Hej Morten
Morten Lind wrote:
> > > > > Er der slet ingen, der siger "tastatur"? Et keyboard spiller man da
> > > > > musik på.........
> > > > > Palle alene i verden
> > > >
> > > > Skal vi også begynde at tale om datamater, linieskrivere og
> > > > fastpladelagre ?
> > >
> > > Nej, Jesper....
> > > Det er slet ikke mit ærinde - de importerede ord er der intet i vejen
> > > med, men enkelte ord forvirrer forståelsen, når der findes et dansk ord.
> > > Der er jo ikke noget der hedder fastpladelager, vel?
> >
> > Jo det er der i højeste grad!
>
> OK.....det vidste jeg ikke
Der kan godt være nogen forvirring omkring brugen af ordet 'fastpladelager'.
Det blev opr. forsøgt indført af nogle sprogfolk, der ville have det hele på
dansk - ligesom det er blevet lavet på islandsk. så skelede de noget til det
tyske ord for harddisk - 'Fastplattenlager'. - Men det ord er faktisk også
misvisende.... En fastpladelager - eller fastkernelager, - er et lagermedie,
der lagrer data magnetisk som på harddiske, men i faste partikler, dr ikke
bevæger sig.
Disse lagermedier blev opr. udviklet af Olivetti og de kunne købes som ekstra
udstyr til en del af deres store elektriske kontormaskiner - primært
skrivemaskiner og faxmaskiner. Modulerne var på hhv. 48k eller 256k og kostede
en formue. Et 48k modul til den skrivemaskine, jeg selv havde kostede i 1977
5600kr. + moms og en 256k kostede knap 15.000kr. + moms (15%).
Fastplademedierne bruges skam nu i meget avanceret computerteknik som fx. i
rumfarten, hvor det jo vil være en katastrofe, hvis fx. en HD pludselig gik ned
pga. tryk- eller temperaturforandringer.
Den største ulempe ved FPL er helt klart, at de er bygget som elektromagnetiske
lagre, vhilket vil betyde, at et strømsvigt vil slette alle data på lageret.
Det har man nu omgået ved indbygning af små genopladelige lithiumceller, der
kan holde den eletromagnetiske spænding ved lige, indtil evt. reparation eller
overgang til anden strømforsyning.
> > > Så det er ikke en sammenligning.
> > >
> > > Der er heller ikke noget, der hedder linieskrivere, vel? Så det er
> > > heller ikke en sammenligning.
> >
> > Jamen det ord findes sandeligt også.
>
> Hmmm......jeg må være kommet forsent ind i jargonen
Da jeg i 1970 påbegyndte en programmøruddannelse sad jeg daglig ca. 3-4 timer
ved en linieskriver. Det er et monstrum på str. med en mindre kommode - ca.
120cm langt, 70cm dyb og i 2 højder, - én til tastaturet, der minder meget om
et meeeget udvidet skrivemaskinetastatur eller computerkeyboard og i den anden
side var der en indretning, der kunne tage op til 2000 hulkort ad gangen, og så
sad vi og lavede hulkortprogrammering. Hvis vi lavede færdige kort, som blev
pakket i nummerorden og sendt til NEUS var det en ren hulkortskriver, men
lavede vi kun enkeltlinier, der skulle viderebearbejdees senere var det en
linieskriver....
Og i øvrigt bliver/blev 'linieskriver' også brugt om den 'skrivemaskine', der
stod på div. nyhedsbureauer - altså en fjernskriver.....
> > > Det, du gør er at oversætte de importerede ord. Det gør jeg ikke. Jeg
> > > bruger et dansk ord, hvis det eksisterer.
> > >
> > > Og det gør det i dette tilfælde - det er oven i købet bedre, da man med
> > > en vis vægt kan sige, at musikbranchen "sidder" på det importerede ord -
> > > keyboard - nemlig som klaviatur.
> >
> > Keyboard er ligeså anvendt på dansk som f.eks. motherboard (bundkort).
>
> Ja, det véd jeg og det gør mig heller intet - jeg siger nu godt
> bundkort
Se andetsteds, hvad jeg har skrevet om ordet 'keyboard'. Jeg glemte bare i
skyndingen, at ordet oprindeligt hører hjemme i morsetelegrafien. 'Keyboardet'
er opr. den lille kontaktplade, som selve morsenøglens stift blev trykket ned
mod for at skabe den elektriske forbindelse. - Ordet 'board' betyder jo 'bræt'
eller 'plade'. Jeg har taget kurset til C-licensen som radioamatør, men undlod
at gå til eksamen, da jeg fandt ud af, at man ikke måtte sende i klart sprog
med en C licens, hvad der var mit ønske med at tage prøven.
> > > Musikbranchen har brugt ordet keyboard om et klaviatur siden sidst i
> > > 60´erne og det er først i 90´erne - sent -, at man begyndte at bruge det
> > > ord om et tastatur, som man iøvrigt sagde, da det også hed datamat.
> > >
> > > Så du kommer til at skyde mig noget i skoene, jeg ikke mener, men håber
> > > at have afklaret nu
> >
> > Jamen så må musikbranchen gå til tilbage til klaviaturet eller leve med
> > computerindustrien som "gøgeunge". I USA og England hedder både
> > klaviatur og tastatur for keyboard.
>
> Det tror jeg også de gerne gør
Lever med det, altså.....
Første gang, jeg er stødt på ordet 'keyboard' på engelsk var i forbindelse med
undersøgelsen af et engelskbygget clavecin fra ca. 1635-1638. Clavecin er
forløberen for cembaloen. Lydmæssigt minder den meget om spinetten, men er
noget kraftigere.
Så om det er A. Morse eller det er en computerkonstruktør, der har lånt fra
musikbranchen eller ikke, så er det egentlig ligegyldigt.
Og skal vi endelig være helt korrekte i brugen af ordet 'keyboard' i
musiksproget, så bruges det kun om modulopbyggede instrumenter, der kræver en
forstærker for at kunne give lyd. - Ellers bruges ordet 'manual' (et manual). -
Og skal vi gøre forvirringen total, så kan et keyboard have flere
manualer...
. Og er det på stationære instrumenter - fx. orgler, bruger man
ofte et ret gammelt ord - 'orgelbord' eller bare 'bordet' - det sted, hvor
tangenterne sidder... Klaviaturet er kun selve tangenterne.
> Jeg er ikke ude i et korstog for danske ord, jeg siger både software og
> harddisk - til gengæld siger jeg arkiv for fil, og det mishager en lille
> smule, rundt omkring
Det kan jeg godt forstå..
Ordet 'arkiv' istedet for 'fil' er en ret
misvisende oversættelse af det engelske 'archive'. Tager du fx. nogle dele i
klassisk Mac OS, så er et arkiv en samlet gruppe af resourcer, - fx. 'System',
'PrinterLib' osv. Ordet 'fil' kommer jo fra engelsk 'file' - 'at sætte op' -
'to file'...
> Og jeg tror egentlig, det bunder i, at jeg er vokset op med
> skrivemaskiner og har spillet musik på de tidligste synthesizere -
> keyboards
-
Det samme her, men til forskel fra dig, så er det det klassiske orgel, jeg har
lært at spille på... Jeg skulle have været til den lille organiseksamen som
10-årig, men blev så desværre helt blind i løbet af mindre end 3 måneder. Og da
jeg så fik noget af mit syn tilbage igen ved behandling hos en meget dygtig
tysk øjenlæge, ja, så var det ikke så meget, at jeg kunne se noderne, - så nu
'nøjes' jeg med et stort Guldbrandsen hammondorgel til husbehov...
> Men så længe det ikke hæmmer forståelsen eller øger forvirringen, så er
> jeg principelt "sprogkosmopolit"
Enig! - men jeg synes dog, man skal holde fagudtryk nogenlunde ensartet. Det
fremmer helt klart forståelsen af, hvad man snakker om.
mvh. Erik Richard
--
K.M.L. Denmark by Erik Richard Sørensen, Member of ADC
E-mail: <kml.ers@mail1.stofanet.dk> <KMLDenmark@netscape.net>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
*Music Recording, Editing & Publishing - Also Smaller Quantities
*Software - For Theological Education - And For Physically Impaired
*Nisus - The Future In Text & Mail Processing <
http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~