In news:3e74dac5$0$246$edfadb0f@dread15.news.tele.dk,
wm@apolloweb.dk typed:
> Er der nogle i gruppen som har kendskab til nogle gode campingpladser
> i Østrig - gerne med hytter ell. lign.
Den har vi i gruppen været på mere end én gang...
http://www.aktiv-camping.at/
Er et rigtig godt valg!
Vi var på pladsen i sommeren 2002 og vil kraftigt anbefale den.
En perle af en plads, hvis man vil se det klassiske Tirol! Pladsen er ikke
særlig stor - vel omkring 100 pladser, og så ligger den ideelt for nærmere
udforskning af Tirol.
Samtidig ligger den nær landevejen Landeck-Rechenpass, hvorfor det også er
en ideel plads til en eller flere overnatninger på vej til Italien - og
turen gennem Østrig kan gøres uden vignette. Bliv ganske enkelt på A7. til
enden - Füssen - Fernpass- Imst - Landeck - PRUTZ - Reschenpass og så er du
i Italien.
Aktiv Camping Prutz har meget fine sanitære forhold, der for eksempel tåler
sammenligning med det bedste - dette kombineret med et højt serviceniveau
fra teamet der driver pladsen, gør at den vil blive besøgt igen og igen.
Pladsen er absolut godt beliggende som base for ture til Kaunertal, med
gletscher og mulighed for at stå på sommerski i 3000 meters højde, ture til
det toldfri Samnaun i Sweitz, Italien og Innsbuck samt den idylliske
Öetztall, hvortil turen med fordel kan tages over bjergene, i stedet for
udenom ad landevejen.
Endvidere er der masser af vandrerruter i området og pladsen har et
samarbejde med en gruppe der arrangerer river rafting på Inn, der løber
langs pladsen. I nærheden er der badesø m.v.
Aktiv Camping Prutz har åbent både sommer og vinter - med masser af
aktiviteter både sommer og vintrer, hvis det er det man vil. I Prutz og
nærliggende småbyer er det fine indkøbsmuligheder samt masser at vælge
imellem, hvis man vil spise ude. Bemærk iøvrigt at det i sommerperioden kun
er i perioden 19/7 til 17/8 camping cheques IKKE accepteres.
--
Med venlig hilsen,
Carsten Stage
Campinginteresseret? Se
http://campingstuff.dk