Jeg skrev for nogle dage siden en tråd, hvor jeg undrede mig over alle de
skældsord m.v. der løb af stabelen i stedet for at man debatterede på en
urban facon.
Det fik jeg mange kommentarer til - flere gav mig endda ret.
Hvad jeg ikke i min vildeste fantasi forestillede mig, var at den politiske
debat her i gruppen er umulig ´på samme måde som det er umuligt at tænke sig
en verden, hvor man IKKE har viden om hvordan man fremstiller a-våben.
Selv opdagede jeg, hvor vanskeligt det var at holde tungen lige i munden og
ikke forfalde til gamle "dyder" om at komme med et "kvikt" svar til folk,
der tydeligvis er ude på at provokere.
At forsøge at forklare folk nogle simple begreber, blev ikke mødt med samme
venlighed som jeg selv troede jeg var i besiddelse af, og uanset hvor meget
jeg forsøgte, så lykkedes det desværre ikke at holde en urban tone, uanset
hvor meget jeg anstrengte mig. Hele tiden blev jeg konfronteret med dumriane
med dumsmarte bemærkninger, hånlige kommentarer fra folk, der ikke viste den
mindste interesse i at føre en debat, men kun var ude på at nedgøre
modparten med alle til rådighedstående midler.
Som sagtø: det var vanskeligt at undgå at falde i den samme grøft, og det
lykkedes da heller ikke.
Og blev der talt politik?Jo, det blev der - for politik kan omfattes som et
mangehvoedet uhyre og derfor er det forbandet let at falde i vandet og
udelukkende fortabe sig med synspunkter der kommer fra det ene af hovederne.
Lige så svært eller umuligt det er at debattere politik sagligt, fordi der
altid er nogen, der blot ikke ønsker en saglig debat, fordi de måske lever
med en indestængt vrede mod andre mennesker, som de får afløb for her, lige
så vanskeligt er det at aflægge gamle vaner for ironi og sarkasme. Jeg synes
at jeg kan erindre at gruppen her en gang var mere behagelig, men her tager
jeg sikkert også fejl. Man er blot blevet en kendt figur på nettet og derfor
er der sikkert en masse mennesker, der stadig ikke har fået "hævn" nok over
mig og mine synspuntker.
Det interessante er at nogle altid udråbes som '"helte" óg nogen udråbes som
skurke. Det ser p.t.ud som om at heltene er på højrefløjen, og skurkene er
på venstrefløjen.
Og der er en pudsig ting ved dette: venstrefløjen taler meget om
solidaritet, men er ikke særlig solidariske over for deres "egne", medens
højrefløjen, der ustandselig taler om individets frihed, ofte er mere
solidarisk med hinanden i denne gruppe end venstrefløjen er.
Det ser også ud til at dem, der er lettest at forarge omkring sprogbrug og
indlæg, er socialisterne. Nogle argumenterer med at man ikke skal give igen
med samme mønt fordi nogle papaber forsøger at provokere en, og især er det
socialister, der udtaler at man jo "ikke skal ned på det niveau som dem, der
provokerer", medens man tit oplever at højrefløjserne er dybt enige om
næsten alt muligt.
Det er som om bøtten er vendt: socialisterne skal sørge for at være så
forbandet "pæne". De skal i praksis vende den anden kind til, og dem, der
ydmygt bøjer hovedet og tager imod tævene uden at kny, de bliver ophøjet til
heltestatus.
Man kan sige at det er ulig lettere at opnå "heltestatus om borgerlig" i
denne grupppe - det skyldes måske at de borgerlige føler sig klemt i det
store politiske spil, så de absolut må markere sig -og det uden at nogen af
de borgerlige føler sig kaldet til at gå i rette med pågældende på grund af
deres sprogbrug.
Det er oftes socialisterne, der har den moralsk højt løftede pegefinger i
vejret.
Så på mange måder er det vel bedre at være borgerlig end socialist - hvis
det ikke lige var fordi jeg finder den borgerlige tankegang inhuman for det
meste.
Men den politiske debat er stadig umulig fordi man er blevet til ekspert i
at sætte etiketter på folk: du er konservativ, derfor er alt, hvad du siger
forkert.
Du er kommunist - ergo er du ikke til at stole på.
Du er sociademokrat - ergo er du utroværdig (spørg blot Jesper)
Jeg tror personlig ikke på at det nogensinde bliver en gruppe, hvor man
fordomsfrit kan debattere lødigt. Og selvom jeg har forladt gruppen flere
gange, kan jeg da konstatere at det stadig gælder i denne´gruppe: jo mere
latterlig man kan fremstille modparten, jo mere "vinder" man og jo mere
"helt" bliver man i de borgerliges øjne.
Men hvis en socialist giver igen med samme gadedrengemanerer, så står der
straks en komissær med højt løftet pegefinger og siger: fy, skamme sig -
ikke bevæge sig ned på dét niveau.
Det er nu underligt.
--
ahw
|