"Anja" <salg@holdum.dk> skrev i en meddelelse
news:3f13b92d$0$97193$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Vi har en en masse chillier i vores drivhus og kan ikke få spist så
mange..
> men vil gerne have hele året så hvordan "gemmer" man dem? Vi ved man kan
> tørrer dem - men hvordan? Vi har også hørt man kan sylte dem - men
hvordan?
> Eller de kan stå i olie - men hvordan gør man når man nu ikke har en disse
> forstand på det?
>
> På forhånd tak
> Anja
>
> --
> Tjek
www.holdum.dk det kan være vi lige har det du mangler...
>
Hej Anja,
Jeg vil mene, at det kommer an på hvilke sorter du har. Hvis du ikke ved,
hvad det er du har, eller det er de såkaldte "chili" fra havecenteret, må du
prøve dig frem. Her følger lige et par tips til de forskellige sorter, som
vi selv har i drivhuset.
Habenero-typerne: Disse er bedst velegnet til tørring. Skær toppen af. Fjern
frø og vægge. Skær i lidt mindre stykker og lad tørre i solen i nogle
dage/uger. Eftertør evt. i ovnen ved 50-60 grader. Stød dem til pulver i en
morter. (Husk at blande med en sød chili, der er tørret efter samme
fremgangsmåde, hvis du ikke ønsker besøg af det lokale brandvæsen.)
Serrano: Da frugten er meget blød egner den sig *ikke* til tørring. Den er
til gengæld rigtig god at fryse. Skær toppen af. Fjern frø. (Der er mange).
Kom i blenderen og lav puré. Kommes i små poser (Vi bruger 60x80 mm.
lynlåsposer). Kan bruges i alle gryderetter (Nå så næsten alle da.
Cayennetyperne: Disse egner sig til tørring men kan sikkert også syltes.
Jalapeño: Her er flere muligheder. Top og frø fjernes. Skær i skiver til
pizza ol. Frys i passene portioner. Eller hak dem mellemfint og frys til
gryderetter. De kan også røges og syltes, men så skal de være røde. (Spørg
mig ikke hvordan
De søde typer som Giant Marconi, Gipsy eller klokkepeber: De egner sig
sikkert også til at sylte. Find en opskrift på syltede agurker den virker
sikkert fint. Jeg har aldrig selv prøvet. Eddikke-ting sælger ikke så godt
her i huset.
De kan også tørres, men skal helst blandes med andre
chilier, for at give noget smag.
Det var hvad jeg lige kunne komme på. Husk endelig *Altid* gummihandsker når
du arbejder med chili!!!!
Med chilihilsen
Renate