Peter Lind wrote:
> Hejsa
>
> Måske er det off-topic. Måske er jeg bare et brokhoved, men jeg
> undrer mig efterhånden en del.
>
> I dansk films guldalder (1960'erne) var der altid en eller to
> svenskere blandt skuespillerne. De havde ikke særlig mange replikker,
> men var heller aldrig tekstet, så vi stakkels jy'er fatte'e åller en
> ski'. Det holdt op igen, danske film blev danske, og alt var godt.
> Men så kom årtusindeskiftet - og nu er der igen en svensker med i alle
> filmene.
>
> I Halalabad Blues (2002) spilles tyrkeren af en svensker, som dog er
> dubbet på dansk.
> I Midsommer (2003) er Tuva Novotny en svensk pige med en flok danske
> venner. I Arven (2003) spiller Lisa Werlinder den svenske kone.
> I Se til venstre, der er en svensker (2003) spiller Björn Kjellman
> titelpersonen.
> I Gamle mænd i nye biler (2002) skulle Torkel Petersson være en
> svensk søn.
>
> Der er flere eksempler - jeg orker bare ikke lige at remse dem alle
> op. Jeg har ikke spor imod svenskere, og jeg synes heller ikke at de
> ødelægger filmene, men jeg forstår bare ikke hvorfor de altid er med.
> Er det fordi så mange Københavnske filmfolk kender nogle svenskere ?
> Er det for at få svensk filmstøtte ? Er det ligesom de obligatoriske
> sorte i amerikanske krimier fra 80'erne ? Er det fordi der ikke er
> tilstrækkelig med dygtige danske skuespillere ? Er det fordi Sverige
> er så vildt og eksotisk, at det giver et tilsnit af 'den store
> verden' at have en svensker med i filmen ? Er det for nemmere at
> kunne sælge filmen til Sverige ? Jeg mindes ikke rigtig nogle film
> (undtagen Min søsters børn i sneen (2002)) som har nordmænd med...
>
> Den Danske Filmskole optager også svenskere, og jeg mener at der også
> er noget af undervisningen, der er på svensk. Er det for at tilgodese
> disse mennesker at man bruger alle disse svenske skuespillere ?
Jeg tror der findes både sociale og økonomiske forklaringer på overnævte
observation. Den geografiske fordel for et samarbejde mellem KBH og sverige
ligger lige for. Omend der findes en filmproduktion i Jylland ( Malmros,
Århus), er den danske filmproduktion koncentreret i KBH og omegn. Der findes
idag en langt større integration mellem dansk og svensk kultur, og det
gælder både inden og uden for filmbrachen. Jeg ejer ikke nogen statistikker
over tilflytningen af svenske og danske borgere hver sin vej, men mit bud er
at den er steget de sidste 20 år. Hvis min tese er korrekt, vil det være
naturligt at det fører til eksempelvis ægteskab mellem danskere og
svenskere. Film giver en hvis form for afspeling af virkeligheden, idag er
de fleste manuskriptforfatterer etablerede i et københavnsk miljø og det vil
næsten være underligt andet hvis deres ideer ikke udsprang af det miljø de
befandt sig i. Hvis jeg skulle underbygge denne påstand, ville jeg sige at
se en person af asiatisk oprindelse, i en dansk film, sker ligeså sjældent
som du ser en sort mand i en Aaron Spelling produktion ( jeg prøver desværre
ikke at være humoristisk).
Der findes helt klart et økonomisk argument for at bruge svenske
skuespillerer , kamerafolk, manuskriptforfattere osv., da de giver støtte
fra det Svenske Kulturafdeling, da det går ind under deres lovgivning som en
svensk produktion. Lars Von Trier skulle sammen med Zentropa (Ålbeck, og
hende jeg ikke lige kan huske navnet på-producent), vist være noget trætte
af den danske lovgivning og vil lave deres fleste produktioner i SE. Det er
øjensynligt også billigt at filme i sverige da filmtraditionen er noget
bedre rodfæstet. Men Zentropa er også på "jagt" er efter billige
produktioner andre steder, seneste eksempel er Wilbur begår selvmord, der er
udelukkende er blevet lavet i Skotland fordi de danske skuespillere er
blevet for dyrere.
M<a>RK