"Inger Buchard" <ibuchard@post4.tele.udenspamogpunktum.dk> skrev i en
meddelelse news:3e8304e4$0$32032$edfadb0f@dread12.news.tele.dk
> Tja, jeg sendte en beretning fra en indtasters liv til bks - men nix,
> han/hun var anonym og jeg fik min mail i hovedet igen.
> Det er træls, når man nu for en gangs skyld ville være hjælpsom.
Tja, det er jo det væsentlige i at benytte "Kandu" - at brugerne åbetbart
skræmt med behov for at operere i skjul og forblive anonym. Noget
irriterende at spilde sin tid på, for blot at få et større reserch-arbejde,
der i sin form og udstrækning ikke egner sig til Usenet, returneret med
besked om at modtageren ikke eksistere - som ingen af "Kandu"-brugeren gør
(med mindre man kender skribenten fra anden sammenhæng).
Det er dog muligt (i OE) at tage sine forholdsregler:
Funktioner/ Meddelelsesregler... Nyheder... opret regel
Anvend denne regel, når meddelelsen er modtaget
Hvor linjen Fra indeholder '@kandu.dk'
Fremhæv den med [farve] - eller slet den - vælg selv
og Stands behandling af flere regler
Med en farvemarkering opnås en advarsel om at besvare spørgere direkte,
hvilket i praksis er umuligt da afsenderadressen er invalid.
Ved at benytte en invalid idetifikation af sine brugere tvinger "Kandu" den
der ønsker at besvare et indlæg (sendt i kopi til Usenet) til udelukkende at
svare i nyhedsgruppen. Det gøres for at fremtvinge en gengivelse af svaret
på "Kandu"s webside - om det er egnet dertil eller ej - og dermed påtvinges
Usenetbrugeren indirekte og uden at være spurgt til support af
"Kandu"-konceptet, hvilket er helt uacceptabelt.
Fejlen ved konceptet er at man blander en interaktiv web-baseret tjeneste
sammen med e-post, der er delvis offline-baseret. Der er simpelt hen brugt
for mange forskellige elementer i dette misfoster-hybrid til at den
almindelige bruger kan gennemskue hvad der sker og hvornår. Resultatet er
frustration, når spørgeren ikke får svar - for den erfarende opgiver ganske
enkelt at svare - eller spørgsmålet havner et andet sted end spørgeren havde
tilsigtet. Det fremgår tydeligt, at der er brugere der ikke er bevidste om
det uheldige koncepts måde at nasse på Usenettet og hvilke mærkværdigheder
dette medføre.
Nej, "Kandu"-nasseriet er og bliver noget juks til at kommunikere med
Usenet - selv om det sikkert ville være udmærket uden Usenet-delen.
Der kan være nogle problemer for de danske ude i verden, der ikke via lokale
ISP kan nå danske udbyderes nyhedsservere, men til det findes der langt
bedre løsninger en "Kandu".
http://news.cis.dfn.de er en mulighed, der kun
udelukker de binaere grupper - der jo også mangler i "Kandu".
--
Med venlig hilsen Poul Erik Jensen
www.genealog.dk
www.genealog.dk/genlink
www.sundbyoester.igroups.dk