Sean Pedersen skrev:
> Jeg har tegnet et logo på papir, som jeg gerne vil bruge på min
> hjemmeside. Jeg har scannet det ind og vil så prøve at tegne det i
> Illustrator. Men efter flere forsøg må jeg nu søge hjælp...
> Hvordan skal jeg gribe det an?
Uha. Det er svært at beskrive kun vha. ord, men lær for det første
at bruge penværktøjet (Pen Tool). Uden det kommer man ikke ret langt
i et program som Illustrator. Godt nok så kan man efterhånden bruge
Illustrator til mange forskellige ting, men til sådan noget som
rentegning af logoer er penværktøjet oplagt.
> Har læst noget om at jeg skal lægge det indscannede billede i et
> layer og så tegne ovenpå?
Når jeg skal rentegne noget så plejer jeg for det første at oprette
et nyt dokument i Illustrator og så placerer jeg det billede eller
den grafik som jeg skal rentegne med File > Place-menuen, eller ved
simpelthen at copy/paste det ind i Illustrator fra et andet program.
Billedet eller grafikken vil automatisk blive indsat på Layer 1 som
bliver oprettet når man laver det nye dokument.
Ved at dobbeltklikke på Layer 1 i lagpaletten har man mulighed for
at placere et flueben i et felt ved navn Template. Det låser laget
og alt hvad der befinder sig på det, så du hverken kan flytte eller
tegne på laget. Det er ret praktisk når du skal tegne ovenpå, for
det er irriterende hvis det objekt man tegner efter flytter sig.
I stedet for at dobbeltklikke på Layer 1 kan man også blot klikke
på det så det bliver aktivt og så vælge Template i sidemenuen til
lagpaletten (den lille pil i øverste højre hjørne af lagpaletten).
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/illustrator/template.png>
Når Layer 1 med grafikken eller billedet som skal rentegnes er lavet
til en Template kan du oprette et nyt lag i sidemenuen til lagpaletten
og dette nye lag kan du så lave din rentegning på.
--
Med venlig hilsen
Madsen.