/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
opdræt...forsøg på at formulere et
Fra : Gitte Jæger Lock


Dato : 30-03-01 14:10

Hejsa
Jeg syntes diskussionen var lidt spændende omkring opdræt under daggamle
kyllinger...og nu er der jo en regulær tråd om indavl. Men det, der mere
specifikt interesserer mig er mere, hvordan opdrættere vægter fx den
standard de arbejder med i forhold til sundhed osv. Som før nævnt, så
har jeg ingen særlig viden om emnet, men jeg er bare generelt skeptisk
overfor vores måde at opdrætte dyr på. På den ene side ser vi at
målrettet avl kan medføre skavanker, og på den anden side virker det som
om avl kan gøre dyrenes fremtid mere sikker.
Så vidt jeg ved, har standarden for nogle racer været kritiseret for at
gå for vidt (for store øjne, flade næser og hvad mennesker ellers synes
er kønt), og så kan man jo engang imellem overveje, om opdrætterne er
opmærksomme nok og sætter spørgsmålstegn ved den standard der er.
Standarden lader jo til at følge moden (bamser, dukker og
tegnefilmsfigurer bliver rundere og mere nuttede og samtidig skal dyrene
også have større dådyrøjne ik?)
Jeg har lidt svært ved at formulere spørgsmålet klart, hvilket sikkert
beror på min manglende viden om emnet. Generelt (der findes selvfølgelig
en del triste undtagelser) har jeg indtryk af, at opdrætterne virkelig
er hamrende ansvarsfulde og vi ser jo heller ikke twisty-lignende
tendenser herhjemme, men betyder resultaterne meget, eller er
konkurrencen blot en biting??
- Gitte
(som iøvrigt ikke er i tvivl om at opdræt er noget man gør af interesse
og kærlighed til en race og ikke for pengenes skyld - det er ikke fordi
jeg tvivler på det punkt)


 
 
Nina El Falaki (30-03-2001)
Kommentar
Fra : Nina El Falaki


Dato : 30-03-01 15:36

Hej Gitte

Vi opdrættere vælger ikke standarden, den er der, den beskriver type pels
farver osv osv, men meget i en standard er jo sublektivt. Står der fx store
ører, hvor stort er det så, og hvad er god bredde mellem ørerne eller hvor
kort er en kort snude??? her kommer opdrætteres og dommeres subjektive smag
til at spille en rolle. Jeg tror dog ikke der er nogen opdrættere, der
bevidst avler dårligdomme ind i deres race, men det kan tage tid inden de
forskellige sammenhænge bliver tydelige. Det er fx en udbredt misforståelse,
at perserens korte snude er synderen som giver åndedrætsbesvær, i
virkeligheden er det næsespejlets størrelse der er vigtigt, selv en meget
langnæset kat kan have åndedrætsbesvær, hvis næsespejlet er for lille og
passagen gennem snuden derfor er for snæver.

--
Nina El Falaki
Feca somali- & bengalcats
E-mail: feca@edb.dk
http://feca.homepage.dk

"Gitte Jæger Lock" <gjlo98@hum.auc.dk> skrev i en meddelelse
news:3AC4859A.F11993D8@hum.auc.dk...
> Hejsa
> Jeg syntes diskussionen var lidt spændende omkring opdræt under daggamle
> kyllinger...og nu er der jo en regulær tråd om indavl. Men det, der mere
> specifikt interesserer mig er mere, hvordan opdrættere vægter fx den
> standard de arbejder med i forhold til sundhed osv. Som før nævnt, så
> har jeg ingen særlig viden om emnet, men jeg er bare generelt skeptisk
> overfor vores måde at opdrætte dyr på. På den ene side ser vi at
> målrettet avl kan medføre skavanker, og på den anden side virker det som
> om avl kan gøre dyrenes fremtid mere sikker.
> Så vidt jeg ved, har standarden for nogle racer været kritiseret for at
> gå for vidt (for store øjne, flade næser og hvad mennesker ellers synes
> er kønt), og så kan man jo engang imellem overveje, om opdrætterne er
> opmærksomme nok og sætter spørgsmålstegn ved den standard der er.
> Standarden lader jo til at følge moden (bamser, dukker og
> tegnefilmsfigurer bliver rundere og mere nuttede og samtidig skal dyrene
> også have større dådyrøjne ik?)
> Jeg har lidt svært ved at formulere spørgsmålet klart, hvilket sikkert
> beror på min manglende viden om emnet. Generelt (der findes selvfølgelig
> en del triste undtagelser) har jeg indtryk af, at opdrætterne virkelig
> er hamrende ansvarsfulde og vi ser jo heller ikke twisty-lignende
> tendenser herhjemme, men betyder resultaterne meget, eller er
> konkurrencen blot en biting??
> - Gitte
> (som iøvrigt ikke er i tvivl om at opdræt er noget man gør af interesse
> og kærlighed til en race og ikke for pengenes skyld - det er ikke fordi
> jeg tvivler på det punkt)
>



Gitte Jæger Lock (30-03-2001)
Kommentar
Fra : Gitte Jæger Lock


Dato : 30-03-01 18:05

Nina El Falaki wrote:

> Vi opdrættere vælger ikke standarden, den er der, den beskriver type pels
> farver osv osv, men meget i en standard er jo sublektivt. Står der fx store
> ører, hvor stort er det så, og hvad er god bredde mellem ørerne eller hvor
> kort er en kort snude??? her kommer opdrætteres og dommeres subjektive smag
> til at spille en rolle. Jeg tror dog ikke der er nogen opdrættere, der
> bevidst avler dårligdomme ind i deres race, men det kan tage tid inden de
> forskellige sammenhænge bliver tydelige. Det er fx en udbredt misforståelse,
> at perserens korte snude er synderen som giver åndedrætsbesvær, i
> virkeligheden er det næsespejlets størrelse der er vigtigt, selv en meget
> langnæset kat kan have åndedrætsbesvær, hvis næsespejlet er for lille og
> passagen gennem snuden derfor er for snæver.

Hej Nina
Ja, det er jo netop det, der interesserer mig - hvordan søren forholder i jer
til de spørgsmål omkring de her ting. Jeg kan sagtens se, at nogle sammenhænge,
fx den du nævner med næsespejlets størrelse, først kan opklares efter at det er
for sent...sådan er det jo med alt. Sammenhænge kan jo ikke afdækkes før de er
der....
Men hvad med al den snak der for en del tid siden var, om dyr (katte og hunde,
tror jeg) der var avlet så øjnene poppede ud af hovedet på dem, fordi moden
foreskriver store øjne? Er det i sådanne tilfælde virkelig et spørgsmål om, at
det tager lang tid før problemstillingen opdages....eller går der bare lang tid
før man ønsker at se i øjnene, at der er noget som ikke er ok? At man ikke
bevidst avler dårligdomme på sine dyr bør være en selvfølge....men nogle gange
overvejer jeg - i de mere ekstreme racer - om ikke man vælger at se bort fra de
dårlige bivirkninger i nogen tid, fordi man kan blive så forhippet på det gode
udseende og de gode resultater.
Ja, jeg ved det jo ikke, men det er den slags problematikker som kan være svære
at forstå og gennemskue for en udenforstående......men det er spændende, og de
svar man får fra opdrættere her på gruppen er nok også mere informative end det
tv kan præstere
- Gitte


Helle Andersen (30-03-2001)
Kommentar
Fra : Helle Andersen


Dato : 30-03-01 23:23

"Gitte Jæger Lock" <gjlo98@hum.auc.dk> skrev i en meddelelse news:3AC4BCAA.F6FAC5F5@hum.auc.dk...
>snip<
> Men hvad med al den snak der for en del tid siden var, om dyr (katte og hunde,
> tror jeg) der var avlet så øjnene poppede ud af hovedet på dem, fordi moden
> foreskriver store øjne? Er det i sådanne tilfælde virkelig et spørgsmål om, at
> det tager lang tid før problemstillingen opdages....eller går der bare lang tid
> før man ønsker at se i øjnene, at der er noget som ikke er ok? At man ikke
> bevidst avler dårligdomme på sine dyr bør være en selvfølge....men nogle gange
> overvejer jeg - i de mere ekstreme racer - om ikke man vælger at se bort fra de
> dårlige bivirkninger i nogen tid, fordi man kan blive så forhippet på det gode
> udseende og de gode resultater.

Hej Gitte

Jeg tør ikke svare dig konkret med de
pågældende racer, for min interesse ligger ikke
indenfor nogle af de meget typede racer.

Indenfor katteverdenen er det jo også kun meget
få racer, der er meget typede. De fleste racer er
ikke specielt extreme, men har blot deres eget
særpræg, hvilket faktisk meget ofte drejer sig
mest om deres personlighed.

Jeg er sikker på, at der findes opdrættere, der
bevidst vil være villige til at se bort fra skavanker
eller f.eks. temperamentsproblemer hos kattene.
Men jeg synes nu, at langt de fleste er meget
konsekvente med sådanne ting. Jeg kender da i
hvert fald eksempler på meget flotte katte, der er
taget ud af avl, grundet mistanke om f.eks.
arvelige sygdomme eller en eller anden form for
extrem adfærd. Jeg kender også eksempler på
hele kuld killinger, der er blevet aflivet, fordi de var
for modtagelige for forskellige infektioner. Det kan
man jo synes om eller lade være, men man kan
vist ikke komme uden om, at det i hvert fald er et
eksempel på, at den pågældende opdrætter tager
det meget seriøst, at kattene er sunde og
modstandsdygtige.

--
Hilsen Helle
In a cat's eye, all things belong to cats.
- English proverb




Camilla Scharff (30-03-2001)
Kommentar
Fra : Camilla Scharff


Dato : 30-03-01 18:54

Nina El Falaki <feca@edb.dk> skrev ...
> Vi opdrættere vælger ikke standarden, den er der, den beskriver type pels
> farver osv osv, men meget i en standard er jo sublektivt. Står der fx
store
> ører, hvor stort er det så, og hvad er god bredde mellem ørerne eller hvor
> kort er en kort snude??? her kommer opdrætteres og dommeres subjektive
smag
> til at spille en rolle.

Hej Nina og Trine (det er vist lige så meget et svar på dit indlæg... bare
lidt blandet sammen, håber I kan finde hoved og hale i det)

Det passer ikke heeelt, at vi opdrættere ikke er med til at bestemme
standarden... For det første opdrætter man hen i mod noget, som man selv
synes er ønskværdigt (for burmeserens vedkommende er det (for mig og mange
andre) blandt andet: stribefri, knaldgule øjne, silkeblød kort pels uden
underuld, tung uden at være stor - hvilket gør, at burmeseren betegnes som
"mursten pakket ind i silke", da de skal føles sådan når man tager dem op -
og et supergodt temperament).
Når vi opdrættere så har opnået nogle eller alle disse mål - og det skal
lige siges, at ikke alle opdrættere inden for de respektive racer arbejder i
"samme retning" - og især hvis dommerne på udstillingerne kan lide det de
ser (det er jo trods alt en subjektiv vurdering, idet vi alle tolker de
skrevne standarder på hver vores måde), så er næste skridt at ændre
standarden til det, som man gerne vil have. Det ved du lige så godt som jeg
sker jævnligt! Vi burmeseropdrættere i Danmark er fx ret sure over, at
tyskerne fik ført ind i vores standard, at burmeseren godt måtte have
gul-grønne øjne! Og det bare fordi tyskerne ikke kunne "finde ud af" at
beholde deres kattes øjenfarve...

For mit eget vedkommende er udstillingsverdenen en vigtig del af det, at
være opdrætter - det er god måde at få kontakt til andre opdrættere på, at
orientere sig om "udbuddet" af potentielle partnere og mulige emner til
videreavl, samtidig med, at det giver mig mulighed for at fortælle publikum
(og alle andre, der gider høre på mig ) om min race og den særpræg. Og
hvis jeg så ovenikøbet har en kat, som rent faktisk har en chance for at
vinde på en udstilling, så det er noget nær perfekt! Det er altså ikke
_selve_ konkurrencen som sådan, men atmosfæren og menneskene, der er vigtig
for mig - min lille aby-pige, som jeg jo synes er vidunderligt smuk, endte
"altid" som nr. sjok - men derfor er hun da verdens dejligste aby alligevel!
Hun er nu heller ikke købt som udstillingskat, så jeg kunne ikke forvente
andet - og det gjorde jeg heller ikke...

Så jo, opdrætterne kan godt "vælge" standarden - men uanset hvad der står,
så vil der altid være forskel på, hvad jeg opfatter som værende "små ører",
og hvad du opfatter - og desuden kommer det jo også an på katten, som ørerne
sidder på...

Jeg vil ikke sige, at standarderne følger moden - det kan ikke rigtig lade
sig gøre, de må kun ændres hvert andet år, og så ofte bliver de ikke lavet
om - men opdrætterne og dommerne, som jo sådan set vælger den "kommende
sæsons katte-mode" følger jo deres personlige overbevisning om, hvad der er
smukt at se på.
Jeg synes fx at en mediumstor (ca. 4 kg.) glinsende glathåret,
chokoladefarvet hankat med dybt gule øjne og spillende muskler, er
vidunderligt smuk! En perseropdrætter ville garanteret ikke være heeeelt
enig )

Og når alt kommer til alt, så er køberne af kattene jo også med til at
bestemme, for de ville vel ikke købe en kat, som de synes var afskyelig
grim...

Jeg tror dog ikke der er nogen opdrættere, der
> bevidst avler dårligdomme ind i deres race, men det kan tage tid inden de
> forskellige sammenhænge bliver tydelige. Det er fx en udbredt
misforståelse,
> at perserens korte snude er synderen som giver åndedrætsbesvær, i
> virkeligheden er det næsespejlets størrelse der er vigtigt, selv en meget
> langnæset kat kan have åndedrætsbesvær, hvis næsespejlet er for lille og
> passagen gennem snuden derfor er for snæver.

Nej, det tror jeg heller ikke - men der nogle træk, som ved for megen
selektiv avl, kan udvikle sig fatalt. Fx perserens (eller bulldog'ens) hoved
form, som kan give problemer med fødsel på den naturlige måde osv. - det kan
man så "avle sig ud af" igen, ved at selektere sine avlskatte anderledes.
Men betyder så også, at der i en overgangsperiode vil være nogle uønskede
karakterer, inden de ryger ud af avlen igen.

Det er i øvrigt også mit indtryk, at danske opdrættere generelt er meget
seriøse og ansvarsbevidste - der findes selvfølgelig enkelte, som ikke er,
det er jeg ikke i tvivl om. Nogle er det ikke, fordi standarder osv. ikke
interesserer dem - de vil bare gerne have deres killinger at hygge sig med -
det er også fint nok, til en vis grænse, for jeg er af den overbevisning, at
hvis man sælger noget til andre mennesker (og især når det er levende
væsener), så har man også en *pligt* til at vide noget om det man sælger -
hvad enten det er en hamster, en kat, en hund - whatever! - og det får man
altså ikke ved at købe en han og en hun, og så ellers lave killinger... Den
anden gruppe af uansvarlige opdrættere, som jeg ser det, er dem, der stadig
tror, at de kan tjene penge på det. De spytter killinger ud i lange baner
uden at spekulere synderligt over sygdomme, genpuljer, arvelige defekter
osv. - dem findes der (så vidt jeg ved) kun ganske få af herhjemme. Denne
type opdrættere (eller avlere, som jeg vil vælge at kalde det), er langt
mere udbredt i USA, hvor det ikke på samme måde er unaturligt at have sine
avlskatte gående i bur, og måske endda i bygninger væk fra ens hjem, så man
slet ikke har rigtig kontakt med sine katte. Det er for mig aldeles
uacceptabelt!!!

Mvh. Camilla
--
Camischa's burmesere
http://www.burmese.dk
- Killinger født den 4. marts søger snart nye ejere!


>
> --
> Nina El Falaki
> Feca somali- & bengalcats
> E-mail: feca@edb.dk
> http://feca.homepage.dk



Camilla Scharff (30-03-2001)
Kommentar
Fra : Camilla Scharff


Dato : 30-03-01 19:00

Camilla Scharff <camischa@jubiimail.dk> skrev ...
> Hej Nina og Trine
SNIP... - ville bare lige sige, at jeg mente selvfølgelig GITTE!!

Camilla


Nina El Falaki (30-03-2001)
Kommentar
Fra : Nina El Falaki


Dato : 30-03-01 21:37

"Camilla Scharff" <camischa@jubiimail.dk> skrev i en meddelelse
news:9a2h4v$2e77$1@news.cybercity.dk...
>
> Det passer ikke heeelt, at vi opdrættere ikke er med til at bestemme
> standarden... For det første opdrætter man hen i mod noget, som man selv
> synes er ønskværdigt

Ja men stadig inden for den standard der findes

> Når vi opdrættere så har opnået nogle eller alle disse mål - og det skal
> lige siges, at ikke alle opdrættere inden for de respektive racer arbejder
i
> "samme retning" - og især hvis dommerne på udstillingerne kan lide det de
> ser (det er jo trods alt en subjektiv vurdering, idet vi alle tolker de
> skrevne standarder på hver vores måde), så er næste skridt at ændre
> standarden til det, som man gerne vil have. Det ved du lige så godt som
jeg
> sker jævnligt!

Ja det sker, men det er altså en lidt besværlig procedyre. Først skal det
vedtages af alle de specialklubber der findes for racen, så skal det med på
en hovedklubs generalforsamling og vedtages, først derefter går det til
FIFe, hvor andre landes repræsentanter skal blive enige om det.

>Vi burmeseropdrættere i Danmark er fx ret sure over, at
> tyskerne fik ført ind i vores standard, at burmeseren godt måtte have
> gul-grønne øjne! Og det bare fordi tyskerne ikke kunne "finde ud af" at
> beholde deres kattes øjenfarve...

Og vi har da også fået ændret pointgivningen for somaliens pels, da vi
frygtede/så tendenser til for store pelse.
>
> For mit eget vedkommende er udstillingsverdenen en vigtig del af det, at
> være opdrætter - det er god måde at få kontakt til andre opdrættere på, at
> orientere sig om "udbuddet" af potentielle partnere og mulige emner til
> videreavl, samtidig med, at det giver mig mulighed for at fortælle
publikum
> (og alle andre, der gider høre på mig ) om min race og den særpræg.

Det er rigtigt nok det vigtigste ved udstillinger også i mine øjne.

>
> Og når alt kommer til alt, så er køberne af kattene jo også med til at
> bestemme, for de ville vel ikke købe en kat, som de synes var afskyelig
> grim...

Sjovt du skriver det, for perser og siam/orientaleropdrætterne er jo ikke
begyndt at opdrætte efter mange køberes smag bl.a. har jeg da solgt en
killing til en, der syntes siameseren var blevet for typet.


--
Nina El Falaki
Feca somali- & bengalcats
E-mail: feca@edb.dk
http://feca.homepage.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408893
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste