---

Min kære, men ikke helt så unge mor har talt
med mig om at pga.pensionens konstans og
udgifternes stigning kan hun ikke mere få sit
budget til at hænge sammen.
Hun har et hus, der er vurderet til ~900.000 kr.,
og der er en friværdi på omkring 840.000 kr.

Hun er derfor af sit pengeinstitut ( Andelskassen )
blevet anbefalet et nedsparingslån til at klare
finanserne med, hvilket min mor ikke er uvillig til,
men hun føler sig ikke rustet til at tage stilling til
det alene, hvorfor hun har bedt mig om at være med
i banken.

Jeg er naturligvis beæret, men også klar over at
nedsparingslån ikke er noget jeg ved mest om.
Søgning på nettet har givet et noget blakket billede,
med påstande om op til 70% i forskel mellem det
bedste og dårligste tilbud.

Er der nogen her der har fornuftige idéer til en løsning
på problemet med det økonomiske råderum, eller
gode råd om hvad jeg skal gøre / undgå at gøre /
tage med ind i overvejelserne, så vil jeg være meget
taknemlig.

Min fornemmelse er at jeg ikke kan stole på at den
rådgivning der gives er til min mors fordel - og derfor
vil jeg gerne være godt rustet.
Om nødvendigt er hun evt. indstillet på at skifte penge-
institut.


--
" If it ain't broke, it doesn't have enough features yet "

---

"Poul Bundgaard" <> skrev

> Er der nogen her der har fornuftige idéer til en løsning

På BRF kreditforeningens hjemmeside er der nogle ekssempler på
nedsparingslån.
Samt en opgørelse over omkostninger ved et sådant arangement.
http://www.brf.dk/412568AB004B8B51/alldocs/DOCURAN-58WBFC

Du kan sikkert på andre kreditforeningers hjemmesider finde lignende.
Dem kan du sammenligne med din mors banks tilbud.

Du skal overveje forskellige ting.

Hvor længe vil din mor blive i huset.
Hvor mange penge ønsker hun udbetalt pr. mnd.
Vil huset stige så meget i værdi, mens lånet kører at hun kan tage en
periode til.
Hvis man f. eks. bruger 350.000 kr af friværdien over 10 år, så kan huset jo
været steget mere i værdi, så der er råd til en periode til.

Men man skal huske, at man bruger af sin kapital, så hvis man lever længe
nok, og har væsentlige større udgifter end indtægter, så løber man tør for
penge på et tidspunkt, og huset er spist op.

Personligt synes jeg det er en god ide, der er en opsparing i huset, og nu
er der brug for den.

Jeg husker tydeligt min egen mor, hun sad trygt og godt på plejehjemmet,
huset var solgt og der fik hun at vide hvor mange penge hun havde.
" hvad skal jeg med dem nu, dem kunne far og jeg godt have brugt mens han
levede".

mvh
Alex Christensen