---

For overskulighedens skyld laver jeg et eksempel:

En fast ejendom med tre panthavere.
1 prioitet 500.000,- (100.000,- afdraget ved ordinære ydelser)
1 prioitet 300.000,-
1 prioitet 200.000,-

Jeg har forstået det således: ved ordinære afdreag rykker de
understående panthavere op, således at hvis der ved ordinære afdrag er
indfriet 100.000,- af førsteprioiteten er denne nu "kun" 400.000,-.

1: Er det korrekt at en oprykning kun gælder ved ordinære afdrag,
således at et ekstraordinært afdrag på 1 prioiteten på 400.000,- (lad os
sige en lotto gevist) giver ejeren et ejerpant som ikke tilfalder de
underliggende panthavere.(ingen oprykning) ?

2: Hvorledes forholder det sig hvis indfrielsen er foretaget i
forbindelse med en låneomlægning. eks: omlægning af de resterende
400.000,- fra 5% til 4% lån. praksis er vel at underliggende panthavere
skal spørges om de acceptere en "nyt pant" på første prioiteten ?

Omdrejningspunktet er som jeg ser det, løbetiden, at efterstående
panthavere ikke stilles ringere en de var på aftaletidspunkktet, at
derres forventning om at befinde sig på førsteprioiteten efter et
forudbestemt givet tidsrum, ikke ændres ved ekstraordinre afdrag eller
omlægning af lån hvor løbetiden forlænges.

Der ses bort fra tvangsauktion hvor alle ledige pladser udfyldes.

--

Mvh.

Henrik Lindskou

---

Henrik Lindskou wrote:
>
> For overskulighedens skyld laver jeg et eksempel:
>
> En fast ejendom med tre panthavere.
> 1 prioitet 500.000,- (100.000,- afdraget ved ordinære ydelser)
> 1 prioitet 300.000,-
> 1 prioitet 200.000,-
>
> Jeg har forstået det således: ved ordinære afdreag rykker de
> understående panthavere op, således at hvis der ved ordinære afdrag er
> indfriet 100.000,- af førsteprioiteten er denne nu "kun" 400.000,-.
>
> 1: Er det korrekt at en oprykning kun gælder ved ordinære afdrag,

Nix, alle afdrag noteret i tingbog eller i den aktuelle kreditforenings
bogføring, og der er meget forskel..

> 2: Hvorledes forholder det sig hvis indfrielsen er foretaget i
> forbindelse med en låneomlægning. eks: omlægning af de resterende
> 400.000,- fra 5% til 4% lån. praksis er vel at underliggende panthavere
> skal spørges om de acceptere en "nyt pant" på første prioiteten ?

Nu blander du tingende.
der er ingen accept af låneomlægning, før efterstående har accepteret,
ingen kan komme før.

> Omdrejningspunktet er som jeg ser det, løbetiden, at efterstående
> panthavere ikke stilles ringere en de var på aftaletidspunkktet, at
> derres forventning om at befinde sig på førsteprioiteten efter et
> forudbestemt givet tidsrum, ikke ændres ved ekstraordinre afdrag eller
> omlægning af lån hvor løbetiden forlænges.

Du læser så ikke de pantebreve, der udstedes med pant i fast ejendom som
sikkerhed for realkreditlån,
men tror du kan opfinde din egen definition,
var du mere specifik om ny og gamle lån, samt belåningsgrundlag, kunne
du få et mere præcist svar.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Erik G. Christensen wrote:
> Henrik Lindskou wrote:

>>1: Er det korrekt at en oprykning kun gælder ved ordinære afdrag,
>
> Nix, alle afdrag noteret i tingbog eller i den aktuelle kreditforenings
> bogføring, og der er meget forskel..
>

Det er ikke det der fremgår af TL § 40,stk. 1.

"Ophører en tinglyst panteret i fast ejendom, være sig helt eller
delvis, eller viser den sig ikke at være gyldigt stiftet, har ejeren,
uanset modsat aftale med en efterstående panthaver eller andre, ret til
at besætte - enten straks eller senere - den således ledige plads med en
ny panteret, medmindre han ved ophøret eller senere giver afkald på
denne ret. Aflyses panteretten, uden at ejeren samtidig benytter sig af
sin ret til at besætte den ledige plads med en ny panteret, skal det på
begæring noteres i tingbogen, at den tidligere panteret nu tilkommer
ejeren. Er notering ikke foretaget, rykker de efterstående berettigede
op i den ledige plads."

Dine forudsætninger i punkt 1 er vel at der er tale om
realkreditforeningslån eller ? (der findes vel stadig andre panthavere)


>>2: Hvorledes forholder det sig hvis indfrielsen er foretaget i
>>forbindelse med en låneomlægning.
>
> Nu blander du tingende.

Nej jeg har netop delt spørgsmålet op i flere punkter

> der er ingen accept af låneomlægning, før efterstående har accepteret,
> ingen kan komme før.
>

Det fremgår af § 40, stk. 3. at det _kan_ aftales at efterstående
pantebreve rykker op.
Jeg er klar over at det er praksis i dagens Danmark.

>>Omdrejningspunktet er som jeg ser det, løbetiden, at efterstående
>>panthavere ikke stilles ringere en de var på aftaletidspunkktet, at
>>derres forventning om at befinde sig på førsteprioiteten efter et
>>forudbestemt givet tidsrum, ikke ændres ved ekstraordinre afdrag eller
>>omlægning af lån hvor løbetiden forlænges.
>
>
> Du læser så ikke de pantebreve, der udstedes med pant i fast ejendom som
> sikkerhed for realkreditlån,
> men tror du kan opfinde din egen definition,
> var du mere specifik om ny og gamle lån, samt belåningsgrundlag, kunne
> du få et mere præcist svar.
>

Der er ikke tale om en konkret sag men principerne og juraen i pant i
fast ejendom.

Mine hypotetiske spørgsmål er:

1: Hvis der _ikke_ er aftalt oprykningsret beholder ejeren (pantgiver)
så den friplads (ejerpant) der fremkommer ved et ekstraordinært afdrag.

2: Hvis der _er_ aftalt oprykningsret, gælder denne så også den friplads
(ejerpant) som fremkommer ved et ekstraordinært afdrag.

--

Mvh.

Henrik Lindskou

---

"Henrik Lindskou" <sydjyderfjern@worldonline.dk> wrote in message
news:3E8385E0.9000703@worldonline.dk...

>Mine hypotetiske spørgsmål er:

Det bliver i første omgang frit efter hukommelsen. Jeg orker ikke at slå
efter lige nu

>1: Hvis der _ikke_ er aftalt oprykningsret beholder ejeren (pantgiver)
>så den friplads (ejerpant) der fremkommer ved et ekstraordinært afdrag.

Ja. Det teoretiske udgangspunkt er, at der er "faste pladser". Der er 2-3
undtagelser, hvoraf den ene er aftalt oprykning jf. TL §40, stk. 3, og en af
de andre er, hvis forprioriteten aflyses og ejeren ikke samtidig begærer
ejerpant noteret eller indsætter en ny panteret.

>2: Hvis der _er_ aftalt oprykningsret, gælder denne så også den friplads
>(ejerpant) som fremkommer ved et ekstraordinært afdrag.

Ja. Efterpanthaveren rykker kun op efter forudberegnelige afdrag/indfrielse
af forprioriteten. Men her skal man - såvidt jeg husker - lige være
opmærksom på, at efterpanthaveren "spiser" af ejerpantet, så han rykker op i
samme omfang, som hvis der ikke havde været et ekstraordinært afdrag på
forprioriteten.

Mvh.
Jacob

---

jacob nielsen wrote:
> "Henrik Lindskou" <sydjyderfjern@worldonline.dk> wrote in message
> news:3E8385E0.9000703@worldonline.dk...
>
>
>>Mine hypotetiske spørgsmål er:
>
>
> Det bliver i første omgang frit efter hukommelsen. Jeg orker ikke at slå
> efter lige nu
>
>
>>1: Hvis der _ikke_ er aftalt oprykningsret beholder ejeren (pantgiver)
>>så den friplads (ejerpant) der fremkommer ved et ekstraordinært afdrag.
>
>
> Ja. Det teoretiske udgangspunkt er, at der er "faste pladser". Der er 2-3
> undtagelser, hvoraf den ene er aftalt oprykning jf. TL §40, stk. 3, og en af
> de andre er, hvis forprioriteten aflyses og ejeren ikke samtidig begærer
> ejerpant noteret eller indsætter en ny panteret.
>

Er det endeligt udtømmende hvis jeg medtager at: ejendommen på anden
måde end ved tvangsauktion bortsælges af et konkurs- eller
gældsfragåelsesbo. +(aftale jf. TL § 40, stk. 3. + undlade at begære
notering / indsætter nyt pant jf. § 40, stk. 1.)

>
>>2: Hvis der _er_ aftalt oprykningsret, gælder denne så også den friplads
>>(ejerpant) som fremkommer ved et ekstraordinært afdrag.
>
>
> Ja. Efterpanthaveren rykker kun op efter forudberegnelige afdrag/indfrielse
> af forprioriteten. Men her skal man - såvidt jeg husker - lige være
> opmærksom på, at efterpanthaveren "spiser" af ejerpantet, så han rykker op i
> samme omfang, som hvis der ikke havde været et ekstraordinært afdrag på
> forprioriteten.
>

Takker for opklaringen, det var sådan set det jeg havde forstået, uden
at være sikker.

Men gælder det også ved obligationslån, hvis der omlægges til nye
obligationer med samme eller kortere løbetid end de oprindlige
obligationer, således at den samlede løbetid ikke forlænges.
eks. 7% restløbetid 22 år der udskiftes med nye 5% løbetid 20 år samme
pant værdi ?
Understående panthavere står jo ikke ringere en ved aftalens indgåelse.

--

Mvh.

Henrik Lindskou