r_andreasen@tdcspace.dk writes:
>Det her er ikke USA....! Jeg har hørt om en der prøvede en sag men under
>høringen i retten "grinede" dommeren og afviste sagen. Da det ikke er med
>vilje at den anden medarbejder har gjort noget. Det er immervæk dig der
>skal bevise han har handlet uforsvarligt!
Hvis det ikke er uforsvarligt at placere stativ midt i et gangareal, så
ved jeg ikke hvad der uforsvarligt.
Hvis sagsforløbet er korrekt beskrevet, så har Hans en sikker vindersag
her. Der stilles skærpet krav til arbejdsgiveren ved arbejdsulykker. Vores
advokater ynder at sige under deres procedurer "et ansvar der nærmer sig
det objektive"
Det du kan hente er tabt arbejdsfortjenste = timeløn minus sygedagpenge
(skattepligtige)
Svie og smerte = Jeg mener det p.t. er 130,- kr. om dagen. (Gives for hele
ugen og er skattefrie)
Renter fra arbejdsgiveren har haft mulighed for at få alle oplysninger.
(Skattepligtige)
Det er rigtigt, at det er den skadelidte, der har bevisbyrden, men der
behøver ikke at være handlet uforsvarligt, der skal bare være handlet
ansvarpådragende, og der er en væsentlig forskel.
Lade mig give dig et eksempel på hvad jeg mener, med en konkret sag jeg
har haft, der blev vundet i både by- og landsret.
En ansat arbejdede i forskellige niveauer. Der var et trin mellem de to
niveauer, men alligevel valgte den ansatte at springe ned i stedet for at
bruge trinnet. Det var den måde stort set alle de ansatte på virksomheden
brugte. Niveauforskellen var ca. 60 cm.
Da han lander, rammer han en luftslange (som han formodentlig selv har
lagt) vrider rundt og får en diskusprolaps. Der er et vidne der ser
ulykken.
Ledelsen havde med jævne mellemrum orienteret om, at op- og nedgang skulle
foregå af trinnet, men de havde også flere gange gået forbi, når de
ansatte sprang ned, uden at påtale det. Firmaet blev gjort
erstatningsansvarlig, og begrundelsen var, at ledelsen havde set og
accepteret, at de ansatte ikke brugte trinnene. Firmaet havde altså ikke
handlet uforsvarligt, men alligevel ansvarspådragende.
Hilsen
Poul Erik Rise