/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Købelov og garanti ?
Fra : Jakob Munck


Dato : 19-05-03 06:22

I forbindelse med køb af labtop computer har jeg fået fortalt, at købeloven
giver automatisk 2 års garanti i forbindelse med alle køb, og derfor også af
labtop. Det skulle betyde, at man kan få sin maskine repareret gratis i 2
år, hvis der er fejl i den, som ikke skyldes misbrug/mishandling af
maskinen.

Et andet sted hævder man, at der kun er ét års garanti, og at det andet år
er en form for "reklamationsret" !?

Hvad er sandheden? Hvad er købelovens bestemmelser om produktgaranti?

v.h.
Jakob Munck



 
 
Bertel Lund Hansen (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 19-05-03 07:54

Jakob Munck skrev:

>Et andet sted hævder man, at der kun er ét års garanti, og at det andet år
>er en form for "reklamationsret" !?

Jammer! Der er simpelthen så mange misforståelser om garanti og
reklamationsret.

Købeloven siger at en forbruger automatisk har 2 års
reklamationsfrist. I det tidsrum kan man gøre opmærksom på
mangler. Der gælder en særlig regel i de første seks måneder som
er til mere forvirring end nytte.

Når en kunde klager rettidigt over en fejl, skal det fastslås om
fejlen var til stede ved købet eller ej. Hvis den var, skal
forretningen udbedre fejlen gratis. De første seks måneder har
forretningen bevisbyrden for at den ikke var til stede ved købet.
I de resterende 18 måneder har kunden bevisbyrden for at den var
til stede.

Jeg mener at den skelnen er pjattet. Hvis jeg tropper op i en
biks med en video der har ædt mit bånd, siger jeg f.eks.: "Min
video har slugt et bånd, og den har kun været brugt almindeligt
og er blevet behandlet forsigtigt." Så skifter bevisbyrden over
til forretningen, og så er situationen den samme som hvis man
havde udstrakt de 6 måneder til alle 2 år.

Ordet "garanti" må kun bruges af en forretning hvis deres
betingelser eller tilbud stiller kunden *væsentligt bedre* end
det minimum købeloven sikrer. "Garanti" bruges i flæng om
reklamationsfristen, om de seks måneder med speciel ordning,
eller om en egentlig garanti. Det er noget rod.

>Hvad er sandheden? Hvad er købelovens bestemmelser om produktgaranti?

Noget helt andet end det med reklamationsfristen. Produktgaranti
har bl.a. noget at gøre med følgeskader ved opståede fejl, og
købeloven handler ikke om produktgaranti.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jakob Munck (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Munck


Dato : 19-05-03 09:42

Tak for det.

v.h.
Jakob



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408897
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste