtænkt af belgieren d´Hont,
og den blev anvendt, da Belgien indførte forholdstalsvalg. Som sagt
bruger den divisorerne 1,2,3, o.s.v.
Metoden bruges også ved kommunalvalg i DK.
Man ved, hvor mange mandater, der skal fordeles, f.eks. 5.
Mandaterne fordeles ved at man dividerer listernes stemmetal med 1,2,3,
o.s.v. og de 15 mandater fordeles nu således at det parti, der fik flest
stemmer får det første mandat, det næststørste det 2. mandat o.s.v.
Tænker man sig nu en situation, hvor 3 lister har været opstillet og A
har fået 2700 stemmer, liste B 2300 stemmer liste C 1500 stemmer og
liste D 760 ville liste A få 3 af de 5 mandater, liste B ville få 2 og
liste C og D ingen,.
Ste Lagues metode ville med samme stemmetal betyde at liste A fik 2
mandater, liste B 1, C 1 og D 21, men der skulle kun flyttes 50 stemmer
fra liste B til C for at flytte et mandat således at liste A fik 2 og
liste B også 2 mandater c, 1 og D 1.
den modificerede Ste-Lague-metode ville derimod give liste A 2, liste B
2 og liste C 1
Håber, det hjalp.
pp
Stefan Garvig wrote:
> Kender nogen her i gruppen til Den Donske Metode? Den bruges i forbindelse
> med valghandlinger til afgørelse af antal valgte til de opstillede lister
> (eller noget i den stil).
>
> Jeg har søgt på Google - uden held.
>
> Måske andre Usenet-grupper er mere egnede til at svare?
>
> Jeg glæder mig meget til at høre fra jer.
>
>
> Venligst
>
> Stefan Garvig
> --
> **********
> For direct reply only:
> Remove GED in the email address
> sgdataGED@edb.dk
> **********
>
>
>
>
--
Peder Porse
Boesvej 2, Svejstrup Enge
DK-8660 Skanderborg
Tlf 86577305 og 21407355
www.pederporse.dk - nu med side om skoven
Venstrefolk har det rigtig dejligt
| |
Stefan Garvig (23-08-2003)
| Kommentar Fra : Stefan Garvig |
Dato : 23-08-03 18:42 |
|
"Peder Porse" <pp@pederporse.dk> skrev i en meddelelse
news:3f47a78f$0$32530$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Supplerende: Jeg havde læst din overskrift som den danske metode.
>
> d´Honts metode, hedder sådan fordi den er udtænkt af belgieren d´Hont,
> og den blev anvendt, da Belgien indførte forholdstalsvalg. Som sagt
> bruger den divisorerne 1,2,3, o.s.v.
>
> Metoden bruges også ved kommunalvalg i DK.
>
> Man ved, hvor mange mandater, der skal fordeles, f.eks. 5.
>
> Mandaterne fordeles ved at man dividerer listernes stemmetal med 1,2,3,
> o.s.v. og de 15 mandater fordeles nu således at det parti, der fik flest
> stemmer får det første mandat, det næststørste det 2. mandat o.s.v.
>
> Tænker man sig nu en situation, hvor 3 lister har været opstillet og A
> har fået 2700 stemmer, liste B 2300 stemmer liste C 1500 stemmer og
> liste D 760 ville liste A få 3 af de 5 mandater, liste B ville få 2 og
> liste C og D ingen,.
>
> Ste Lagues metode ville med samme stemmetal betyde at liste A fik 2
> mandater, liste B 1, C 1 og D 21, men der skulle kun flyttes 50 stemmer
> fra liste B til C for at flytte et mandat således at liste A fik 2 og
> liste B også 2 mandater c, 1 og D 1.
>
> den modificerede Ste-Lague-metode ville derimod give liste A 2, liste B
> 2 og liste C 1
>
> Håber, det hjalp.
>
> pp
> Stefan Garvig wrote:
>
Jeg kikker på sagerne.
Venligst
Stefan
| |
Peder Porse (23-08-2003)
| Kommentar Fra : Peder Porse |
Dato : 23-08-03 19:14 |
|
Litteratur:
For et overblik ville jeg foreslå Erik Rasmussen Komparativ Politik. Der
er et afsnit om valglove og forholdstalsvalg, som det her jo drejer sig om.
Ellers kunne jeg foreslå D.W Rae: The Political Consequenses of
Electoral Laws eller Stein Rokkans artikel: Electoral Systems i Stein
Rokkan et al. Citizens, Elections, Parties. (Olso)
Spørgsmålet om de forskellige metoder ved mandatfordeling opstod jo da
man indførte forholdstalsvalg omkring 1. verdenskrig, men den danske
matamatiker Andræ var faktisk den første, der rigtigt analyserede på
problemet, og den senere krigsminister Madsen var også klar over emnets
store betydning i praksis.
pp
Stefan Garvig wrote:
> "Peder Porse" <pp@pederporse.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f47a78f$0$32530$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>>Supplerende: Jeg havde læst din overskrift som den danske metode.
>>
>>d´Honts metode, hedder sådan fordi den er udtænkt af belgieren d´Hont,
>>og den blev anvendt, da Belgien indførte forholdstalsvalg. Som sagt
>>bruger den divisorerne 1,2,3, o.s.v.
>>
>>Metoden bruges også ved kommunalvalg i DK.
>>
>>Man ved, hvor mange mandater, der skal fordeles, f.eks. 5.
>>
>>Mandaterne fordeles ved at man dividerer listernes stemmetal med 1,2,3,
>>o.s.v. og de 15 mandater fordeles nu således at det parti, der fik flest
>>stemmer får det første mandat, det næststørste det 2. mandat o.s.v.
>>
>>Tænker man sig nu en situation, hvor 3 lister har været opstillet og A
>>har fået 2700 stemmer, liste B 2300 stemmer liste C 1500 stemmer og
>>liste D 760 ville liste A få 3 af de 5 mandater, liste B ville få 2 og
>>liste C og D ingen,.
>>
>>Ste Lagues metode ville med samme stemmetal betyde at liste A fik 2
>>mandater, liste B 1, C 1 og D 21, men der skulle kun flyttes 50 stemmer
>>fra liste B til C for at flytte et mandat således at liste A fik 2 og
>>liste B også 2 mandater c, 1 og D 1.
>>
>>den modificerede Ste-Lague-metode ville derimod give liste A 2, liste B
>>2 og liste C 1
>>
>>Håber, det hjalp.
>>
>>pp
>>Stefan Garvig wrote:
>>
>
>
> Jeg kikker på sagerne.
>
>
> Venligst
>
> Stefan
>
>
--
Peder Porse
Boesvej 2, Svejstrup Enge
DK-8660 Skanderborg
Tlf 86577305 og 21407355
www.pederporse.dk - nu med side om skoven
Venstrefolk har det rigtig dejligt
| |
Poul Christensen (23-08-2003)
| Kommentar Fra : Poul Christensen |
Dato : 23-08-03 20:22 |
|
Peder Porse <pp@pederporse.dk> wrote in
news:3f47aeef$0$32429$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:
> Litteratur:
> For et overblik ville jeg foreslå Erik Rasmussen Komparativ Politik.
> Der er et afsnit om valglove og forholdstalsvalg, som det her jo
> drejer sig om.
>
> Ellers kunne jeg foreslå D.W Rae: The Political Consequenses of
> Electoral Laws eller Stein Rokkans artikel: Electoral Systems i Stein
> Rokkan et al. Citizens, Elections, Parties. (Olso)
>
> Spørgsmålet om de forskellige metoder ved mandatfordeling opstod jo da
> man indførte forholdstalsvalg omkring 1. verdenskrig, men den danske
> matamatiker Andræ var faktisk den første, der rigtigt analyserede på
> problemet, og den senere krigsminister Madsen var også klar over
> emnets store betydning i praksis.
Alternativt kan man studere Indenrigsministeriets officielle redegørelse
for resultatet af seneste valg på:
http://www.im.dk/publikationer/fv20nov2001/valg2001-incl_bilag.pdf
--
Med venlig hilsen
Poul C
poulc@ofir.dk
| |
|
|