|
| Diverse spørgsmål i forbindelse med Bygget~ Fra : Claus & Lene Viborg-~ |
Dato : 21-08-03 12:29 |
|
Hej Gruppe
Jeg er pt. ved at få rettet en del byggesjusk i mit hus, alt er dækket af
ejerskifteforsikringen. Men jeg har lige et par spørgsmål som er følgende.
1. I tilbuddet/overslaget står der forventet at vare 4-5 uger afhængig af om
der er uforudseete problemer, firmaet mener nu at de ikke kan klare det på
4-5 uger, men måske op til 7 uger, dog skal det siges at der er kommet et
lille problem til, men det tager ikke mere end højst 3 dage at løse.
2. Hvad med de skaer der sker på vores hus i forbindelse med alt dette
arbejde, her tænker jeg på store mærker i dørkarme, ridser i udvending
vanskuring osv., hvem hænger på det?
Her er ordlyden af tilbuddet:
OVERSLAG
Vedr. ombygning af 1 sal.
I det vi takker for henvendelsen, fremsendes hermed vores overslag på
ombygning af 1 sal iht. aftale samt modtaget skønserklæring m.m.
Overslaget, der omfatter maler, murer, snedker- og tømrerarbejde, er
udarbejdet på grundlag af besigtigelse.
Samlet overslag excl. moms kr.
132.825,00
Samlet overslag incl. moms kr.
166.031,25
Kortfattet beskrivelse:
Overslaget omfatter:
· Levering og etablering af byggeplads, opsætning af stillads med
udvendig trappe.
· Afdækning af stueetagen ved trappe.
· Nedrivning af alle gips ydervægge på 1 sal samt bortkørsel af
affald.
· Demontering af skabsinventar samt genmontering af samme.
· Levering og opretning af isolering i skunkvægge.
· Levering og opsætning af forskalling klar til gips.
· Levering og opsætning af ny dampspærre ført til afslutning ved
gavl og tagfod.
· Levering og opsætning af nye gipsvægge, klar til malerbehandling.
· Levering og montering af skunklemme.
· Levering og maling ny vægbeklædning i stil som eksisterende.
Overslaget omfatter ikke:
· El og vvs arbejde, nyt skabsinventar til sove og -badeværelse.
Danske Entreprenørers Standardforbehold af marts 2001, samt AB 92 er
gældende.
Opstart kan ske fra uge 32-33 og vil løbe 4-5 uger, afhængig af om vi møder
andre problemer!
Tillæg for ud og indflytning samt opbevaring kr. 15.000,- excl. moms
Jeg håber at overslaget er i overensstemmelse med aftalte. Skulle der være
spørgsmål er De naturligvis velkommen til at kontakte mig.
På forhånd tak
Mvh
Claus
| |
Anders Majland \(Rep~ (21-08-2003)
| Kommentar Fra : Anders Majland \(Rep~ |
Dato : 21-08-03 12:49 |
|
> 1. I tilbuddet/overslaget står der forventet at vare 4-5 uger
> afhængig af om der er uforudseete problemer, firmaet mener nu at de
> ikke kan klare det på 4-5 uger, men måske op til 7 uger, dog skal det
> siges at der er kommet et lille problem til, men det tager ikke mere
> end højst 3 dage at løse.
Er det kun en overskridelse i den tid byggeriet vil være eller holder
prisen heller ikke ?
/A
| |
ha (21-08-2003)
| Kommentar Fra : ha |
Dato : 21-08-03 13:28 |
|
Claus & Lene Viborg-Larsen wrote:
> Jeg er pt. ved at få rettet en del byggesjusk i mit hus, alt er
> dækket af ejerskifteforsikringen. Men jeg har lige et par spørgsmål
> som er følgende.
>
> 1. I tilbuddet/overslaget står der forventet at vare 4-5 uger
> afhængig af om der er uforudseete problemer, firmaet mener nu at de
> ikke kan klare det på 4-5 uger, men måske op til 7 uger, dog skal det
> siges at der er kommet et lille problem til, men det tager ikke mere
> end højst 3 dage at løse.
>
> 2. Hvad med de skaer der sker på vores hus i forbindelse med alt dette
> arbejde, her tænker jeg på store mærker i dørkarme, ridser i udvending
> vanskuring osv., hvem hænger på det?
>
> Her er ordlyden af tilbuddet:
>
> OVERSLAG
> SNIP - en masse klippet fra
Jeg ved godt det ikke er "pænt" at svare med spørgsmål, men anyway:
Hvis det er ejerskifteforsikringen der dækker / betaler, hvorfor er det så
dig der skal sige god for / acceptere håndværkerens overslag ?
Du har vel tegnet en forsikring (ejerskifteforsikring) der skal dække dig
ind hvis / når der konstateres mangler på ejendommen ? Så er det vel
også forsikringsselskabet som har ansvaret for, at manglerne udbedres ?
Hvad står der i forsikringsbetingelserne ?
Hvad siger forsikringsselskabet ?
Hvis du ikke kan komme udenom, at du selv skal "stå for" byggeriet,
bør du få et FAST TILBUD med en detaljeret beskrivelse af hvilke
arbejder der udføres, og hvilke af de ting der er nævnt i rapporten, der
IKKE
udføres. Sørg også for at du præcis ved og forstår, indholdet af AB92
og evt. forbehold.
Jeg ville under ingen omstændigheder acceptere et overslag.
mvh
ha
| |
Per Christoffersen (21-08-2003)
| Kommentar Fra : Per Christoffersen |
Dato : 21-08-03 13:50 |
|
"Claus & Lene Viborg-Larsen" <ccc.lll@NOSpam.mail.tele.dk> wrote in message
news:3f44ad3c$0$6844$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> 2. Hvad med de skaer der sker på vores hus i forbindelse med alt dette
> arbejde, her tænker jeg på store mærker i dørkarme, ridser i udvending
> vanskuring osv., hvem hænger på det?
Skader under udførelsen hænger den udførende entreprenør på, fuldstændig
uafhængig af tilbuddet i øvrigt.
En grundig registrering (med billeder) af husets udseende inden arbejderne
går i gang er i den forbindelse en god ide.
/Per
| |
Rune Wold (21-08-2003)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 21-08-03 15:05 |
|
Claus & Lene Viborg-Larsen wrote:
> Hej Gruppe
>
> Jeg er pt. ved at få rettet en del byggesjusk i mit hus, alt er
> dækket af ejerskifteforsikringen. Men jeg har lige et par spørgsmål
> som er følgende.
>
[klip]
> 1. I tilbuddet/overslaget står der forventet at vare 4-5 uger
> afhængig af om der er uforudseete problemer, firmaet mener nu at de
> ikke kan klare det på 4-5 uger, men måske op til 7 uger, dog skal det
> siges at der er kommet et lille problem til, men det tager ikke mere
> end højst 3 dage at løse.
At arbejdet udføres iht. et "overslag" får efter min mening som udg.pkt.
kun indflydelse på entreprisesummmens størrelse.
Overslagets øvrige vilkår, henvisningen til AB 92, standardforbeholdene
samt tidsplanen, må antages at være bindende for retsforholdet.
Dvs. at en afvigelse fra 4-5 uger til 7 uger, må være en forsinkelse med
arbejdet. Passusen om "medmindre vi møder andre problemer", er så tilpas
indholdsløs, at den må fortolkes i overensstemmelse med AB 92 § 24. Dvs.
hvis forsinkelsen ikke skyldes en af de i § 24 nævnte årsager, vil
forsinkelsen være ansvarspådragende for entreprenøren jf. § 25.
Spørgsmålet er bare, om du har lidt noget økonomisk tab ved denne
forsinkelse.
[klip]
> 2. Hvad med de skaer der sker på vores hus i forbindelse med alt
> dette arbejde, her tænker jeg på store mærker i dørkarme, ridser i
> udvending vanskuring osv., hvem hænger på det?
Jeg er enig med Per i, at sådanne skader som udgangspunkt vil være
ansvarspådragende for entreprenøren i overenstemmelse med alm. regler om
erstatningspligt. Men husk på de 4 betingelser:
Ansvarsgrundlag
Tab
Årsagssammenhæng
adækvans
Nogen skader kan jo være så bagatelagtige, at de næppe er
ansvarspådragende, da det ellers vil være umuligt at udføre et stykke
arbejde.
/Rune Wold
--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.
| |
|
|