"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
news:igae8vchm4r4otoljs6a7472pkc87sancp@news.stofanet.dk...
> "Martin Jørgensen" <Martin<fjerndette>@heidiogmartin.dk> skrev:
>
> >Jeg overvejer , at benytte mig af
www.shopman.dk , men da jeg kiggede
under
> >deres garanti , har de skrevet følgende :
> >*Når du bruger os som service, sørger vi at dine indkøb bliver gennemført
> >sikkert. Derfor formidler vi kun kontakt til leverandører der yder 2 års
> >garanti.
>
> Shopman er et fidusforetagende der tager penge for at fortælle
> dig hvor du selv kan købe varen. Køb varen uden at spørge
> Shopman, så sparer du penge.
>
> >DVS. at det er ikke Shopman.dk som yder garantien, men forhandleren som
> >Shopman køber produkterne af.
>
> Nej, det vil det ikke sige. Shopman tror at det forholder sig
> sådan, men det gør det ikke. Når de skriver sådan i deres
> betingelser, ved du at de bliver tunge at danse med når du skal
> kræve din ret - endnu en grund til slet ikke at have noget med
> dem at gøre.
>
> Købeloven siger:
>
> § 4 a. Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger)
> foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i
> sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for
> sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke
> er et forbrugerkøb.
>
> Stk. 2. Som forbrugerkøb anses under i øvrigt samme betingelser
> som nævnt i stk. 1 endvidere køb fra
> ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb er indgået
> eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende.
>
> Bemærk at det er forbrugerkøb også hvis sælger bare formidler.
> Det er Shopman ikke klar over. Køber har altid krav på at få
> sælgers forpligtelser (evt. reklamation - returret) opfyldt
> direkte hos sælger.
>
> >Det betyder dog ikke, at vi ikke vil hjælpe dig - det vil vi meget gerne.
>
> Nej, hvor er det dog pænt af dem.
>
> >Kan de det ?
>
> Nej.
>
> >Jeg mener , at når jeg har købt mit produkt af dem , så er det vel også
dem
> >hænger på garantien -oder was ?
>
> Nemlig. Men du ved på forhånd at du får bøvl med dem når de tror
> noget andet. Og pengene som de skal have, kan du lige så godt
> hælde i en kloak.
I har tilsyneladende misforstået problemstillingen
Situationen afhænger af, hvorledes forholdet mellem sælger, shopman.dk og
køber kan karakteriseres. Således om der er tale om et fuldmagts- eller
kommissionsforhold m.v.
I henhold til salgsbetingelserne må det stå klart for køber, at shopman.dk
ikke er den egentlige sælger, men kun formidler handlen. Således fremhæver
shopman.dk i salgsbetingelserne, at denne blot er "formidler" mellem køber
og sælger. Det er følgelig nærtliggende, at karakterisere konstruktionen som
et fuldmagtsforhold efter aftalelovens § 10, stk. 1. Dette må også gælde
selv om salget sker uden angivelse af sælgers navn, som eventuelt først
senere bliver køber bekendt. Hovedmanden kan selvsagt være anonym i et
fuldmagtsforhold. Om der foreligger handlen i hovedmandens navn er først og
fremmest et spørgsmål om, hvorledes tredjemand med føje må opfatte
situationen. Der foreligger omstændigheder, der gør det kendeligt for
tredjemand,/forbrugeren at fuldmægtigens/shopman.dk's mening ikke er at
forpligte sig selv, men en anden, på hvis vegne denne handler.
Heroverfor kan det anføres, at salget sker via shopman.dk's side, hvorfor en
køber må regne med, at han kan holde sig til denne, hvis han har indsigelser
over for handlen. Således et kommissionsforhold, hvilket betyder at
kommissionæren handler »i eget navn«. Herefter optræder kommissionæren ved
indgåelsen af aftalen således, at han selv og ikke kommittenten forpligtes
overfor tredjemand, jf. nærmere § 56. Køberens kendskab til
kommissionsforholdet, herunder til kommittentens identitet, er ikke til
hinder for, at der foreligger kommission. Dvs. kommittenten bliver ikke qua
sin stilling som kommittent personlig forpligtet overfor tredjemand.
Efter det oplyste er der dog utvivlsomt tale om et fuldmagtsforhold,
hvorefter shopman.dk handler i hovedmandens/butikkens navn og for dennes
regning. Således bliver butikken, som tilsyneladende har givet shopman.dk
fuldmagt til at foretage salg, forpligtet overfor tredjemand ved
retshandler, som shopman.dk foretager i butikkens navn og indenfor
fuldmagtens grænser, jf. AFTL § 10. Følgelig kan forbrugeren kun rette en
eventuelt misligholdelsesbeføjelse mod den reelle sælger, dvs. butikken.
Til orientering har jeg ikke nærlæst yderligere betingelser på shopman.dk.
Ovenstående er blot min umiddelbare opfattelse af problemstillingen udfra
nævnte citat. Omvendt kan retsstillingen opfattelse således, at
køber/forbrugeren giver shopman.dk fuldmagt/bemyndigelse til at foretage
indkøb hos en given sælger. Resultatet bliver det samme.
Venlig hilsen
Jacob Gunst