> For perioden 24/4 til 4/8 havde jeg betalt for forbrug i forvejen, men
> deres faktureringssystem havde i alt dets visdom fundet flere opkald for
> perioden jeg skulle faktureres for....Desuden var der så perioderne
> 5/8 - 4/9 og 5/9 - 4/10 som åbenbart var "faldet ud" af fakturaen for
> perioden som jeg betalte 9/11/2002. Beløbet på denne gav ikke anledning
> til mistanke da den var på et normalt niveau.
Betal endelig ikke - de har fuldstændig kludder i deres system, og du ser
formentlig aldrig pengene igen.
Jeg havde et abb. hvor jeg betalte et fast beløb hver måned, hvorefter jeg så
havde en times fri surf om dagen.
Den 24/4-02 (samme dato som du har "problemer" fra) skifter de så system, og
af uransaglige årsager får de konverteret mit abb. til et hvor jeg betaler 300
kr. om året + afregning for forbug til en langt højere pris end det abb. jeg
havde haft de sidste par år og troede jeg fortsat havde.
Dette opdager jeg ikke, betalinger er tilmeldt PBS hvorfor jeg tror alt er i
den skønneste orden, og bider ikke hæfte i at der ikke er kommet regninger i
en længere periode.
I februar er der så en opkrævning på 300 kr. fra Tiscali for noget de kalder
Net Plus, dette kan jeg ikke helt forstå da mit abb. hed Super Surfer.
Jeg ringer til dem og beder om en forklaring.
Supporteren indrømmer at de har lavet en beklagelig fejl, og han vil annullere
PBS-betalingen og sende en korrekt regning.
Pengene bliver dog trukket alligevel, og en anden supporter lover at sende dem
retur. Det sker aldrig.
Derudover kommer der endnu en regning på godt 3600 kr. for forbrug, ca. 2000
mere end jeg har regnet mig frem til at deres tilgodehavende må være.
Jeg ringer naturligvis og siger at den vil jeg ikke betale. Det mener de dog
at jeg *bare* skal gøre, "og så kan jeg da derefter sende en klage hvis jeg
mener beløbet ikke passer"
Jeg snakker med utallige supportere, flere lover at ringe tilbage, men gør det
aldrig.
Det er umuligt at komme til at tale med en supporter der ved hvad han/hun har
med at gøre.
Det er umuligt at komme til at tale med en af deres ovenstående der burde vide
hvad han/hun har med at gøre.
Ja faktisk bliver de lidt fortørnede over at jeg ikke vil betale omkring 2000
kr. for det de selv har indrømmet er en beklagelig fejl fra deres side....
Ja, det var så min historie, dit spørgsmål fik jeg ikke besvaret, udover at
jeg vil råde dig til ikke at betale før de sender en regning på præcist det
skyldige beløb.
--
Michael
Skal DIN forening billigt på nettet
http://www.skydesign.dk