/ Forside / Teknologi / Internet / Udbyder (ISP'er) / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Udbyder (ISP'er)
#NavnPoint
BjarneD 1540
EXTERMINA.. 750
stl_s 710
strarup 685
tedd 680
natmaden 660
emesen 581
dk 520
Kortoverv.. 510
10  arne.jako.. 510
Cliche snyder sine kunder
Fra : Jonas M. Nielsen


Dato : 09-03-03 21:57

I disse tider med kamp om Internet brugerne på billige webhoteller, er det
utroligt hvad firmaerne gør for at tjene penge på almindelige folk som
falder over tilbud som gør at alle og enhver kan være med. Dette er også
tilfældet for Cliche, som på ingen tid er blevet meget kendt og meget brugt
af alle typer mennesker. De hoster bl.a. Nikogjay.dk og over 5000 andre
hjemmesider, mest af typer med personligt indhold eller små firmaer.

Det foruroligende er dog i denne sammenhæng at de vilkår de udtrykker på
deres hjemmeside, langt fra lever op til hvad de laver forretning på i
virkeligheden.

Følgende er baseret på besøg på firmaadressen i Køge i forbindelse med
opsætning af server hos Cliche, bestilt på forhånd.



Cliche's ejer, Morten Bonavent, driver forretning på en måde der burde høre
hjemme langt fra Danmark. Efter gentagende Email skriverier med Cliche's
kundeservice, blev det mig klart at de ikke bekymrede sig om indholdet på
vores server som skulle placeres på deres server hosting, så længe vi
betalte for den trafik vi benyttede.

Da vi ankom til Cliche d. 6. Marts, blev vi modtaget meget skeptisk af
Morten Bonavent, som ville vide hvad vi ville, og hvorfor vi kom med en
server. Det blev og klart at Cliche ikke længere ville hoste servere for
kunder, da de har opsagt samarbejdet med Jay Net som leverede deres linie
før i tiden. De 155 mbit de reklamerer med på hjemmesiden, er altså ikke
længere gældende for nogle af Cliche's hostings, da de nu kører på en 32
mbit linie fra deres egen firma adresse. Da vi forsøgte at få Morten
overtalt til at hoste vores server til gengæld for vores betaling af trafik,
stod det os klart at formålet med serveren havde en stor betydning, modsat
hvad vi før gentagende gange havde oplevet via email skriverier med Cliche.
Da Morten blev klar over at det var streaming af live video der var tale om,
spurgte han ordret: "Er I idioter?" Han mente at sikkerheden var for dårlig,
og der var chancer for at hans linie ville gå ned. Til trods for den
sikkerhed vi havde på serveren sagde han efter kort tid, at nu måtte han "
smide os ud", for han gad ikke snakke mere.



Undervejs i hele samtalen med Morten Bonavent, afslørede han en masse
detaljer omkring Cliche's måde at tjene penge på. Bl.a. er de små
webhoteller man kan købe til sin lille hjemmeside fyldt med fælder, som gør
at Cliche hurtigt og lovligt kan lukke folks hjemmesider og opsige
abonnementer som er betalt helt op til et år forud. På den måde tjener
Cliche deres penge på noget de reelt ikke yder et stykke arbejde for. De
tjener på oprettelsen, og så snart folk får lagt ting op på deres website,
så starter overvågningen. Cliche har udviklet deres eget trafik overvågnings
system, som gør at de konstant kan overvåge trafikken på alle deres
webhoteller, og så snart at der er bare en smule trafik, så lukkes aftalen
ned, og pengene er altså i hus uden fremtidige ydelser fra Cliche's side. Et
eksempel er en ung mand som lagde sin egen komponerede musik op på
hjemmesiden, og da den var blevet downloaded et få tal af gange, blev siden
lukket og aftalen annulleret af Cliche, til trods for at der i betingelserne
for webhotellet står FRI TRAFIK.



Endvidere fortalte Morten Bonavent at Cliche nu åbner for registrering af de
eftertragtede Svenske domænenavne (.se) om kort tid. Han fortalte at de
regnede med ca. 100 registreringer om dagen, til 170 kroner stykket. Dette
giver en daglig omsætning på 17.000 kroner, og som han sagde "De kommer jo
til at køre på samme måde som resten af vores webhoteller mht. trafik".



Cliche tjener med andre ord penge på ting der reelt ikke eksisterer. Den
frie trafik er ikke fri. Linien på 155 mbit eksistere ikke længere, den er
nu 32 mbit. Cliche hoster ikke længere servere, selvom dette ellers fremgår
højt og tydeligt af deres hjemmeside.

Stakkels de folk som vælger dette firma til deres nye hjemmeside - det er
ikke pengene værd.



Skrevet af

Jonas M. Nielsen



 
 
Knud Gert Ellentoft (09-03-2003)
Kommentar
Fra : Knud Gert Ellentoft


Dato : 09-03-03 23:07

"Jonas M. Nielsen" <jonas@mong.dk> skrev :

>I disse tider med kamp om Internet brugerne på billige webhoteller

Dit indlæg hører hjemme i news:dk.edb.internet.udbydere.webhotel.

--
Knud - http://home13.inet.tele.dk/smedpark/
Når der svares på et indlæg, svar venligst under det citerede og
skær venligst det væk, du ikke svarer på, ellers ryger du i killfiltret.
Svar kun i nyhedsgruppen - tak! E-mails besvares ikke.

Morten Bjergstrøm (10-03-2003)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 10-03-03 18:25

"Jonas M. Nielsen" <jonas@mong.dk> skrev:

> Undervejs i hele samtalen med Morten Bonavent, afslørede han en
> masse detaljer omkring Cliche's måde at tjene penge på. Bl.a. er
> de små webhoteller man kan købe til sin lille hjemmeside fyldt med
> fælder, som gør at Cliche hurtigt og lovligt kan lukke folks
> hjemmesider og opsige abonnementer som er betalt helt op til et år
> forud.

Det kan ikke ske lovligt. Det hindrer Aftalelovens kapitel IV.

> På den måde tjener Cliche deres penge på noget de reelt
> ikke yder et stykke arbejde for. De tjener på oprettelsen, og så
> snart folk får lagt ting op på deres website, så starter
> overvågningen. Cliche har udviklet deres eget trafik overvågnings
> system, som gør at de konstant kan overvåge trafikken på alle
> deres webhoteller, og så snart at der er bare en smule trafik, så
> lukkes aftalen ned, og pengene er altså i hus uden fremtidige
> ydelser fra Cliche's side.

Kan du dokumentere ovenstående?

> Cliche tjener med andre ord penge på ting der reelt ikke
> eksisterer. Den frie trafik er ikke fri.

Det er der "ingen" steder.

> Linien på 155 mbit
> eksistere ikke længere, den er nu 32 mbit.

Det interessante er om der er nok båndbredde.

> Stakkels de folk som vælger dette firma til deres nye hjemmeside -
> det er ikke pengene værd.

Jeg har nu været ganske udmærket tilfreds prisen taget i
betragtning. Nedetiden på www har været yderst minimal for min
hjemmeside. Mht. mail ser det dog desværre noget dårligere ud.

XFUT dk.edb.internet.udbydere.webhotel

--
Morten http://miljokemi.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste