Hej igen...
Det var rart med så mange tilbagemeldinger!
På den baggrund har jeg lavet et oplæg til en OTD der skulle tage hensyn til
alle synspunkter. Kommentarer modtages gerne før endelig indsendelse.
Med venlig hilsen,
Carsten Stage
-------------------------------------------------
Oprindelig er gruppen oprettet på baggrund af OTD fra: Henrik Høgh
henrik@hogh.net -
http://usenet.dk/grupper.pl?get=dk.fritid.camping
I den gældende fundats for news:dk.fritid.camping - står der blandt andet
under punkt 3: Fundats:
...."Debatter vedrørende grupper/foreninger/personer hører ikke hjemme i
denne gruppe."
Alligevel dukker der igen og igen spørgsmål op som reelt er i strid med den
sætning og ligeledes dukker der svar op på disse indlæg. Debatten er endnu
ikke løbet løbsk på nogen måde, den risiko vist var den primære grund til at
sætningen blev indskrevet i fundatsen, hvorfor jeg ikke mener at der er
grund til at foreningsdebatten fortsat skal være uønsket i
dk.fritid.camping. Samtidig er der ikke i dk. hierarkiet en gruppe hvor en
sådan debat hører naturligt hjemme.
Jeg mener også at det i dk.fritid.camping skal være muligt at udveksle
erfaringer med de foreninger og grupperinger der findes i campingverden, da
de er naturligt hjemmehørende i denne gruppe.
Spørgsmålet har været rejst i mindst to tilfælde - sidst i tråden startende
med Message-ID: <news:b6soqo$13i2$1@news.net.uni-c.dk> - og hver gang har
der været overvejende stemning for at foreningsdebatten tillades.
Derfor mener jeg at afsnittet bør omformuleres til:
...."Debat af personer er uønsket i gruppen - i modsætning til de positioner
de bestrider i campingrelevante organisationer/grupper/foreninger."
Samtidig foreslås følgende to sætninger indføjet under samme punkt:
"Gruppen er ikke beregnet til køb/salg/bytte, der henvises i stedet til
relevante grupper i dk.marked-hierarkiet.
Det er ikke tilladt sende indlæg til denne gruppe, der indeholder vedhæftede
filer, f.eks. billeder af telte eller campingvogne - dertil kan en gruppe i
dk.binaer hierarkiet benyttes."
- således at fundatsen bliver som følger:
-------------------------------------
1. Gruppenavn:
dk.fritid.camping
2. Beskrivelse:
Forum for campister
3. Fundats:
Erfaringer:
Udveksling af erfaringer brugerne imellem, omhandlende campingudstyr
og dets anvendelse og pris.
Erfaringsudveksling vedrørende brug/oplevelser af campingpladser
(indretning, faciliteter,tilkørselsforhold, pladsstørrelser m.m.)
Erfaringer vedrørende ruteplanlægning, turplanlægning (dagsmarchers
længde, pauser, m.m) campingrejsemål.
Teknik:
Indretning af campingvogne/teltvogne/telte.
Fejl og afhjælpning af fejl på campingudstyr, tips og tricks til at
gøre campingudstyret bedre, samspil imellem trækkende køretøjer og
campingvogn/teltvogn.
Love og Regler:
Diskussion og forespørgsel om love og regler, der vedrører camping
både i Danmark og udlandet.
Rejsebeskrivelser henvises til dk.fritid.rejse.
Debat af personer er uønsket i gruppen - i modsætning til de positioner de
bestrider i campingrelevante organisationer/grupper/foreninger.
Gruppen er ikke beregnet til køb & salg, der i stedet henvises til relevante
grupper i dk.marked-hierarkiet.
Det er ikke tilladt sende indlæg til denne gruppe, der indeholder vedhæftede
filer, f.eks. billeder af telte eller campingvogne - dertil kan en gruppe i
dk.binaer hierarkiet benyttes.
4. Begrundelse:
Der er på Internettet en stor interesse for camping. En stor dansk
camping union har indtil for nyligt haft et forum for campister,
men unionen har lukket forummet, som ellers blev besøgt dagligt af
flere tusinde. Der er mange der savner dette forum. Ligeledes forsøgte
unionen at kontrollere debatten, hvilket selvsagt er umuligt, når der
dagligt lægges måske flere hundrede indlæg ind. Flere af debatørene
henviste til at en gruppe i hierarkiet kunne være en fordel, men det
blev vist ved snakken.
Eksisterende trafik:
Det hænder at der kommer spredte "byger" rundt om i andre fritids
grupper.
Forslag til navn:
dk.fritid.camping
5. Moderering:
Nej.
6. Forslagsstiller:
Carsten Stage camping@fabel.dk
7. Debatperiode:
08-04-03 - 29-04-03
-------------------------------------------------