---

Vi forsøger at lære vores hund at gå på plads.

Vi starter med at sige "plads", hvorefter hunden (Cara) sætter sig ved
venstre ben, godt lokket af en godbid. Den sætter sig dog ofte lidt skævt,
hvorefter vi forsøger at rette den til eller går et skridt frem og prøver
igen. Dette går rimelig godt.

Herefter begynder vi at gå, og hunden følger da også rigtig nok med men
sjældent ved venstre side. Når det lykkedes, roser vi den og siger "plads".

Men hvad bør vi gøre, når den ikke går som ønsket? Skal vi bare holde den i
kort snor og lade den trække, men hvor den så til gengæld er korrekt ved
siden? At lokke med en godbid nytter ikke noget, for så snart den er over
hovedhøjde har Cara glemt alt om den, og legetøj i den situation
interesserer den overhovedet ikke.

Venlig hilsen
Jesper

---

"Jette & Jesper Fontain" skrev d. 14-08-03 18:20 dette indlæg :
> Vi forsøger at lære vores hund at gå på plads.
>
> Vi starter med at sige "plads", hvorefter hunden (Cara) sætter sig ved
> venstre ben, godt lokket af en godbid. Den sætter sig dog ofte lidt
skævt,
> hvorefter vi forsøger at rette den til eller går et skridt frem og
prøver
> igen. Dette går rimelig godt.
>
> Herefter begynder vi at gå, og hunden følger da også rigtig nok med
men
> sjældent ved venstre side. Når det lykkedes, roser vi den og siger
"plads".
>
> Men hvad bør vi gøre, når den ikke går som ønsket? Skal vi bare holde
den i
> kort snor og lade den trække, men hvor den så til gengæld er korrekt
ved
> siden? At lokke med en godbid nytter ikke noget, for så snart den er
over
> hovedhøjde har Cara glemt alt om den, og legetøj i den situation
> interesserer den overhovedet ikke.
>
> Venlig hilsen
> Jesper

I skal have hendes opmærksomhed og holde den! Så må I holde en ekstremt
velduftende godbid inde i hånden, og så gå nede i knæ med hånden i
snudehøjde, så hun kan snaske lidt imens, og så kun korte afstande af
gangen.
Brug forskellige kommandoer, brug kun på plads når hun skal sætte sig
ved siden af jer, og så f.eks gå pænt når hun skal gå ved siden af jer.

En anden mulighed er at træne hende i at kigge jer i øjnene og så holde
kontakten, så kan I sige hendes navn som en kommando eller kig, og så gå
fremad med et gå pænt efterfulgt af et kig. Så giver det også sig selv.
Altså det vil sige, der skal selvfølgelig trænes men så er bunden lagt.
Hvis hun ved at I holder en velduftende godbid i hånden og den føres op
i næsehøjde, så får i næsten pr automatik øjenkontakt.

Men prøv jer frem, nogle gange er min yngste mest til legetøj, nogle
gange pivedyr, godbidder, min stemme eller nus.

At gå i kort snor og så trække er ikke at gå pænt/gå på plads, så det
vil jeg ikke råde jer til at gøre, I lærer hende også bare at det er OK
at trække, og det er det jo ikke.

Når hun sætter sig skævt på plads og I rykker hende ind, så sig samtidig
ryk ind, når hun har hørt det nok, kan hun selv reagere på kommandoen og
dermed selv rykke ind.

Mathilde.

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

Tak for svarene!

Ekstra lækre godbidder gjorde tricket.

---

On Thu, 14 Aug 2003 19:19:49 +0200, "Jette & Jesper Fontain"
<fontain@mail.dk> wrote:

>Vi forsøger at lære vores hund at gå på plads.
>
>Vi starter med at sige "plads", hvorefter hunden (Cara) sætter sig ved
>venstre ben, godt lokket af en godbid. Den sætter sig dog ofte lidt skævt,
>hvorefter vi forsøger at rette den til eller går et skridt frem og prøver
>igen. Dette går rimelig godt.
>
>Herefter begynder vi at gå, og hunden følger da også rigtig nok med men
>sjældent ved venstre side. Når det lykkedes, roser vi den og siger "plads".
>
>Men hvad bør vi gøre, når den ikke går som ønsket? Skal vi bare holde den i
>kort snor og lade den trække, men hvor den så til gengæld er korrekt ved
>siden? At lokke med en godbid nytter ikke noget, for så snart den er over
>hovedhøjde har Cara glemt alt om den, og legetøj i den situation
>interesserer den overhovedet ikke.
>
>Venlig hilsen
>Jesper
>
I må sørge for at hunden er tilstrækkelig sulten når I træner, evt. i
starten springe et måltid over dagen før (og så altså ikke træne denne
øvelse hver dag, hvilket heller ikke er nødvendigt). Og så finde noget
rigtig lækkert, om det så skal være pølsestykker, lever eller råt kød.

En motivationsbold er for min egen hund langt mere effektiv end
godbidder. Det er en bold med snor i, som man med mellemrum leger
trækkeleg med hunden med. Hunden har aldrig bolden for sig selv, og
man stopper altid medens hunden fortsat synes det er sjovt. Meget
hurtigt vil bolden være super attraktiv for hunden. Under træning får
hunden bolden som belønning til en kort trækkeleg.

Man skal starte med at gå plads i meget korte forløb, stop inden
hunden bliver ukoncentreret og giv belønningen, om det så kun er tre
skridt.

Det kan i øvrigt ikke anbefales nok at gå til træning, der kan en
træner hele tiden kan se hvad der skal til og korrigere fejl man ikke
er opmærksom på.

Mvh
Søren

---

Søren skrev:
"En motivationsbold er for min egen hund langt mere effektiv end godbidder."

Denne metode vil ikke virke hos os, da Cara næsten ikke er interesseret i
legetøj. Hun vil godt lege lidt med dem selv, men når vi prøver at lege med
hende, er hun mere interesseret i at løbe frem og tilbage og/eller bide i os
af og til.

Hendes bideri er faktisk et irriterende problem, og vi har forsøgt os med
forskellige metoder bl.a. at ignorere hende (modsat effekt), ignorere hende
og gå væk fra hende (ingen effekt), sprøjte hende med en vandpistol (hvilket
får hende til at holde op, men hun har så kvitteret ved i forgårs at
ødelægge vandpistolen) og endelig at ruske hende i nakkeskindet (ikke så god
en reaktion som ved vandpistolen (som vi skal have købt en ny af), men hun
holder op). Hun er omkring 11 uger og kan bide hårdt, så vi skal have lært
hende, at hun ikke må bide. Forslag hertil er i øvrigt velkomne.

---

On Fri, 15 Aug 2003 21:26:00 +0200, "Jette & Jesper Fontain"
<fontain@mail.dk> wrote:

>Denne metode vil ikke virke hos os, da Cara næsten ikke er interesseret i
>legetøj. Hun vil godt lege lidt med dem selv, men når vi prøver at lege med
>hende, er hun mere interesseret i at løbe frem og tilbage og/eller bide i os
>af og til.

Er hun slet ikke interesseret i at lege ruskeleg?
Hvilken race er der tale om? (bare nysgerrig, jeg gik i øvrigt ud fra
at vi talte om en større hund).
>
>Hendes bideri er faktisk et irriterende problem, og vi har forsøgt os med
>forskellige metoder bl.a. at ignorere hende (modsat effekt), ignorere hende
>og gå væk fra hende (ingen effekt), sprøjte hende med en vandpistol (hvilket
>får hende til at holde op, men hun har så kvitteret ved i forgårs at
>ødelægge vandpistolen) og endelig at ruske hende i nakkeskindet (ikke så god
>en reaktion som ved vandpistolen (som vi skal have købt en ny af), men hun
>holder op). Hun er omkring 11 uger og kan bide hårdt, så vi skal have lært
>hende, at hun ikke må bide. Forslag hertil er i øvrigt velkomne.
>
Se tråden "Hvalpen bider" 23/7, der er en masse gode forslag.

Mange nye hvallpeejere bliver panikslagne over hvalpens irriterende
bidere, inclusive mig selv. Til alle de metoder der er nævnt i
ovennævnte tråd kan jeg oplyse hvad jeg selv gjorde:

1. Sagde "NEJ". Da hunden ikke i den alder må efterlades med mindet om
noget negativt, såsom et hårdt NEJ må man huske at rose og evt. give
godbid så snart hun så ikke går det. Hvis der lissom ikke er mulighed
for dette, bør man lige give en eller anden kommando hunden kan finde
ud af, f.ex. "sit", og så rose for det.

2. Når hvalpen skal til at bide, tage rundt om snuden så man med
fingrene kan få hundens overlæber ind mellem dens tænder og ens
fingre, så den kommer til at bide i sig sine læber og selv kan mærke
det gør ondt.

3. Vende sig væk, som også nævnt i tråden.

I lang tid synes intet at hjælpe, men efterhånden holder bideriet
alligevel op. Det er ikke noget nogen voksne hunde går rundt og gør,
så om det overhovedet er nødvendigt at gøre noget ved jeg ikke, måske
det går over under alle omstændigheder.

Mvh
Søren

---

Søren Lausten-Hansen wrote:
> On Fri, 15 Aug 2003 21:26:00 +0200, "Jette & Jesper Fontain"
> <fontain@mail.dk> wrote:
>
>> Denne metode vil ikke virke hos os, da Cara næsten ikke er
>> interesseret i legetøj. Hun vil godt lege lidt med dem selv, men når
>> vi prøver at lege med hende, er hun mere interesseret i at løbe frem
>> og tilbage og/eller bide i os af og til.
>
> Er hun slet ikke interesseret i at lege ruskeleg?
> Hvilken race er der tale om? (bare nysgerrig, jeg gik i øvrigt ud fra
> at vi talte om en større hund).
>>
>> Hendes bideri er faktisk et irriterende problem, og vi har forsøgt
>> os med forskellige metoder bl.a. at ignorere hende (modsat effekt),
>> ignorere hende og gå væk fra hende (ingen effekt), sprøjte hende med
>> en vandpistol (hvilket får hende til at holde op, men hun har så
>> kvitteret ved i forgårs at ødelægge vandpistolen) og endelig at
>> ruske hende i nakkeskindet (ikke så god en reaktion som ved
>> vandpistolen (som vi skal have købt en ny af), men hun holder op).
>> Hun er omkring 11 uger og kan bide hårdt, så vi skal have lært
>> hende, at hun ikke må bide. Forslag hertil er i øvrigt velkomne.
>>
> Se tråden "Hvalpen bider" 23/7, der er en masse gode forslag.
>
> Mange nye hvallpeejere bliver panikslagne over hvalpens irriterende
> bidere, inclusive mig selv. Til alle de metoder der er nævnt i
> ovennævnte tråd kan jeg oplyse hvad jeg selv gjorde:
>
> 1. Sagde "NEJ". Da hunden ikke i den alder må efterlades med mindet om
> noget negativt, såsom et hårdt NEJ må man huske at rose og evt. give
> godbid så snart hun så ikke går det. Hvis der lissom ikke er mulighed
> for dette, bør man lige give en eller anden kommando hunden kan finde
> ud af, f.ex. "sit", og så rose for det.
>
> 2. Når hvalpen skal til at bide, tage rundt om snuden så man med
> fingrene kan få hundens overlæber ind mellem dens tænder og ens
> fingre, så den kommer til at bide i sig sine læber og selv kan mærke
> det gør ondt.
>
> 3. Vende sig væk, som også nævnt i tråden.
>
> I lang tid synes intet at hjælpe, men efterhånden holder bideriet
> alligevel op. Det er ikke noget nogen voksne hunde går rundt og gør,
> så om det overhovedet er nødvendigt at gøre noget ved jeg ikke, måske
> det går over under alle omstændigheder.
>
> Mvh
> Søren

Hej
Hvis en del af problemet er at hvalpen bider hårdt, kan man lære den at
nøjes med at markere (bidehæmning kaldes det vist nok) ved at pive når den
bider. Nærmest som en kat der mjaver, eller en af dens søskende der er
blevet bidt for hårdt. (Man føler sig godt dum, men det virker )


--
Per, Odense