/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Walt Disney Studios Paris
Fra : Thomas


Dato : 04-07-03 09:05

Er det noget at tage derned efter, hvis man har set
Disneyland Park for 2-3 år siden?
Jeg mener: er der nok forlystelser i denne nye del
af Disneyland - så vidt jeg ved er udgangspunktet
at man betaler særskilt for at komme der ind.
mvh
Thomas



 
 
Pizzaman (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Pizzaman


Dato : 04-07-03 09:38


Hej Thomas,

Walt Disney Studios park er stadig en "baby-park" - dvs. det er en
park under udvidelse. Arealmæssigt fylder den ca. 1/3 af den
almindelige Disneyland-park.

Mange mennesker synes de kun kan få en halv dag til at gå i den
nye park. Men det afhænger meget af hvad man interesserer sig for.

Personligt har jeg altid undret mig over de danskere der tager
helt til Disneyland Paris bare for at prøve forlystelser.
Forlystelserne er nemlig det mindste af det hele. Hvis bare man er
ude efter forlystelser kan tage til Europapark i Tyskland eller
Alton Towers i England.

Helt bevidst hedder Disney´s parker også TEMAparker og altså ikke
forlystelsesparker.

Men for at svare på dit spørgsmål : Ja, jeg mener bestemt det er
værd at tage derned igen selvom du har været der for 2-3 år siden.
jeg har selv været der 4 gange bare inden for det sidste år.

Af højdepunkter i Walt Disney Studios Park kan nævnes :

* Rock´n RollerCoaster. En vild, indendørs rutchebane - når den
starter accellererer du fra 0-100 km/t på 3 sek.

* Armageddon. En speciel effects simulator der tager udgangspunkt
i filmen af samme navn. Mange bliver lidt skuffede over denne
forlystelse, men jeg synes egentlig den er OK.

* Studio Tram Tour. En tur hvor man i små vogne bliver trukket
forbi forskellige film-sets mv. Højdepunktet er en jordskælvs-
simulator hvor der kommer MEGET vand! Sid i højre side hvis du
ikke vil være våd...

* Moteurs Action. Et 45 min. langt live stuntshow udført af nogle
af Frankrigs bedste stuntmen. Masser af biler, motorcykler, ild
og vilde stunts. Gå ikke glip at dette show!

* Cinemagique. En filmforestilling med special effects. Jeg vil
ikke afsløre hvad der sker - men dette er virkelig en fantastisk
forestilling. Mange springer den over fordi de ikke tror det er
noget særligt. LAD VÆRE MED DET!

Derudover er der en række forskellige andre ting man kan prøve og
se. Er man til et lidt mere puttenuttet show er Animagique bestemt
også et besøg værd.

Hvis du planlægger dit besøg inden udgangen af august kan du også
se Disney´s nye nighttime parade Fantillusion i selve Disneyland
Parken. Intet mindre end et fantastisk syn der kan få underkæben
til at falde ned på de fleste - paraden afsluttes med et
imponerende fyrværkeri - hver aften.

SÅ se du bare at komme afsted - og lad nu være med at tænke så
meget på forlystelserne. Det er alle detaljerne og stemningen der
gør Disneyland Paris til noget særligt.

Det er iøvrigt muligt at købe et one-day hopper pass - der er
gyldigt til begge parker. Køber du et tre-dags pass er det
automatisk gyldigt til begge parker. Eventuelle ubrugte dage har
en gyldighed på 3 år.

OG endelig er det sådan, at hvis du har købt en endagsbillet til
Walt Disney Studios, så giver billetten gratis adgang til
Disneyland Parken de sidste 3 timer af åbningstiden. Dvs. fra
klokken 20 i højsæsonen og fra klokken 17 udenfor højsæsonen (fra
1. september).

Skriv endelig hvis du har flere spørgsmål.

Pizzaman


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste