/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Søger en kanon god opskrift på lammekølle.~
Fra : B&P


Dato : 23-04-03 18:49

Vi mangler en god opskrift på lammekølle.

Den må helst ikke være noget med fyldt , gryderet osv. Helst hel

Mvh. Bente


 
 
Peter Løhde Svarre (23-04-2003)
Kommentar
Fra : Peter Løhde Svarre


Dato : 23-04-03 19:13

Hej Bente

Prøv denne, som jeg vist har fundet her i gruppen engang, tillad mig at
citere:

"Lam smager efter min mening bedst til flødekartofler.
Jeg plejer at købe en New Zeelandsk lammebov i Fakta
til ca. 45,-.
Stikker huller i den med en spids kniv og fylder hvidløg
ind i hullerne. Til sidst smører jeg boven ind i en
blanding af olivenolie, knust hvidløg, rosmarin, groft
salt og peber.

Små 2 timer i ovnen ved 175°

Du kan også forkoge kartoflerne med skræl, pille dem
halvere dem og lægge dem sammen med boven under hele
stegningen.
Det smager fantastisk.

Hvis du er kræsen og har penge nok, så køb dansk lam.
Det smager meget bedre end den importerede lam fra NZ."

Hilsen
Peter



Inger Pedersen (23-04-2003)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 23-04-03 19:33


"Peter Løhde Svarre" <svarre69@mali.tele.dk> skrev i en meddelelse

> "Lam smager efter min mening bedst til flødekartofler.

Ja.

> Jeg plejer at købe en New Zeelandsk lammebov i Fakta
> til ca. 45,-.

Tja, i mangel af bedres havelse...

> Stikker huller i den med en spids kniv og fylder hvidløg
> ind i hullerne. Til sidst smører jeg boven ind i en
> blanding af olivenolie, knust hvidløg, rosmarin, groft
> salt og peber.

Hvorfor hullerne? Jeg lægger det bare ovenpå - gerne tilsat noget lavendel,
oregano og timian

> Hvis du er kræsen og har penge nok, så køb dansk lam.
> Det smager meget bedre end den importerede lam fra NZ."

Nemlig - og find dig en privat leverandør af gotlandske lam, gerne et år
gammelt.
SÅ synger englene.

Hilsen Inger



kautaq (24-04-2003)
Kommentar
Fra : kautaq


Dato : 24-04-03 00:03

Inger Pedersen wrote:

> Hvorfor hullerne? Jeg lægger det bare ovenpå - gerne tilsat noget lavendel,
> oregano og timian

Hvis du har frisk rosmarin ved hånden, så mas det ned
sammen med hvidløget, det trænger ud til kødet under
stegningen. Det er en smagssag

> > Hvis du er kræsen og har penge nok, så køb dansk lam.
> > Det smager meget bedre end den importerede lam fra NZ."

> Nemlig - og find dig en privat leverandør af gotlandske lam, gerne et år
> gammelt.

Hvor meget koster det? Det lyder ikke helt billigt.
Jeg er så heldig at jeg kan få dansk lam næsten gratis,
du ved, sådan noget med at den ene tjeneste er den anden
værd. Det danske lam jeg *får* er så mildt og mørt at man
ikke skulle tro det var lam.

Hvordan smager den gotlanske?

--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq

Inger Pedersen (24-04-2003)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 24-04-03 14:44


"kautaq" <kautaq@post2.tele.dk> skrev i en meddelelse

>
> > Nemlig - og find dig en privat leverandør af gotlandske lam, gerne et år
> > gammelt.
>
> Hvor meget koster det? Det lyder ikke helt billigt.

Jeg tror ikke, der prismæssigt er forskel fra andre lam (i hvert fald ikke,
hvis du finder en lokal hobby-fåreavler).
Hvis du søger på fåreavl via google, kommer Foreningen Dansk fåreavl, og der
er et link til nogle gårdbutikker med gotlandske får (jeg har dog ikke været
inde på dem).

> Jeg er så heldig at jeg kan få dansk lam næsten gratis,
> du ved, sådan noget med at den ene tjeneste er den anden
> værd. Det danske lam jeg *får* er så mildt og mørt at man
> ikke skulle tro det var lam.

Jamen det var da synd! Måske er lammene lige unge nok?
>
> Hvordan smager den gotlanske?

Det er magert, meget fint kød, mørkere end de frosne new zealandske køller.
Det smager som en blanding af lam, vildt og kalv - men mest af lam - og det
smager af mere (i begge betydninger af ordet).
Knoglebuygningen er spinklere, så der er mere kød for pengene her.
Jeg kunne gætte på, det er det, mc. cloud beskriver at have købt hos en
halal-slagter?
Hvis det er tilfældet: Nej, så køber man aldrig andet.

Hilsen Inger






kautaq (24-04-2003)
Kommentar
Fra : kautaq


Dato : 24-04-03 22:52

Inger Pedersen wrote:

> > > Nemlig - og find dig en privat leverandør af gotlandske lam, gerne
> > Hvor meget koster det? Det lyder ikke helt billigt.

> Jeg tror ikke, der prismæssigt er forskel fra andre lam (i hvert fald ikke,
> hvis du finder en lokal hobby-fåreavler).

Hmm.. Jeg er ikke sikker på at jeg forstår dette her.
Ved du ikke hvad det gotlanske lam du køber, koster?

> Hvis du søger på fåreavl via google, kommer Foreningen Dansk fåreavl, og der
> er et link til nogle gårdbutikker med gotlandske får

DOH! Nu forstår jeg. De gotlanske lam er danske!
Jeg troede du fik dem importeret fra Gotland

> > Det danske lam jeg *får* er så mildt og mørt at man
> > ikke skulle tro det var lam.

> Jamen det var da synd! Måske er lammene lige unge nok?

Det har jeg ikke forstand på, men nu har jeg forhørt mig
og de siger at de er 6-10 måneder gamle. De bliver nulret
bag øret så de slapper af når de får boltpistolen.
Derfor er de ikke stressede og er dermed ikke fyldt med
adrenalin i kroppen.

De 6-10 måneder er efter om det er gimmerlam eller
vædderlam. Vædderlam skal slagtes inden de bliver kønsmodne
ellers smager de for hambert.

--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq

kautaq (23-04-2003)
Kommentar
Fra : kautaq


Dato : 23-04-03 23:51

Peter Løhde Svarre wrote:

> "Lam smager efter min mening bedst til flødekartofler.

Der er ingen tvivl om at flødekartofler er særdeles
velegnet til lam. Men hvis man vil undgå for meget
fedt, er et godt alternativ at smide kogte eller bare
rå kartofler i skiver ned sammen med dyret.

> Jeg plejer at købe en New Zeelandsk lammebov i Fakta
> til ca. 45,-.
> Stikker huller i den med en spids kniv og fylder hvidløg
> ind i hullerne. Til sidst smører jeg boven ind i en
> blanding af olivenolie, knust hvidløg, rosmarin, groft
> salt og peber.

> Små 2 timer i ovnen ved 175°

> Du kan også forkoge kartoflerne med skræl, pille dem
> halvere dem og lægge dem sammen med boven under hele
> stegningen.
> Det smager fantastisk.
> Hvis du er kræsen og har penge nok, så køb dansk lam.
> Det smager meget bedre end den importerede lam fra NZ."

Hov hov, det er jo min historie - det koster en kølig
Faktas NZ lam er steget til hele 50 kroner, jeg åd en i
lørdags. Og så er det ikke kølle, men bov de har i Fakta.

--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq

kautaq (23-04-2003)
Kommentar
Fra : kautaq


Dato : 23-04-03 21:35

B&P wrote:

> Vi mangler en god opskrift på lammekølle.

> Den må helst ikke være noget med fyldt , gryderet osv. Helst hel

Ja da!

Først tager du ca. fem fede hvidløg, som du deler.
Med en spids og skarp kniv stikker du huller i køllen
og stikker fedene ned i hullerne.

Så tager du nogle krydderier, så som Rosmarin, Oregano
(Basilikum, Timian - hvad du nu kan li') kværner det ud
i morteren med groft salt og et fed hvidløg.
Tilsæt 1-2 spsk. olivenolie.
Rids køllen og gnid blandingen ind i køllen. Og peber.

Kog kartofler med skræl, pil dem og del dem i halve.
Læg dem ned sammen med køllen i et fad. De suger nu
al den gode væde til sig og kommer til at smage så
englene synger. ca. 2 timer ved 175 grader, alt efter
vægt og ovn.

Tzatziki
Salat
Brød
Feta
Oliven

- og en god sydafrikansk rødvin til

--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq

mcloud (23-04-2003)
Kommentar
Fra : mcloud


Dato : 23-04-03 21:59

"B&P" skrev d. 23-04-03 18:49 dette indlæg :
> Vi mangler en god opskrift på lammekølle.
>
> Den må helst ikke være noget med fyldt , gryderet osv. Helst hel
>
> Mvh. Bente
>

Hej Bente
Her er min opskrift til en fed oplevelse:

1 lammekølle (1½ --2 kg ) Den bedste lammekølle får du hos en Halal
slagter ( dette er min personlige mening , prøv det ,du køber ikke andet
fremover ).
Salt og peber
Smør til at gnide på lammekøllen
Parmaskinke eller bacon
2 kg skrællede kartofler
2 løg
5 -10 fed hvidløg
1-2 bdt persille
2 stilke timian
2 stilke rosmarin
1 stilk mynte ( kan undlades )
5-6 dl fond (evt. bouillon)


Lammekøllen gnides med salt, peber og Barderes dvs. stikkes med ½
hvidløgsfed og parmaskinke eller bacon i lommer med en spids kniv og
smøres med lidt smør. Kartoflerne skæres i tynde skiver. Hvidløg og
persille hakkes. Kartofler og løg lægges lagvis i et stort ovnfast fad.
Der krydres med persille,frisk rosmarin ,timian,mynte og hvidløg, salt
og peber. Fond'en hældes ved og køllen placeres oven på kartoflerne.
Køllen steges i ovnen ved 200 grader i ca 90 min. Køllen skal hvile ca.
15 min. før den skæres ud og serveres (kartoflerne bliver stående i den
slukkede ovn mens køllen hviler). Det kan være nødvendigt at pudse
køllen af for fedt. Nogle mener at hvis der er for meget fedt på
lammekøllen ,så smager den af uld.
Serveres evt. med tzatiki og masser af rødvin eller retzina.

Velbekommen og god fornøjelse
mvh mcloud

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


netper (23-04-2003)
Kommentar
Fra : netper


Dato : 23-04-03 23:06

Køb dog danske lam i sted for alt det udenlandske, det er meget bedre
end de små NZ lam, samtidig støtter i en af de mest dyrevenlige
produktioner der findes i danmark.

Det er parodoksalt at vi ikke producere nok lammekød til hjemmemarkedet,
og aligevel bliver der eksportert en masse lam til tyskland fordi at
danskerne ikke vil betale for kvalitet

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Jette (24-04-2003)
Kommentar
Fra : Jette


Dato : 24-04-03 15:43

Når man køber halalslagtet lam er det på aflivet ved at forbløde eller
dækker betegnelsen kun over at dyret har fået oplæst Koranen? v.h.Jette
"mcloud" <mcloud.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3ea6ff0d$0$144$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "B&P" skrev d. 23-04-03 18:49 dette indlæg :
> > Vi mangler en god opskrift på lammekølle.
> >
> > Den må helst ikke være noget med fyldt , gryderet osv. Helst hel
> >
> > Mvh. Bente
> >
>
> Hej Bente
> Her er min opskrift til en fed oplevelse:
>
> 1 lammekølle (1½ --2 kg ) Den bedste lammekølle får du hos en Halal
> slagter ( dette er min personlige mening , prøv det ,du køber ikke andet
> fremover ).
> Salt og peber
> Smør til at gnide på lammekøllen
> Parmaskinke eller bacon
> 2 kg skrællede kartofler
> 2 løg
> 5 -10 fed hvidløg
> 1-2 bdt persille
> 2 stilke timian
> 2 stilke rosmarin
> 1 stilk mynte ( kan undlades )
> 5-6 dl fond (evt. bouillon)
>
>
> Lammekøllen gnides med salt, peber og Barderes dvs. stikkes med ½
> hvidløgsfed og parmaskinke eller bacon i lommer med en spids kniv og
> smøres med lidt smør. Kartoflerne skæres i tynde skiver. Hvidløg og
> persille hakkes. Kartofler og løg lægges lagvis i et stort ovnfast fad.
> Der krydres med persille,frisk rosmarin ,timian,mynte og hvidløg, salt
> og peber. Fond'en hældes ved og køllen placeres oven på kartoflerne.
> Køllen steges i ovnen ved 200 grader i ca 90 min. Køllen skal hvile ca.
> 15 min. før den skæres ud og serveres (kartoflerne bliver stående i den
> slukkede ovn mens køllen hviler). Det kan være nødvendigt at pudse
> køllen af for fedt. Nogle mener at hvis der er for meget fedt på
> lammekøllen ,så smager den af uld.
> Serveres evt. med tzatiki og masser af rødvin eller retzina.
>
> Velbekommen og god fornøjelse
> mvh mcloud
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>



B&P (24-04-2003)
Kommentar
Fra : B&P


Dato : 24-04-03 16:35

Hej gruppe..

Jeg takker for alle de svar jeg har fået og glæder mig til at prøve at smage
noget af det.

Vil lige skynde mig at sige ,at jeg IKKE spiler halal-slagtet kød ,men
takker for det alligevel.

Bente


Martin Jørgensen (28-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 28-04-03 09:00


"B&P" <bente76@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3ea8040c$0$42652$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej gruppe..
>
> Jeg takker for alle de svar jeg har fået og glæder mig til at prøve at
smage
> noget af det.
>
> Vil lige skynde mig at sige ,at jeg IKKE spiler halal-slagtet kød ,men
> takker for det alligevel.
He He
Mon ikke du allerede har gjordt det

Hvordan tror du vi slagtede i Danmark , før boltpistolen kom frem

Hygge
Martin



Lisbeth Jacobsen (01-05-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 01-05-03 16:18


"B&P" <bente76@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3ea8040c$0$42652$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Vil lige skynde mig at sige ,at jeg IKKE spiler halal-slagtet kød ,men
> takker for det alligevel.

Så vidt jeg ved er ALLE kyllinger Halal-slagtede.

Og hvorfor skulle du dog ikke spise Halal-slagtet kød?

Mvh. Lisbeth



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste