---

Puhhh.....sidder her og ryster af ren forskrækkelse, og må lige af med
det:

Her til morgen nussede jeg rundt i det halvmørke køkken, mens Mikkel lå
og sov i soveværelsets klædeskab. Jeg åbnede opvaskemaskinen for at
sætte noget ind, og lukkede den så igen. Men idet jeg lukker lågen,
lyder der det største kattevræl/skrig, man kan tænke sig. I véd den der,
hvor det lyder som om man jokker på dens hale. Anede ikke, Mikkel var i
køkkenet, men han har sneget sig op på mig, stukket hovedet ind i
opvaskemaskinen, og da jeg så lukker den - ja, så lukker jeg jo lågen
rundt om hovedet/halsen på ham. Han flygter ind under sofaen, og mig
efter for at checke, om han er i et stykke. Han skyede dog væk fra mig,
og var helt krøbet sammen. Jeg fandt yndlingsmaden frem (vådfoder), for
at lave "madlyst-testen" - og den virkede. Han knaste også noget
tørfoder, så hans kæber er umiddelbart også okay. Men han ville stadig
ikke røres, og listede væk, når jeg kommer for tæt på. Nu er det en
times tid siden, og han er kommet frem igen. Jeg har provokeret ham til
at angribe hans gulv-til-loft klatretræ, så jeg kunne se ham i action.
Det virkede også okay, da spænede helt til tops med 180 i timen, og
går/løber tilsyneladende helt ubesværet. Jeg må lige akkurat klø ham bag
ørerne igen, hvilket sågar får ham til at spinde. Lige nu er han optaget
af at daske en flue rundt i vindueskarmen.

Jeg håber, vi slap med forskrækkelsen, men tror alligevel lige, jeg får
en til at kigge indenfor, mens jeg er på arbejde. Bare lige for at sikre
mig, der ikke er stødt noget til. Men føj, hvor jeg har det dårligt,
hvilket sikkert er ingenting i forhold til hvordan Mikkel har det. I
kender det sikkert allesammen, men jeg måtte altså bare lige lufte
oplevelsen - det hjælper ofte lidt. Så tak for lån af ører.

Med venlig hilsen
Dorthe Koch
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

"Dorthe Koch" <d.kKATTE@BAKKEc.dk> skrev i en meddelelse news:3f459163c6201@dk-fritid-dyr-kat.dk...
>
> Puhhh.....sidder her og ryster af ren forskrækkelse, og må lige af med
> det:
>
> Her til morgen nussede jeg rundt i det halvmørke køkken, mens Mikkel lå
> og sov i soveværelsets klædeskab. Jeg åbnede opvaskemaskinen for at
> sætte noget ind, og lukkede den så igen. Men idet jeg lukker lågen,
> lyder der det største kattevræl/skrig, man kan tænke sig. I véd den der,
> hvor det lyder som om man jokker på dens hale. Anede ikke, Mikkel var i
> køkkenet, men han har sneget sig op på mig, stukket hovedet ind i
> opvaskemaskinen, og da jeg så lukker den - ja, så lukker jeg jo lågen
> rundt om hovedet/halsen på ham. > Jeg håber, vi slap med forskrækkelsen, men tror alligevel lige, jeg får
> en til at kigge indenfor, mens jeg er på arbejde. Bare lige for at sikre
> mig, der ikke er stødt noget til. Men føj, hvor jeg har det dårligt,
> hvilket sikkert er ingenting i forhold til hvordan Mikkel har det. I
> kender det sikkert allesammen, men jeg måtte altså bare lige lufte
> oplevelsen - det hjælper ofte lidt. Så tak for lån af ører.
>
> Med venlig hilsen
> Dorthe Koch
> - Tøm kattebakken ved privat svar
>
>
> Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Stakkels lille Mikkel, jeg håber der ikke skete noget alvorligt med ham - men det lyder nu ikke til det!!

Og jeg kender det godt - man får alletiders dårlige samvittighed, når man kommer til at gøre dem ondt, selvom det jo ikke er med vilje!

Jeg har flere gange "jokket" på en pote eller hale, når kræet befandt sig lige ved mine store plader, og jeg ikke var opmærksom på det!

Så er det ellers om at finde fedtestemmen (og godbidderne!!) frem og få genoprettet det gode forhold!
Det er altid lykkedes her, så du skal se, Mikkel tilgiver dig med garanti! *S*

mvh Eva
>

---

"Dorthe Koch" <d.kKATTE@BAKKEc.dk> skrev i en meddelelse
news:3f459163c6201@dk-fritid-dyr-kat.dk...
>
> Puhhh.....sidder her og ryster af ren forskrækkelse, og må lige af med
> det:
>
> Her til morgen nussede jeg rundt i det halvmørke køkken, mens Mikkel lå
> og sov i soveværelsets klædeskab. Jeg åbnede opvaskemaskinen for at
> sætte noget ind, og lukkede den så igen. Men idet jeg lukker lågen,
> lyder der det største kattevræl/skrig, man kan tænke sig.

Jamen det sker jo engang imellem. Jeg ville sørme også ha vrælet HØJT, hvis
jeg havde fået hovedet i klemme i en opvaskemaskine.... det behøver ikke at
betyde, han er kommet andet til end forskrækkelsen og kan formildes efter et
passende stykke tid.
Den søde, sociale Svedske har fået den ide, at hun skal sidde og vente på
mig (kun på mig, hun gør det ikke ved de andre) lige uden for døren, når jeg
er på toilettet - det er sket et par gange indenfor de sidste dage, at jeg
ikke har anet, hun har sat sig der, og bare har lukket døren op - SLAM! Åh
Gud, var du der, lille skat..... men hun har da vist indtil videre ikke
taget skade på andet end værdigheden *S*

Venlig hilsen Dikte

---

"Dorthe Koch" <d.kKATTE@BAKKEc.dk> wrote in message
news:3f459163c6201@dk-fritid-dyr-kat.dk...

> Puhhh.....sidder her og ryster af ren forskrækkelse, og må lige af med
det:

<klip: Kat i klemme>

Godt der ikke skete noget!

Historien minder mig om min værste oplevelse.
Vaskemaskinen bipper. Den er færdig med dagens vask. Jeg åbner lågen og ud
vælter det med PELS! Pels, der har præcis samme farve, som min sølvfarvede
Somalikat Floyd. Jeg skriger mere end højt og tårerne står som en syndflod
ud af hovedet på mig, da jeg - fortsat skrigende - løber ind i stuen for at
søge hjælp. Jeg ryster som et espeløv! Tankerne kørte rundt i hovedet på
mig. Havde jeg virkelig vasket Floyd i vaskemaskinen!!!

Historien ender heldigvis lykkeligt, idet det viser sig, at det, som var
røget i vaskemaskinen, var en "ræve-hale", som kattene legede med og ikke,
som først tænkt, katten Floyd. At jeg TROEDE, det var katten skyldtes, at
"ræve-halen" og katten var så lig hinanden, at man sagtens kunne tage fejl.

Men puha, jeg var ikke mange sure sild værd, og stadig nu, 1 års tid efter
episoden, tjekker jeg altid lige, hvor kattene er, FØR jeg tænder
vaskemaskinen.

---
Lise-Lotte Gerding / Lotte-mor
Danmarks største litteraturportal
http://www.fyldepennen.dk

---

"De-Lizia" <quinde@jubiipost.dk> wrote in
news:3f461fa1$0$24676$edfadb0f@dread14.news.tele.dk:

> Men puha, jeg var ikke mange sure sild værd, og stadig nu, 1 års
> tid efter episoden, tjekker jeg altid lige, hvor kattene er, FØR
> jeg tænder vaskemaskinen.

Puha, ja, sådan en oplevelse ville godt nok også sætte sig spor hos
mig. Jeg har svært ved at forestille mig noget værre end at komme til
at skade/slå dem i hjel, ved ren tankeløshed. Jeg ville nok aldrig
tilgive migselv.

--
Kate

Lad adresse være ved privat svar
Leave the address on privat answer

---

Kate skrev i en meddelelse...
>
> Puha, ja, sådan en oplevelse ville godt nok også sætte sig spor hos
> mig. Jeg har svært ved at forestille mig noget værre end at komme til
> at skade/slå dem i hjel, ved ren tankeløshed. Jeg ville nok aldrig
> tilgive mig selv.
>

Jeg kender desværre følelsen - fra en hændelse i min barndom der ikke endte
godt - og jeg har absolut ikke tilgivet mig selv - hvadenten det egentlig
var min skyld eller ej. Jeg har stadig mareridt fra tid til anden. Men det
har hjulpet nu jeg har det firbenede trekløver, i hvert fald en lille
smule - men helt i glemmebogen går hændelsen aldrig - jeg har en vis evne
til at huske alle detaljer i de ubehagelige situationer jeg har været ude
for og det er ikke altid lige rart.

Mvh Tina - og det snorksovende trekløver.
--
Besøg Tina, Gizmo, Freya og Devi på:
www.gizzemissen.dk

---

> Jeg håber, vi slap med forskrækkelsen, men tror alligevel lige, jeg får
> en til at kigge indenfor, mens jeg er på arbejde. Bare lige for at sikre
> mig, der ikke er stødt noget til. Men føj, hvor jeg har det dårligt,
> hvilket sikkert er ingenting i forhold til hvordan Mikkel har det. I
> kender det sikkert allesammen, men jeg måtte altså bare lige lufte
> oplevelsen - det hjælper ofte lidt. Så tak for lån af ører.


Hej Dorthe!

Stakkels lille Mikkel - hvor var det godt, at han ikke kom til skade!
Men jeg tror nu, at de fleste af os kan nikke genkendende til din
historie - jeg har da i hvert fald også været ude for flere episoder med
skræk og rædsel, hvor jeg har været tæt på at bære skylden for, at en af
mine dejlige misser er kommet til skade, men heldigvis er der dog ikke
sket noget alvorligt endnu! Feks. er jeg ofte kommet til at jogge
rigtig godt og grundigt på en pote, når de små dejligheder løber ud og
ind mellem benene på mig - de tager det jo altså som en selvfølge, at
det er MIG, der passer på DEM og ikke omvendt!

Dog har jeg endnu ikke oplevet noget, som slår denne umiddelbart
sandfærdige historie, som var skrevet til en brevkasse i "Sirene" sidste
vinter: En ung teenagepige var kommet hjem sammen med en lidt ældre fyr
efter en fest. De havde så besluttet sig for at "hygge" lidt på sofaen i
stuen for ikke at vække forældrene. Under "seancen" væltede de så ned
fra pågældende sofa, og da fyren ramte gulvet først, mærkede han noget
blødt under sig og hørte samtidig en våd, knasende lyd. Lyset blev
tændt, og dér lå familiens nye racekilling splattet ud over det næsten
lige så nye gulvtæppe!!! Den stakkels piges spørgsmål gik så på, hvordan
hun dog nogensinde skulle få forældrene til at acceptere denne fyr som
hendes kæreste??? Tjah....måske hun ikke bare lige så godt kunne finde
sig en ny med det samme???

Personligt synes jeg, at historien lyder lidt utrolig, men man skal jo
aldrig sige aldrig...i hvert fald har den klæbet sig fast til min
bevidsthed lige siden, jeg læste den, og det gyser i mig, hver gang, jeg
tænker på den. Stakkels lille mis!




Med venlig hilsen
Louise Hansen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk