/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Lovgivning om pressen...
Fra : // Overby


Dato : 07-03-03 23:31

Hejsa...

En hjemmeside har skrevet nogle ting om mig (eller rettere noget jeg skulle
have gjort) - jeg er nævnt ved navns nævnelse og det jeg skulle have gjort
kan ikke lade sig gøre. En ven har henvist mig til medieansvarsloven om jeg
skulle have ret til et dementi - han er uddannet fotograf og mener at kunne
huske noget.

Sagen helt præcist: Jeg er håndbolddommer og i forbindelse med et referat på
en klubs hjemmeside, står at jeg har gjort visse ting som jeg ikke har
mulighed for, ej heller har gjort. Jeg har derfor skrevet et brev, hvori jeg
forklarer hændelsesforløbet og forklarer hvorfor jeg ikke har gjort/kan gøre
de påståede ting. Min ven mener, som sagt, at jeg har krav på et dementi....

Da jeg ikke er den store jura-haj vil jeg gerne have fundet paragrafferne
frem.

På forhånd tak!

Daniel



 
 
Peter Bjerre Rosa (08-03-2003)
Kommentar
Fra : Peter Bjerre Rosa


Dato : 08-03-03 01:43

// Overby skrev:

> En hjemmeside har skrevet nogle ting om mig (eller rettere noget jeg
> skulle have gjort) - jeg er nævnt ved navns nævnelse og det jeg
> skulle have gjort kan ikke lade sig gøre. En ven har henvist mig til
> medieansvarsloven om jeg skulle have ret til et dementi - han er
> uddannet fotograf og mener at kunne huske noget.

Jeg tror ikke, du finder hjælp i medieansvarsloven. Den gælder primært
for de traditionelle massemedier, og de færreste hjemmesider er dækket
ind her. Undtagelserne er avisernes og de større tv-stationers
hjemmesider.

Loven kan læses her:
http://www.pressenaevnet.dk/lovgivning/medieansvar.html

--
Mvh. Peter
"Men du virker ikke umiddelbart som nogen sprudlende humørbombe, hvis
jeg må være så fri."


Thomas B. Maxe (08-03-2003)
Kommentar
Fra : Thomas B. Maxe


Dato : 08-03-03 11:24

"// Overby" skrev:
> En hjemmeside har skrevet nogle ting om mig (eller rettere noget jeg
skulle
> have gjort) - jeg er nævnt ved navns nævnelse og det jeg skulle have gjort
> kan ikke lade sig gøre. En ven har henvist mig til medieansvarsloven om
jeg
> skulle have ret til et dementi - han er uddannet fotograf og mener at
kunne
> huske noget.
>
Medieansvarsloven gælder iflg. lovens paragraf 1 for indenlandske periodiske
_trykte_ skrifter, radio- og tv samt "tekster, billeder og lydprogrammer,
der [...] har karakter af en nyhedsformidling". Den sidste del henviser
klart til internetmedier, men her er en undtagelse, som er nævnt i paragraf
8: For at være omfattet af Medieansvarsloven, skal internetmedier være
anmeldt hos Pressenævnet (www.pressenaevnet.dk). Det er de færreste
hjemmesider.

Det kan dog ikke give en sportsklub frit lejde for at skrive noget usandt om
dig. Der kan du i stedet henvise til Straffelovens bestemmelser om
ærekrænkelse, paragraf 267-268:
http://www.themis.dk/synopsis/docs/Lovsamling/Straffeloven_kap_27.html

Du kunne jo bede dem om trække påstanden og offentliggøre et dementi, men
generelt er det dumt at true med retssager og politianmeldelser, hvis man
ikke for alvor er parat til at gøre det. Da kommer man let til at fremstå
som et lille barn, der grædende forlader legepladsen med ordene "Jeg si'r
det til min far!".

Den bedste løsning vil nok være at forsøge at komme i dialog med
skribenterne på den pågældende hjemmeside. Tilbyd dem at fortælle om de
faktuelle forhold og forklar dem, hvorfor det er et problem for dig at blive
hængt ud.
Vil de ikke høre på fornuft, har du jo også muligheden for at gå til de
"rigtige" medier, f.eks. en lokalavis, hvis du føler behov for at blive
renset.
Du kunne også vælge at lade hele hændelsen passere. Det er ikke altid så
let, men det viser i det mindste, at du er for meget "gentleman" til at gå
ind i en mudderkastning.

Med venlig hilsen

Thomas B. Maxe
journalist (ikke jurist)



// Overby (08-03-2003)
Kommentar
Fra : // Overby


Dato : 08-03-03 12:02

Har ikke tænkt mig at politianmelde nogen som helst. Vil bare ikke ligge
navn til noget som bl.a. iflg. forbundet jeg dømmer under er ulovligt.
Derfor har jeg udarbejdet et dementi, som jeg vil have de skriver samt at de
fjerner teksten (eller den del hvor jeg nævnes!).

Så kan jeg jo godt henvise til de paragraffer uden at true med
politianmeldelse - det er sagen i øvrigt for bagatel-agtig til, men derfor
vil jeg gerne have, at min handlinger der vedrører min person er
sandfærdige.

Daniel



Thomas B. Maxe (08-03-2003)
Kommentar
Fra : Thomas B. Maxe


Dato : 08-03-03 12:28

"// Overby" skrev:
> Har ikke tænkt mig at politianmelde nogen som helst. Vil bare ikke ligge
> navn til noget som bl.a. iflg. forbundet jeg dømmer under er ulovligt.
> Derfor har jeg udarbejdet et dementi, som jeg vil have de skriver samt at
de
> fjerner teksten (eller den del hvor jeg nævnes!).
>
Jeg forstår godt, at du ikke vil have en usand påstand til at hænge over
dig.
Du bør bare være forberedt på, at du ikke har nogen ret til at forlange et
"dementi".

Hvis hjemmesiden havde været omfattet af Medieansvarsloven, kunne du måske
have krævet et "genmæle" - altså en mulighed for at korrigere faktuelt
forkerte udsagn, og Pressenævnet kunne måske have krævet, at hjemmesiden
offentliggjorde nævnets udtalelse. Men da hjemmesiden ikke synes at være
omfattet af Medieansvarsloven er hverken loven eller Pressenævnet relevant
her.

Tilbage er så muligheden for - som du selv nævner - at skrive til dem og
gøre dem opmærksom på, at det er strafbart at udbrede noget usandt om andre.
Det vil nok få mange til at bøje sig for den u-udtalte trussel om
politianmeldelse (sådan vil det blive opfattet), men vær forberedt på, at
det er en optrapning af konflikten. Formulér dig på en måde, så du ikke
ville blive pinligt berørt, hvis de vælger at offentliggøre hele eller dele
af dit brev på hjemmesiden. Bare et godt råd - men her forlader vi vist
juraen...

Det kunne være spændende, hvis du senere følger op og fortæller, hvordan
sagen udvikler sig.

Med venlig hilsen

Thomas B. Maxe
(som i denne forbindelse repræsenterer sig selv)



Peter G C (08-03-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 08-03-03 12:57

Thomas B. Maxe <toxicthomas@nospam.hotmail.com> skrev i
b4cjsk$75h$1@sunsite.dk:

[klip]

> Tilbage er så muligheden for - som du selv nævner - at skrive til dem
> og gøre dem opmærksom på, at det er strafbart at udbrede noget usandt
> om andre. Det vil nok få mange til at bøje sig for den u-udtalte
> trussel om politianmeldelse (sådan vil det blive opfattet), men vær
> forberedt på, at det er en optrapning af konflikten. Formulér dig på
> en måde, så du ikke ville blive pinligt berørt, hvis de vælger at
> offentliggøre hele eller dele af dit brev på hjemmesiden. Bare et
> godt råd - men her forlader vi vist juraen...

En injuriesag er som regel ikke noget for politiet. Det klarer man i et
privat søgsmål.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Thomas B. Maxe (08-03-2003)
Kommentar
Fra : Thomas B. Maxe


Dato : 08-03-03 14:51

"Peter G C" skrev:
> En injuriesag er som regel ikke noget for politiet. Det klarer man i et
> privat søgsmål.
>
Også hvis sagen drejer sig om straffelovens paragraffer om ærekrænkelse?

/thomas maxe



Kristian Storgaard (08-03-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 08-03-03 15:02

On 08.03.2003 14:50, in article b4cs8u$9di$1@sunsite.dk, "Thomas B. Maxe"
<toxicthomas@nospam.hotmail.com> wrote:

> Også hvis sagen drejer sig om straffelovens paragraffer om ærekrænkelse?

De fleste af bestemmelserne i straffelovens kapitel 27 om freds- og
ærekrænkelser er undergivet privat påtal jf. §275. Det betyder, at det skal
klares som en privat straffesag.

/kristian


Peter G C (08-03-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 08-03-03 16:52

Kristian Storgaard <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev i
BA8FB670.1801E%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk:

[klip]

> Det betyder, at
> det skal klares som en privat straffesag.

Hvordan er de processuelle regler herfor? Foregår det ikke blot som en alm.
civilsag?

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Kristian Storgaard (08-03-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 08-03-03 19:22

On 08.03.2003 16:51, in article
Myoaa.115639$Hl6.10535051@news010.worldonline.dk, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

> Hvordan er de processuelle regler herfor? Foregår det ikke blot som en alm.
> civilsag?

Jo. Efter retsplejelovens § 989 behandles private straffesager efter
reglerne om civile sager. Så der er jo god mulighed for at handle med straf
ctr. erstatning....

/kristian


Ivar Madsen (11-03-2003)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 11-03-03 19:56

Kristian Storgaard skrev Lørdag den 8. marts 2003 19:22 i dk.videnskab.jura:

>> Hvordan er de processuelle regler herfor? Foregår det ikke blot som en alm.
>> civilsag?
>
> Jo. Efter retsplejelovens § 989 behandles private straffesager efter
> reglerne om civile sager. Så der er jo god mulighed for at handle med straf
> ctr. erstatning....

Det er vel myndighederne der føre sagen, ellers kan der vel ikke idømmes
straf, men kun erstatning?

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

Kristian Storgaard (11-03-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 11-03-03 20:23

"Ivar Madsen" skrev:

> Det er vel myndighederne der føre sagen, ellers kan der vel ikke idømmes
> straf, men kun erstatning?

Nej. Under en privat straffesag kan der også idømmes bøde og fængsel
(afhængig af strafferammen). En evt. bøde tilfalder statskassen.

Da en privat straffesag føres i den civile retsplejes former, bliver
straffen faktisk "en handelsvare". Og derfor kan der være mulighed for at
tiltalte kan "købe" sig fri af en strafpåstand, ved at tilbyde en erstatning
(som jo tilfalder den forurettede).

/kristian


Henrik Stidsen (11-03-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 11-03-03 18:29

"// Overby" <mailFJERN@overbyhansen.dk> wrote in
news:b4ciis$9vp$1@news.cybercity.dk

> Har ikke tænkt mig at politianmelde nogen som helst. Vil bare
> ikke ligge navn til noget som bl.a. iflg. forbundet jeg dømmer
> under er ulovligt.

Måske du skulle snakke med forbundet om de har et godt råd ?

--
..: Henrik Stidsen - HS235.dk ::...
http://hs235.dk/cracks - http://susie.dk/
http://hs235.dk/billeder :=)

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177513
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408603
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste