<jan@stevns.net> wrote in message
news:vobtiv4351hs85uphna30ptdsc90j6ipbb@dtext2.news.tele.dk...
> Hej rødder (og de obligatoriske)
>
> Emnet ejendomsforbehold har lige pt. min interesse lidt ....
>
> Hvis et finansieringsselskab har ejendomsforbehold i f.eks. en bil, så
> kræver det vel dybest set at bilen har været selskabet's ?
>
> Eller kan man have "ejendomsforbehold" i noget man aldrig har haft til
> ejendom ?
>
> Og så kommer det rigtigt finurlige : Hvis et sådan forbehold skulle
> eksistere, er finansierings-selskabet i virkeligheden at betragte som
> sælgeren , eller er man ovre i noget trediepart.
> --
> jan@stevns.net -
www.stevns.net
> "There is no replacement for displacement......! "
> Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på
http://www.dkfritidbil.dk
Dine spørgsmål er faktisk mere omfangsgribende, end du lige tror.
Ejendomsforbeholdet er måske den sikkerhedsret, der i den vestlige
retskultur, har fundet flest forskellige udformninger. Dette skyldes måske,
at der har været forskellige retsfilosofiske skoler, der har betragtet den
dynamiske ejendomsret forskelligt. Jeg skal dog her prøve at give en kort
besvarelse af dine spørgsmål.
- klip
> Hvis et finansieringsselskab har ejendomsforbehold i f.eks. en bil, så
> kræver det vel dybest set at bilen har været selskabet's ?
Det er klart, at det kun er ejeren, altså sælger, der kan forbeholde sig
ejendomsretten til det solgte, men han er herefter frit stillet til
videreoverdrage retten. Et finansieringsselskab kan derfor i dansk ret
erhverve et ejendomsforbehold både som oprindelig og efterfølgende
kreditgiver. Et ejendomsforbehold er jo en formuerettighed ligesom en bil
eller en cykel, og er som alt overvejende hovedregel frit overdragelig.
Eksempel 1: K køber en bil af S på kredit, mod at S får ejendomsforbehold i
bilen. Herefter overdrager S ejendomsforbeholdet til det
finansieringsselskab F, der efter aftale med S, finansierer køberens
erhvervelse, altså en oprindelige kreditgiver. F kan herefter gøre
ejendomsforbeholdet gældende, hvis kreditaftalen misligholdes.
Eksempel 2: K køber en bil af S på kredit, mod at S får ejendomsforbehold i
bilen. Senere kommer S i likviditetsproblemer og sælger derfor fordringen på
K (altså de penge K skylder S) til finansieringsselskabet F. F er ikke dum,
og vil gerne have noget sikkerhed, så derfor overdrager S samtidig
ejendomsforbeholdet til F, for hvad skal han med et ejendomsforbehold i en
bil, han ikke længere har nogen penge til gode i. F kan herefter gøre
ejendomsforbeholdet gældende, hvis fordringen misligholdes.
- klip
> Og så kommer det rigtigt finurlige : Hvis et sådan forbehold skulle
> eksistere, er finansierings-selskabet i virkeligheden at betragte som
> sælgeren , eller er man ovre i noget trediepart.
Vi er ovre i noget trediepart.
I eksempel 1 taler man om et oprindeligt trepartsforhold, hvor der i
kreditaftaleloven gælder særlige regler, der i spørgsmål, som vedrører
sælgers status som pengekreditor, i høj grad ligestillee S med F. I
spørgsmål der vedrører S som realdebitor sker der ikke samme identifikation.
Dvs. hvis køber gør en afhjælpningspligt gældende, kan den som hovedregel
kun gøres gældende over for S. Omvendt hvis køber vil gøre et
erstatningskrav gældende i anledning af sælgers misligholdelse, kan dette
også i et vist omfang gøres gældende overfor F.
I eksempel 2 taler man om et efterfølgende trepartsforhold, her gælder nogle
af kreditaftalelovens regler også, men dog ikke alle. Jeg vil ikke komme ind
i en større udredning af forskellene, da jeg så kan blive ved med at skrive
hele natten. Husk dette er en meget grov fremstilling, og du bør nærlæse
kreditaftaleloven eller noget litteratur på området. Jeg kan personlig
anbefale Kreditaftaleret af Hans Helge Beck Thomsen udgivet af GadJura.