Ole Tranberg wrote:
> Hej.
>
> Jeg skal snart på vandretur i Nordsverige. På hjemvejen vil jeg meget
> gerne være et par dage i Stockholm. Da jeg har telt med, er det
> naturligvis oplagt at bruge det i Stockholm.
>
> Men, er der nogle rimelige campingpladser i eller nær Stockholm?
> Jeg er i det hele taget interesseret i at høre om erfaringer
> vedr. campering i eller nær Stockholm.
>
> Og hvordan er det med medlemskab af Dansk Camping Union. Er det
> nødvendigt? Det drejer sig trods alt kun om to-tre overnatninger.
>
> På forhånd tak for hjælpen.
>
Hej Ole
For et år siden var vores lille familie på campingtur til Stockholm. Vi
- mor far og lille Emil på 1½ år - boede på en dejlig campingplads tæt
på Stockholm centrum. Pladsen hedder Ängby Camping og de har en
hjemmeside, hvor du kan se mere :
www.angbycamping.se Pladsen ligger i
udkanten af byen, men med kun ½ km til tunnelbanen er det nemt at komme
omkring. Teltområdet består dels af et meget lille og stegende hedt
græsareal, hvor vi ikke kan anbefale dig at campere - og dels af et lidt
ufremkommeligt fjeldparti med små plateauer - her er der til gengæld
rigtig dejligt. Vi nød hver morgen og aften at kunne sidde på vores
"egen" fjeldtop og nyde solen og skoven - og så samtidig have alle
faciliteter indenfor rækkevidde - Ca. 50 meter ned ad en lille sti havde
vi toilet og køkkenbygningen. På pladsen findes også en lille kiosk og
allerbedst - en skøn sandstrand. I forhold til dine oplevelser på
vandretur i Nordsverige vil denne campingplads sikkert være meget
magelig - men det er vel også netop for at opleve noget helt andet, at
du lægger turen omkring Stockholm på vejen hjem. Prøv i øvrigt når du nu
er der at få dig en kop varm chokolade og et stykke white chokolate
cheesecake på den lille cafe på Stortorget i Gamla Stan. Jeg ved godt at
det er en bøssecafe - men betjeningen og kagen fåes ikke bedre.
Angående priser og campingpas - se
www.camping.se og de forskellige
pladser hjemmesider.
Rigtig god tur - jeg er vildt misundelig - Stockholm er bare en skøn by.
Rikke Mors - der desværre ikke kommer nogen steder i år, da jeg lige har
født min guldklump nummer 2