/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Få mere hotel for pengene i
Fra : Pizzaman


Dato : 13-02-03 16:04

I denne gruppe spørges der jævnligt til billige hoteller i New York
– så jeg synes lige jeg vil fortælle hvordan jeg med succes har
fået MEGET mere for mine hotel-penge i New York !

Først er det vigtigt at slå fast, at Manhattan og billige
hotelværelser er to diamentrale modsætninger. Billige, centralt
beliggende hoteller findes simpelthen ikke på Manhattan! Oftest kommer
man til at betale 1.000 – 1.200 kr. for et dobbeltværelse selv
på de mest lousy turist-klasse-hoteller.

Men det er muligt at få et MEGET bedre hotel for de samme penge!

Løsningen er, at gå ind på www.hotwire.com – en hjemmeside hvor
man kan vælge hotel-kategori og område, og herefter får man en pris på
f.eks. et 4-stjernet hotel i det pågældende område – men man får
IKKE at vide hvilket hotel der er tale om før man HAR betalt!
Betalingen foregår online med kreditkort – og umiddelbart
herefter kan man se hotellets navn.

Jeg har nu tre gange bestilt værelser via Hotwire – og alle tre
gange kunne jeg vælge et 4-stjernet hotel i Midtown eller Times Square
for ca. 1.000 – 1.100 kr. for et dobbeltværelse pr. nat!

De to første gange viste værelset sig at være på Hilton Manhattan (!)
og den sidste gang var det på Crowne Plaza Times Square !! Begge
hoteller har fremragende beliggenhed og er meget luksuriøst
indrettede. På Crowne Plaza blev vi endda indlogeret på deres
Executive Floor på 44. etage – med privat lounge og gratis
forfriskninger hele dagen !! Udsigten fra værelset var fantastisk.

Jeg checkede selvfølgelig efterfølgende hvad værelser i den samme
periode kostede via en af de almindelige internet-booking sider
– bla. Expedia. Og her kostede de SAMME værelser mellem 2.500 og
4.000 kr. pr. nat! Så jeg fik i alle 3 situationer et værelse til
under det halve at de normale discount-priser.

Og jeg må indrømme at jeg virkelig hyggede mig lidt med tanken om alle
de stakler der havde betalt det samme som mig – men som skulle
bo på et eller andet slidt 3. rangs hotel....

Hermed er rådet givet videre - når man nu alligevel skal give 1.200
for et værelse på Manhattan kan man jo ligeså godt bo flot for
pengene.....

Pizzaman

PS: Nogen vil måske spørge hvordan det overhovedet kan lade sig gøre
at få værelser på luksus-hotellerne i New York til den pris – og
det har jeg også spurgt om, så her er svaret : De fleste hoteller har
ledig kapacitet en stor del af tiden – ledige værelser som de
selvfølgelig gerne vil have lejet ud. Men hvis de gik bredt ud og
annoncerede ”slagtilbud” ville de gæster der betaler fuld
pris blive sure, og hvis det blev muligt for hvem som helst at købe et
billigt værelse på f.eks. Hilton, så ville det gå alvorligt udover
Hilton-varemærket, der gerne vil bevare det eksklusive præg. Derfor
lægger hotellerne i stedet deres ledige værelser ud på Hotwire –
under fuld anonymitet. Først når et værelse rent faktisk er solgt,
afsløres det for kunden hvilket hotel der er tale om.

 
 
jk (14-02-2003)
Kommentar
Fra : jk


Dato : 14-02-03 11:08

Takker meget

Betaler man forud eller hvad ?
Får man en voucher eller hvad ?

–
(er en krypteret meddelelse)

mvh

John



Pizzaman (17-02-2003)
Kommentar
Fra : Pizzaman


Dato : 17-02-03 13:37

Ja, du betaler forud - pengene bliver trukket på dit kort med det
samme - inden hotelnavnet afsløres for dig.

Du får ikke nogen voucher - værelset er reserveret under dit navn, og
som regel er det tilstrækkeligt blot at oplyse dit navn i receptionen.
Men eller medbring et print af den bekræftelse du modtager.

Vær også opmærksom på en anden mulighed - nemlig www.priceline.com

Her går du også ind og vælger land, by og bydel samt hvor mange
stjerner hotellet skal have. Og derefter byder du på hvad du vil give
for hotelværelset.

Eksempel:

Du skal en tur til London, og vil gerne bo rimeligt centralt. Gå ind
på Priceline og vælg London, datoer og den bydel du gerne vil bo i.
Vælg herefter f.eks. 4-stjernet hotel. Du kan nu afgive et bud på,
hvad du vil give pr. nat for et dobbeltværelse de pågældede datoer på
et 4-stjernet hotel i den valgte bydel.

Priceline går herefter videre med dit bud til de 4-stjernede hoteller
i området. Accepteres dit bud, køber Priceline værelset til dig med
det samme - og pengene hæves straks på dit kort. Du modtager herefter
en e-mail med besked om hvilket hotel du skal bo på.

Når det gælder London accepteres bud på 4-stjernede hoteller som regel
indenfor intervallet 55 - 85 USD. (375 - 575 kr.) pr. værelse pr. nat.
LANGT under normalprisen og endda billigere end de slidte
turistklasse-hoteller mange vælger at bo på.

De 4-stjernede hoteller Priceline booker i London er bla. Hilton,
Sheraton, Marriott, Intercontinental og Copthorne.

Via Priceline kan du booke værelser i stort set alle storbyer i
verden.

Og på www.biddingfortravel.com kan du læse ALT om hvordan du gør en
god handel via Priceline eller Hotwire. Bla. kan du se til hvilke
utrolige priser folk har fået hotel-værelser på 4- og 5-stjenede
hoteller.

God fornøjelse!

Pizzaman

John Sahl (19-02-2003)
Kommentar
Fra : John Sahl


Dato : 19-02-03 17:11

Pizzaman wrote:
> Du skal en tur til London, og vil gerne bo rimeligt centralt. Gå ind
> på Priceline og vælg London, datoer og den bydel du gerne vil bo i.
> Vælg herefter f.eks. 4-stjernet hotel. Du kan nu afgive et bud på,
> hvad du vil give pr. nat for et dobbeltværelse de pågældede datoer på
> et 4-stjernet hotel i den valgte bydel.

Hvorfor læser jeg først det nu?

Jeg kom hjem fra London i går efter 4 nætter på et medium
hotel dobbeltværelse til 75£ pr nat

--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Se hvem der vandt julekonkurrencen og skal være
racerkører for en dag! http://www.mandezonen.dk/



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste