Anita skrev:
>Jeg kunne godt tænke mig at vide, om der er nogle regler for
>offentliggørelse af opgaver (på nettet). Sagen er at en medstuderende har
>offentliggjort en opgave hende og jeg har skrevet, uden mit vidende.
Det er der regler for. De findes i loven om ophavsret:
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk,
har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som
en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller
faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk,
som filmværk eller fotografisk værk, som værk af
billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er
kommet til udtryk på anden måde.
§ 6. Har et værk to eller flere ophavsmænd, uden at de
enkeltes bidrag kan udskilles som selvstændige værker,
har de ophavsret til værket i fællesskab. Enhver af dem
kan dog påtale retskrænkelser.
§ 1 slår fast at der er ophavsret på et værk, og der er næppe
tvivl om at en opgavebesvarelse er et værk. § 6 slår fast at I
har ophavsret i fællesskab og altså ikke kan offentliggøre værket
uden hinandens tilladelse.
>Mit problem med det er at opgaven faktisk ikke på det tidspunkt var godkendt
>af læreren og derfor er blevet offentliggjort i en ikke gennemarbejdet
>udgave.
Godkendt eller ej, den måtte slet ikke offentliggøres uden din
tilladelse.
>Jeg ved ikke om jeg juridisk har grundlag for at forlange, at den bliver
>fjernet fra hjemmesiden, da det jo som bekendt delvist er mig der har
>forfattet den.
Du har et klart juridisk grundlag for at forlange at den bliver
fjernet fra hjemmesiden.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO:
http://fiduso.dk/