<wm@apolloweb.dk> skrev i en meddelelse
news:3e721351$0$220$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej
>
> Er der nogle i gruppen som har kendskab til nogle gode campingpladser i
> Østrig - gerne med hytter ell. lign.
>
> Vi agter at tage et par dage her på vejen hjem Italien hvor vi har booket
en
> uge til sommer.
>
Jeg kan anbefale
http://www.woferlgut.at/
som ligger i Bruck, ca. 5 km fra Zell Am See
De har ikke hytter, men har mobilhomes, campingvogne og telte. Udlejning af
disse foregår for det meste gennem andre firmaer, og jeg kan ikke huske
hvilke, men der er også danske firmaer involveret. Det kan du få oplyst hos
dem.
Ejerens søster er dansk gift, så han kan snakke lidt dansk. De har forresten
også nogle lejligheder, som de selv lejer ud.
Især i højsæsonen er det en af de ret så dyre pladser i Østrig, idet de er
en del af deres Topcamp pladser, men personligt synes jeg, at pengene er
givet godt ud.
Den ligger i et pragtfuldt område, med kort vej til mange seværdigheder.
Grossglockner strasse starter 500 m fra pladsen. Der er 7 km til Kaprun,
hvorfra man kan komme til Kitzsteinhorn med evig sne og sommerski. Det er
dog en halvdyr affære at komme derop om sommeren, men absolut en oplevelse.
Ca. 50 km væk ligger Krimmler vandfaldene, som skulle være de største i
Europa. I Zell Am See kan man tage liften op til Schmittenhöhe og for
billigere penge se over på Kitzsteinhorn, ligesom man kan se ind i Tyskland,
Schweits og faktisk helt til Frankrig. Så en dag med høj himmel, er der den
mest pragtfulde udsigt. Der er meget andet inden for kort afstand (første
gang vi var der kørte vi kun 300 km på 8 dage, og vi var på eventyr hver
dag).
Fra pladsen arrangerer man hver dag gratis udflugter. Det er typisk enten på
cykel (kan lejes på pladsen) eller at man kører et sted hen i bil, og
derefter med guide får en travetur i bjergene. Vi var bl.a. med inde i en
dal, hvor man normalt ikke må komme på grund af fredning af alperoser m.m.,
men da de havde en hytte i området, måtte vi komme med ind vi kunne komme
helt op i sneen i juli måned ad en forholdvis ubesværet rute.
De gange vi har været der, bemærkede talte vi med flere danskere, som brugte
pladsen til et par dages ophold på vej til og fra Italien.
Kurt