"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk> wrote in
news:3f34d33d$0$48893$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:
> Poul Christensen skriblede:
>> "David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk> wrote in
>> news:3f2f0f9c$0$48904$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:
>>
>>
>>> Det er noget vås Rene skriver. Dine forældre kan fradrage alle
>>> udgifter hvis de benytter virksomhedsordningen, så reelt betaler
>>> skattefar (dvs. alle os andre) til jeres husleje. Ergo vil i samlet
>>> sidde billigere end hvis i selv købte.
>>
>> Det er også noget vås.
>
> Nej
Se nedenfor
>> Udlejer kan fradrage udgifterne uanset om virksomhedsordningen
>> benyttes eller ej. Denne ordning har alene betydning for
>> skatteværdien af rentefradraget, så hvis den bruges har
>> renteudgifterne samme skatteværdi som andre udgifter.
>
> Netop - skatteværdien af rentefradraget bliver større (især hvis
> forældrene har negativ kapitalindkomst)
Dette er også nødvendigt når der er tale om erhvervsvirksomhed, jf.
eksemplet nedenfor.
>> Spørgeren forudsætter at huslejen fastsættes så den svarer til
>> udgifterne. Da huslejen er skattepligtig bliver der vel hverken
>> skattemæssigt underskud eller overskud på arrangementet, så dine
>> betragtninger om tilskud fra os andre er noget skæve.
> Næ, det skattemæssige tilskud "opstår" ved at værdien af
> rentefradraget m.m. forøges (se dog nedenfor - det oprindelige spsml.
> er ikke helt klart formuleret)
Betragt situationen hvor den udlejede ejendom er anskaffet for 1 mio. kr.,
renten er 6 pct. og driftsudgifterne udgør 25.000 kr. Med en årlig husleje
på 85.000 kr. har udlejer hverken driftsøkonomisk overskud eller underskud
før skat.
Hvis virksomhedskatteordningen ikke anvendes, vil en topskatteyder skulle
betale ca 63 pct. virksomhedoverskuddet før renter eller 37.800 kr. (63
pct. af 60.000 (indtægt 85.000- udgifter 25.000 kr.)), mens værdien af
rentefradraget udgør ca 33 pct. af 60.000 kr. eller 19.800 kr., således at
nettoskatten vedr. udlejningen bliver 18.000 kr.
Hvis virksomhedskatteordningen anvendes kommer det skattemæssige resultat
til at svare til det driftsøkonomiske på nul og udlejningen har ikke
skattemæssige konsekvenser.
Hvis du mener at det er fair og fornuftigt,at udlejer skal betale 18.000
kr. i skat selvom det driftsøkonomiske resultat er nul, så indebærer
virksomhedsskatteordningen ganske rigtigt et skattemæsigt tilskud.
Jeg mener ikke, at et driftsøkonomisk resultat på nul skal udløse en
skattebetaling og defor mener jeg selvsagt ikke at der er tale om et
skattemæssigt tilskud. Virksomhedskatteordningen er som udgangspunkt en
"reparationsregel" for selvstændig erhvervsdrivende i SPK-skattesystemet.
>
>> Tværtimod bliver familiens deres samlede boligudgift større end ved
>> direkte køb, som følge af at skatteværdien af renterne overstiger
>> ejendomsværdiskatten
>
> Que? Det argument kunne jeg ikke umiddelbart følge.
I mit eksempel ovenfor er lejers og udlejers samlede boligudgift efter skat
85.000 kr. pr. år.
Hvis lejer selv køber boligen, er der en skattebesparelse på skatteværdien
af rentefradraget på 19.800 reduceret med ejendomsværdiskatten på 1 pct. af
1 mio. kr.eller 10.000 kr., eller en nettoskattebeparelse på 9.800 kr.
>
>> Se eventuelt mere om forældrekøb på Skatteministeriets hjemmeside:
>>
>>
http://www.skat.dk/publikationer/skat/1408/1409/
>
> Ja - i den beregning der fremgår af tabel 1, afsnit 6 på den side ses
> let at den samlede udgift (for forældre+børn) er lavest ved brug af
> virksomhedsordning (scenarie 2). Imidlertid er skattefordelen en del
> større i praksis, da skemaet ikke tager højde for drifts-,
> vedligeholdelses- og forbedringsudgifter (som kan fradrages i
> topskatten v. udlejning via virksomhedsordningen).
Så vidt jeg kan se er der nu anvendt en skattepct. på ca. 63 pct., hvilket
inkluderer topskat ( se tabel B2)
--
Med venlig hilsen
Poul C
poulc@ofir.dk