/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
Er her en Acrobat 6-akrobat?
Fra : Kirsten Bjorneboe


Dato : 28-06-03 19:46

Jeg sidder og roder med at lave links mellem en indholdsfortegnelse
(på 30 sider med mere end 1400 punkter!) og et stort bogværk delt op i
tre bind (godt 700 sider i hvert bind). Indholdsfortegnelsen og de tre
bogværk er i hver sine pdf-dokumenter, i alt 4 dokumenter.

Jeg er nødt til at gøre sådan, fordi mit bogværk er scannede sider fra
en gammel bog med gotiske bogstaver, og hvert bind begynder forfra med
side 1. Jeg har ikke kunnet konvertere det til tekst via ocr, så det
er billederne af siderne, jeg arbejder med. Sidetallene er naturligvis
trykt på siderne og er en del af billedet og kan ikke laves om.
Indholdsfortegnelsen er dog nyskrevet i Word og derfra konverteret til
pdf.

Jeg har efter lang tankevirksomhed og ikke mindst tests fundet ud af,
hvordan jeg linker fra fx indholdsfortegnelsen til en bestemt side i
et af de andre dokumenter. Lidt besværligt at lave, men det fungere
super, når først det er gjort.

Meningen er, at andre skal kunne bruge hele (opslags)værket på en cd.

Men: Hvordan kommer jeg og den fremtidige bruger lige så snedigt
tilbage til indholdsfortegnelse-dokumentet, så man kan lave nye
opslag?

I Adobe Acrobat er der jo ikke bare en "tilbage"-knap lige som i en
browser Og at gå op i "Window"-menuen og vælge det andet dokument
er lidt for bøvlet til at jeg vil være bekendt at byde mine brugere
det.

Er der nogen, der har en god ide? Jeg kan ikke finde noget i
hjælpe-manualen.

Venlig hilsen
Kirsten
--

Kirsten Bjørneboe
http://www.varpelev.dk
Fjern venligst "-delete" ved svar pr email

 
 
Storm (28-06-2003)
Kommentar
Fra : Storm


Dato : 28-06-03 20:25

"Kirsten Bjorneboe" <varpelev-delete@tdcadsl.dk> skrev

> Men: Hvordan kommer jeg og den fremtidige bruger lige så snedigt
> tilbage til indholdsfortegnelse-dokumentet, så man kan lave nye
> opslag?
>
> I Adobe Acrobat er der jo ikke bare en "tilbage"-knap lige som i en
> browser Og at gå op i "Window"-menuen og vælge det andet dokument
> er lidt for bøvlet til at jeg vil være bekendt at byde mine brugere
> det.
>
> Er der nogen, der har en god ide? Jeg kan ikke finde noget i
> hjælpe-manualen.

Du kan lave et lille stykke grafik hvor der står f.eks. "Index" eller
"Indholdsfortegnelse". Denne grafik kan du indsætte på alle sider
på samme sted, og linke stedet tilbage til indholdsfortegnelsen,
det kan du gøre i ét hug, pr. dokument.
Hvis du ikke ved hvordan, skal jeg først sidde ved en maskine
med den fulde Acrobat (lyder ikke betryggende), og det gør jeg ikke nu.

--
Venlig hilsen Nina




Kirsten Bjorneboe (28-06-2003)
Kommentar
Fra : Kirsten Bjorneboe


Dato : 28-06-03 20:37

On Sat, 28 Jun 2003 21:24:56 +0200, "Storm" <Ninzen@ofir.dk> wrote:


>Du kan lave et lille stykke grafik hvor der står f.eks. "Index" eller
>"Indholdsfortegnelse". Denne grafik kan du indsætte på alle sider
>på samme sted, og linke stedet tilbage til indholdsfortegnelsen,
>det kan du gøre i ét hug, pr. dokument.

Det lyder nu også som en elegant løsning. Kan jeg også sætte ind på
siderne, når siderne i sig selv er grafik?

>Hvis du ikke ved hvordan, skal jeg først sidde ved en maskine
>med den fulde Acrobat (lyder ikke betryggende), og det gør jeg ikke nu.

Jeg vil prøve, selv om min Acrobat er pinligt ædru

Venlig hilsen
Kirsten
--

Kirsten Bjørneboe
http://www.varpelev.dk
Fjern venligst "-delete" ved svar pr email

Storm (28-06-2003)
Kommentar
Fra : Storm


Dato : 28-06-03 21:52

Kirsten Bjorneboe <varpelev-delete@tdcadsl.dk> wrote:

> On Sat, 28 Jun 2003 21:24:56 +0200, "Storm" <Ninzen@ofir.dk> wrote:
>
>
> >Du kan lave et lille stykke grafik hvor der står f.eks. "Index" eller
> >"Indholdsfortegnelse". Denne grafik kan du indsætte på alle sider
> >på samme sted, og linke stedet tilbage til indholdsfortegnelsen,
> >det kan du gøre i ét hug, pr. dokument.
>
> Det lyder nu også som en elegant løsning. Kan jeg også sætte ind på
> siderne, når siderne i sig selv er grafik?

Ja, ved brug af Forms - Botton - her kan du hente en grafik ind
(ihvertfald som pdf) du kan evt placere den på en af dine sider først og
så lave en pdf ud af den i præcis den størrelse du skal bruge den.
I Acrobat 5 kan man ikke lave actions i forms som går til en bestemt
side (Open in view) men du kan godt åbne en bestemt fil. F.eks. din
inholdsfortegnelse. Denne action kan du tilføje alle dine sider i et
hug. Den lukker siden du kommer fra og åbner din indholdsfortegnelse.

> > >Hvis du ikke ved hvordan, skal jeg først sidde ved en maskine
> >med den fulde Acrobat (lyder ikke betryggende), og det gør jeg ikke nu.
>
> Jeg vil prøve, selv om min Acrobat er pinligt ædru

Ja, det er lidt pinligt - men løsningen du fandt er det ved linkning
eller forms?
Kan 6'eren mon lave forms der kan "go to view"?

--
Venlig hilsen Nina Storm

Kirsten Bjorneboe (28-06-2003)
Kommentar
Fra : Kirsten Bjorneboe


Dato : 28-06-03 20:32

On Sat, 28 Jun 2003 20:46:13 +0200, Kirsten Bjorneboe
<varpelev-delete@tdcadsl.dk> wrote:


>Men: Hvordan kommer jeg og den fremtidige bruger lige så snedigt
>tilbage til indholdsfortegnelse-dokumentet, så man kan lave nye
>opslag?

Som sædvanlig hjælper det med en diskussion med sig selv her i dette
forum <g> Måske frigives der ressourcer mellem ørerne, når man beder
om hjælp?

Jeg fandt løsningen: Når man definerer den side i det nye dokument,
der skal åbnes, har man mulighed for at få den åbnet i et nyt vindue.
Og når man så lukker det, er man tilbage, hvor man kom fra. Snedigt.

Hvis jeg så bare kunne fortælle Acrobat, at det nye vindue skal være
lidt mindre end det første, så det er mere indlysende, at det kan
lukkes. Men man skal vel ikke ønske urimeligheder. Dette her problem
med at åbne i et ny vindue kunne jeg såmænd ikke engang finde svar på
i Adobes User Forum.

Venlig hilsen
Kirsten
--

Kirsten Bjørneboe
http://www.varpelev.dk
Fjern venligst "-delete" ved svar pr email

Henrik Torp (29-06-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Torp


Dato : 29-06-03 07:48


"Kirsten Bjorneboe" <varpelev-delete@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:prnrfvk4jfigi8fal0r0qvpo680es3p2ro@4ax.com...
> Jeg sidder og roder med at lave links mellem en indholdsfortegnelse
> (på 30 sider med mere end 1400 punkter!) og et stort bogværk delt op i
> tre bind (godt 700 sider i hvert bind). Indholdsfortegnelsen og de tre
> bogværk er i hver sine pdf-dokumenter, i alt 4 dokumenter.

[snip]
> Men: Hvordan kommer jeg og den fremtidige bruger lige så snedigt
> tilbage til indholdsfortegnelse-dokumentet, så man kan lave nye
> opslag?

Uden at kloge mig alt for meget på Acrobat, så vil jeg mene, at der også er
en anden mulighed end de allerede nævnte.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor du vil have indholdsfortegnelsen i en
selvstændig pdf. Der er mulighed for at lave bookmarks/links i hver pdf.
Hvis du laver de samme i hver af de 3 dokumenter (ca. 2/3 vil så henvise til
de 2 andre dokumenter), undgår du det lidt mystiske ved at have
indholdsfortegnelsen i en selvstændig pdf.

Hvordan det i praksis kan gøres, er jeg lidt i tvivl om. Kan også godt se,
at det bliver en heftig opgave i dit tilfælde :(

Venlig hilsen
Henrik



Kirsten Bjorneboe (29-06-2003)
Kommentar
Fra : Kirsten Bjorneboe


Dato : 29-06-03 12:39

On Sun, 29 Jun 2003 08:47:56 +0200, "Henrik Torp"
<henriktorp@mail1.stofanet.dk> wrote:


>Jeg forstår ikke helt, hvorfor du vil have indholdsfortegnelsen i en
>selvstændig pdf. Der er mulighed for at lave bookmarks/links i hver pdf.
>Hvis du laver de samme i hver af de 3 dokumenter (ca. 2/3 vil så henvise til
>de 2 andre dokumenter), undgår du det lidt mystiske ved at have
>indholdsfortegnelsen i en selvstændig pdf.

Det er såmænd, fordi selve siderne er skanninger af siderne i en
gammel bog. Den var uden indholdsfortegnelse. Så indholdsfortegnelsen
har jeg skrevet nu. Indholdsfortegnelsen var oprindelig ment som en
hjælp til at finde rundt i bogen, og ikke mindst alle tif'erne (der er
en for hver side - jeg har fået tif'erne færdige andet steds fra).

Jeg har indholdsfortegnelsen i sit eget dokument, fordi de tre bøger
også er i hvert sit dokument. Der skal også skrives en indledning og
en vejledning, den bliver skrevet i samme dokument som
indholdsfortegnelsen, mens de tre (faktisk fire!) bøger får lov til at
stå, som de er. Det er hensigten.
>
>Hvordan det i praksis kan gøres, er jeg lidt i tvivl om. Kan også godt se,
>at det bliver en heftig opgave i dit tilfælde :(

Åh ja - der sådan ca. 1450 poster + det løse...

Jeg overvejede det skam, men opgav. Bare det at skrive
indholdsfortegnelsen i Word var et temmelig stort arbejde.

Venlig hilsen
Kirsten
--

Kirsten Bjørneboe
http://www.varpelev.dk
Fjern venligst "-delete" ved svar pr email

Henrik Torp (29-06-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Torp


Dato : 29-06-03 21:18


"Kirsten Bjorneboe" <varpelev-delete@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:lgjtfv4f3ll047arbknfvb0tifvavddme7@4ax.com...

> Jeg har indholdsfortegnelsen i sit eget dokument, fordi de tre bøger
> også er i hvert sit dokument. Der skal også skrives en indledning og
> en vejledning, den bliver skrevet i samme dokument som
> indholdsfortegnelsen, mens de tre (faktisk fire!) bøger får lov til at
> stå, som de er. Det er hensigten.

Jeg mener godt du kan lave 4 pdf'er med fælles indholdsfortegnelse på trods
af den valgte struktur - jeg synes det bliver mere brugervenligt.

I hvert fald har jeg engang set en kæmpe pdf opsplittet i 3-4 selvstændige
pdf'er. Indholdsfortegnelsen var vist i hver pdf. Kan ikke huske om
bogmærkerne var ens (altså de underliggende henvisninger), eller de var
forskellig alt efter hvilken del, man befandt sig i.

Venlig hilsen
Henrik





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste