/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
En lille lun mis
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 16-03-03 02:14

Hej gruppe

Jeg er simpelthen nødt til at dele denne hændelse med jer - ved ikke om
nogen af jer har prøvet det også.

Lørdag aften kom det lige pludselig over mig at jeg ville bage en kage. Som
sagt, så gjort. Hele fremstillingsprocessen blev fulgt med stor interesse af
både Freya og Gizmo (dog ikke nær så stor interesse som i torsdags da der
blev lavet pastasalat - jeg har aldrig før set en kat spise kold, kogt
broccoli).

Nå, men kagen kom i ovnen og minuturet blev slået til. Freya tilbragte
samtlige 40 minutter på køkkengulvet foran ovnen - der bliver trods alt lidt
varmere end sædvanligt, og så har jeg hende mistænkt for at være fascineret
af lyset og knagelydene.

Nå men kagen blev da færdig og sat på køl og ovnen blev slukket og lukket.
Dog havde jeg opdaget et lille problem. Min bradepande var åbenbart ikke
stor nok, så noget af dejen var rendt over kanten og havde brændt sig fast i
ovnpladen. Da ovnen var kølet nok ned til at håndtere, tog jeg pladen ud for
at skrabe den ren. No problemo. Tilbage i ovnen med pladen. Og hvad tror I
så jeg finder inde i ovnen? Freya der ligger og vrider og vender sig for at
suge så meget varme til sig fra ovnbunden som muligt.

Det er nu meget tydeligt at når jeg engang bliver den lykkelige ejer af
henholdsvis vaskemaskine og tørretumbler, så må jeg hellere huske at kigge i
dem en ekstra gang inden jeg trykker på start


Hilsen Tina der har smagt kagen, Gizmo der ligger i slavens seng - og hun
kan bare nære sig for at komme og forstyrre og Freya der er ganske upåvirket
af hendes mulige medvirken til at starte en ny vandrehistorie



 
 
Kate (16-03-2003)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 16-03-03 10:32

"Tina Susanne Johansson" <tina_johansson@yahoo.com> wrote in
news:3e73d031$0$24666$edfadb0f@dread14.news.tele.dk:

> Freya der ligger og vrider og vender sig for at
> suge så meget varme til sig fra ovnbunden som muligt.

Ja, de er jo nogle varmesøgende missiler de misser, men ingen af mine
er dog hoppet ind i ovn, endnu. Mowgli er meget interesseret så når jeg
bruger den må jeg hele tiden have et øje på ham.

Ville Freya slet ikke smage kagen når nu hun havde holdt så nøje øje
med bagningen?

--
Kate

REMOVE skal ikke fjernes ved svar
REMOVE nothing on answer

Tina Susanne Johanss~ (16-03-2003)
Kommentar
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 16-03-03 12:29


"Kate" <joeyREMOVE@oliwer.dk> skrev i en meddelelse
news:3e744495$0$155$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Ville Freya slet ikke smage kagen når nu hun havde holdt så nøje øje
> med bagningen?
>
> --
> Kate

Hej Kate

Freya ville da gerne smage lidt af den amerikanske frosting, men hun er nu
mest til stærkt krydrede chips - det er Gizmo der er en sukkergris - derfor
måtte jeg holde godt øje med kagen indtil den var så kold at jeg kunne komme
sølvfolie over.

Hilsen Tina, Gizmo og Freya



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste