/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Førtidspension
Fra : Kirstine


Dato : 16-03-03 09:29


Hej NG

Min mor faldt i januar 2000 på sin arbejdsplads og pådrog sig en
diskosprolaps. I det første år arbejde hun på fuld tid. Herefter måtte
hun sygemeldes - først på deltid og nu på fuld tid. Hun blev opereret i
sommers, og vi må desværre konstatere, at selvom operationen har lettet
en del af hendes smerter, har hun mistet en stor del af førligheden.
Udsigten til bedring er ringe, og den neurokirurg, der har behandlet
hende gennem hele forløbet vurderer, at hun har mistet mere en 2/3 af
sin erhvervevne. Skaden er anerkendt som en arbejdsskade, og sagen er
under behandling i arbejdsskadestyrelsen.

Hendes arbjedsgiver - Københavns Kommune - har været fabelagtig, og hun
har gennem hele forløbet modtaget fuld løn. Nu, da speciallægen har
erklæret hendes tilstand for stationær, er de dog begyndt at røre på sig,
og hun kan formentlig se frem til en fyreseddel. Forståeligt nok.

Nu er hun blevet indkaldt til samtale med en sagsbehandler i sin
bopælskommune i næste uge. Jeg har i den forbindelse været inde på
retsinfo og finde lov om social pension, så vi kan forberede os på mødet.
Der er dog nogle ting, som jeg er i tvivl om, og som jeg håber, I kan
hjælpe mig med.

I §16, stk 2, står der :

"Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension....at
nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne
for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder
beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive
selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde."

Hvordan vurderes dette? Er det udfra speciallægeerklæringerne, eller har
kommunen egne læger, der skal undersøge? Eller skal min mor igennem
forskellige forsøg på fleksjobs, før man kan foretage vurderingen?

Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, at arbejdsskadestyrelsens
beslutning og kommunens beslutning uafhængig af hianden - er dette
rigtigt forstået?

Hvordan skal hun forholde sig, hvis hendes opsigelsesperiode slutter, før
kommunen har afgjort hendes anmodning om førtidspension? Har hun så ret
til sygedagpenge?

Sikke en masse - jeg håber, at I kan hjælpe mig lidt på vej her
---
Kirstine

*trying to do what works - trying to do what matters*

 
 
alice_trauelsen (16-03-2003)
Kommentar
Fra : alice_trauelsen


Dato : 16-03-03 09:52


Hej Kristine
Din Mor skal ikke melde sig rask, hun skal fortsat have sygpenge, men
det kan hun kun få (så vidt jeg husker) i 52 uger. For at få
førtidspension skal alle muligheder for fleksjob og revalidering være
opfyldt, samt alle forsøg på behandling undersøgt. Jeg er bange for din
mor skal gennem hele "møllen" med jobtræning og så videre. Men sørg for
hvis I kan at få en med fra "fagforeninge" hvis hun er medlem af en
sådan. En socialrådgiver derfra vil kunne hjælpe en del. Og ja de er
uafhængig af hinanden.
Det var bare den smule jeg kunne bidrage med. Jeg ønsker Jer held og
lykke. Og din Mor god bedring.

Mange hilsner
Alice
www.alice-trauelsen.dk

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Peder Porse (16-03-2003)
Kommentar
Fra : Peder Porse


Dato : 16-03-03 14:58

Det er IKKE speciallægerne, der afgør, hvilken pension (-sgrad) der
tilkendes.

Det er en afgørelse, der træffes i kommunalt regi med ankemulighed.

restarbejdsevnen skal være dokumenteret.

Der er mulighed for forlængelse af sygedagpengeperioden i forbindelse
med pensionssagens behandling.

pp



Kirstine wrote:
> Hej NG
>
> Min mor faldt i januar 2000 på sin arbejdsplads og pådrog sig en
> diskosprolaps. I det første år arbejde hun på fuld tid. Herefter måtte
> hun sygemeldes - først på deltid og nu på fuld tid. Hun blev opereret i
> sommers, og vi må desværre konstatere, at selvom operationen har lettet
> en del af hendes smerter, har hun mistet en stor del af førligheden.
> Udsigten til bedring er ringe, og den neurokirurg, der har behandlet
> hende gennem hele forløbet vurderer, at hun har mistet mere en 2/3 af
> sin erhvervevne. Skaden er anerkendt som en arbejdsskade, og sagen er
> under behandling i arbejdsskadestyrelsen.
>
> Hendes arbjedsgiver - Københavns Kommune - har været fabelagtig, og hun
> har gennem hele forløbet modtaget fuld løn. Nu, da speciallægen har
> erklæret hendes tilstand for stationær, er de dog begyndt at røre på sig,
> og hun kan formentlig se frem til en fyreseddel. Forståeligt nok.
>
> Nu er hun blevet indkaldt til samtale med en sagsbehandler i sin
> bopælskommune i næste uge. Jeg har i den forbindelse været inde på
> retsinfo og finde lov om social pension, så vi kan forberede os på mødet.
> Der er dog nogle ting, som jeg er i tvivl om, og som jeg håber, I kan
> hjælpe mig med.
>
> I §16, stk 2, står der :
>
> "Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension....at
> nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne
> for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder
> beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive
> selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde."
>
> Hvordan vurderes dette? Er det udfra speciallægeerklæringerne, eller har
> kommunen egne læger, der skal undersøge? Eller skal min mor igennem
> forskellige forsøg på fleksjobs, før man kan foretage vurderingen?
>
> Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, at arbejdsskadestyrelsens
> beslutning og kommunens beslutning uafhængig af hianden - er dette
> rigtigt forstået?
>
> Hvordan skal hun forholde sig, hvis hendes opsigelsesperiode slutter, før
> kommunen har afgjort hendes anmodning om førtidspension? Har hun så ret
> til sygedagpenge?
>
> Sikke en masse - jeg håber, at I kan hjælpe mig lidt på vej her
> ---
> Kirstine
>
> *trying to do what works - trying to do what matters*


--
Peder Porse
Boesvej 2, Svejstrup Enge
DK-8660 Skanderborg
Tlf 86577305 og 21407355
www.pederporse.dk - nu med side om skoven
Venstrefolk har det rigtig dejligt


Poul Erik Rise /SID (17-03-2003)
Kommentar
Fra : Poul Erik Rise /SID


Dato : 17-03-03 11:24

struds@paradis.dk writes:
>Hvordan vurderes dette? Er det udfra speciallægeerklæringerne, eller har
>kommunen egne læger, der skal undersøge? Eller skal min mor igennem
>forskellige forsøg på fleksjobs, før man kan foretage vurderingen?

Kommunen har forskellige muligheder. Det er i dag næppe nok kun at bruge
speciallægeerklæringer. Fleksjob er _sidste_ mulighed før der tilkendes
pension. Alle andre muligheder skal være udtømt først, som fx
revalidering/omskoling m.m. Din mor kan evt. sendes til jobprøvning for at
se, hvor meget resterhvervsevne hun har.

>Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, at arbejdsskadestyrelsens
>beslutning og kommunens beslutning uafhængig af hianden - er dette
>rigtigt forstået?

I princippet ja, i praksis nej. Jeg har endnu ikke oplevet, at der har
været forskel i de 2 instanser afgørelser, såfremt grundlaget har været
ens. Det skal forstås sådan, at hvis din mor får tilkendt en mellemste
førtidspension alene fordi hun har en diskusprolaps (pensionsregler fra
før 2003), så vil Arbejdsskadestyrelsen typisk også tilkende 2/3
erhvervsevnetab. Hvis din mor derimod også får sin pension fordi hun også
har en skulder/nakkelidelser, tennisalbue eller andre årsager, så vil man
fra Arbejdsskadestyrelsen trække disse lidelser fra i erhvervsevnetabet.

>Hvordan skal hun forholde sig, hvis hendes opsigelsesperiode slutter, før
>kommunen har afgjort hendes anmodning om førtidspension? Har hun så ret
>til sygedagpenge?

Hun har ret til sygedagpenge i 52 uger, men der kan ske forlængelse hvis:
1) det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive
iværksat,
2) det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre
afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes
arbejdsevne, således at dagpengeperioden forlænges i op til 2 gange 13
uger,
3) den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som må antages
inden for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden,
4) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger
af arbejdsskade, eller
5) der er påbegyndt en sag om førtidspension, eller
6) særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.
Her er især nr. 4 vigtig. Sygedagpengene kan ikke stoppes før der ligger
en afgørelse om erhvervsevnetab. Denne afgørelse skal træffes inden 2 år,
og hvis de ikke er klar til at træffe den, så træffer de en midlertidig
(der oftest lyder på at der ingen erstatning gives, men sagen tages op
senere).

Du skal være opmærksom på, at mens hun har været ansat ved kommunen har
hun brugt af hendes 52 ugers sygedagpenge, selv om hun har fået løn fra
kommunen.

En rigtig rigtig god ide er at involvere hendes fagforening

Hilsen
Poul Erik Rise


Carina & Thomas (18-03-2003)
Kommentar
Fra : Carina & Thomas


Dato : 18-03-03 12:31

hej Kirstine
jeg har personligt været møllen igennem og ved derfor sådan en smule om
dette emne - allerførst så vil jeg på det kraftigeste anbefale at i drager
fagforeningen ind i det med det samme, dette løser i sig selv mange
problemer .
dernæst er det sådan at din mor skal arbejdsprøves for at se hvad man kan
finde til hende , og som de sagde der hvor jeg blev arbejdsprøvet , at kan
man tale så kan man jo altid blive sonofon dame ( sikke noget fis ikke ?) -
men husk i denne forbindelse at det er kommunen der skal kunne påvise at din
mor ikke kan noget , det er ikke din mor der skal bevise hun ikke kan . Det
er en kamp din mor skal igennem , det skal i være klar over. og mange ryger
i Kommunens "Sorte Hul" fordi at de nu heller ikke længere kan få
sygedagpenge - det kan man jo som reglen er kun i 52 uger - dog kan dette
forlænges hvis Kommunen skønner at din mor kan omskoles til noget andet .
min anbefaling er at bruge fagforeningen og er det ikke nok , så brug en
allerhelvedes ( undskyld Sproget ) god advokat der har erfaring med disse
sager . for godt nok er der en tidsramme for kommunerne hvor de skal afklare
din mors situation, men den overholdes ikke og mange har prøvet at der går
flere år , før der kommer en løsning - det er jo meget lang tid , hvis man
skal gå og være usikker oveni sine helbredsmæssige problemer. held og lykke
med det hele
hilsen
Carina

"Poul Erik Rise /SID" <rise@net.dialog.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b0504c19e3b9aca006884aab0.504d7cd@net.dialog.dk...
> struds@paradis.dk writes:
> >Hvordan vurderes dette? Er det udfra speciallægeerklæringerne, eller har
> >kommunen egne læger, der skal undersøge? Eller skal min mor igennem
> >forskellige forsøg på fleksjobs, før man kan foretage vurderingen?
>
> Kommunen har forskellige muligheder. Det er i dag næppe nok kun at bruge
> speciallægeerklæringer. Fleksjob er _sidste_ mulighed før der tilkendes
> pension. Alle andre muligheder skal være udtømt først, som fx
> revalidering/omskoling m.m. Din mor kan evt. sendes til jobprøvning for at
> se, hvor meget resterhvervsevne hun har.
>
> >Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, at arbejdsskadestyrelsens
> >beslutning og kommunens beslutning uafhængig af hianden - er dette
> >rigtigt forstået?
>
> I princippet ja, i praksis nej. Jeg har endnu ikke oplevet, at der har
> været forskel i de 2 instanser afgørelser, såfremt grundlaget har været
> ens. Det skal forstås sådan, at hvis din mor får tilkendt en mellemste
> førtidspension alene fordi hun har en diskusprolaps (pensionsregler fra
> før 2003), så vil Arbejdsskadestyrelsen typisk også tilkende 2/3
> erhvervsevnetab. Hvis din mor derimod også får sin pension fordi hun også
> har en skulder/nakkelidelser, tennisalbue eller andre årsager, så vil man
> fra Arbejdsskadestyrelsen trække disse lidelser fra i erhvervsevnetabet.
>
> >Hvordan skal hun forholde sig, hvis hendes opsigelsesperiode slutter, før
> >kommunen har afgjort hendes anmodning om førtidspension? Har hun så ret
> >til sygedagpenge?
>
> Hun har ret til sygedagpenge i 52 uger, men der kan ske forlængelse hvis:
> 1) det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive
> iværksat,
> 2) det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre
> afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes
> arbejdsevne, således at dagpengeperioden forlænges i op til 2 gange 13
> uger,
> 3) den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som må antages
> inden for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden,
> 4) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger
> af arbejdsskade, eller
> 5) der er påbegyndt en sag om førtidspension, eller
> 6) særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.
> Her er især nr. 4 vigtig. Sygedagpengene kan ikke stoppes før der ligger
> en afgørelse om erhvervsevnetab. Denne afgørelse skal træffes inden 2 år,
> og hvis de ikke er klar til at træffe den, så træffer de en midlertidig
> (der oftest lyder på at der ingen erstatning gives, men sagen tages op
> senere).
>
> Du skal være opmærksom på, at mens hun har været ansat ved kommunen har
> hun brugt af hendes 52 ugers sygedagpenge, selv om hun har fået løn fra
> kommunen.
>
> En rigtig rigtig god ide er at involvere hendes fagforening
>
> Hilsen
> Poul Erik Rise
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408907
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste