"zcully" <zcully@hotmail.com> skrev i en meddelelse...
> Er der en der vil slynge en opskrift ud på det til mig eller
> andre forslg med selleri?
Her er et par forslag..
Selleri med fyld:
(let at tilberede)
4 pers.
4 små selleri (ca. 200 g til hver)
1 liter vand
salt
Fyld:
50 g stribet flæsk
1 løg
200 g blandet hakket kød
1 spsk rasp
salt, peber
4 små skiver bacon
Sauce:
2 spsk smør/margarine
3 spsk mel
½ liter sellerisuppe
salt, peber
3 spsk crème frâiche
Skræl sellerierne, kom dem i kogende, saltet vand og kog dem ca.
20 minuter. Tag dem op, lad dem afkøle lidt (gem sellerisuppen).
Skær det stribet flæsk i terninger og rist det let på en pande. Tilsæt
det pillede, finthakkede løg og brun det. Kom det hakkede kød ved
og brun det også i ca. 5 minutter. Skær et låg af sellerierne og udhul
dem. Hak halvdelen af det udtagne selleri og bland det med raspen
i kødet. Smag fyldet med salt og peber og kom det i de udhulede
sellerier. Stil dem i et smut ovnfast fad, læg lågene over og anbring
en baconskive på hvert låg. Steg sellerierne i en varm ovn i 40 minutter
ved 200°. Smelt smørret og bag det af med mel og ½ liter kogende
sellerisuppe. Kog saucen godt igennem og smag den til med salt og
peber. Tag saucen af varmen og rør crème frâiche i.
Server de fyldte sellerier i fadet med saucen i en sauceskål ved siden
af. Kogte kartofler eller løse kogte ris passer til.
-oo-
Gratineret selleri:
4 pers.
4 små selleri (ca. 200 g til hver)
¾ liter bouillon
250 g bacon
Sauce:
2 spsk smør/margarine
3 spsk mel
2½ dl sellerisuppe
2½ dl mælk
salt, peber
reven muskatnød
Til gratinering:
3 spsk rasp
1½ spsk smør
Skræl sellerierne og skær dem i ca. ½ cm tykke skiver. Kom dem i
kogende bouillon og kog dem 10-15 minutter. Lad dem dryppe af.
Skær bacon i tynde skiver, der lægges i et smurt ovnfast fad. Læg
selleriskiverne ovenpå. Smelt smørret og bag det af med mel,
sellerisuppe og mælk. Kog saucen godt igennem og smag den til
med salt og peber og muskat. Hæld den over selleriskiverne. Drys
med rasp og fordel smørret i klatter over retten, som stilles i den
varme ovn i 20 minutter ved 200°.
Gratineret selleri serveres fx til stegt fisk.
Go' fornøjelse!
--
Mvh.
Peter W. Bosse
EN BURGER TIL 250 KR. PÅ MANHATTAN
Mens læger og sundhedseksperter forsøger at få alverdens
fastfoodspisere til at vælge burgere, chips og andre hjertestoppende
spiser fra, har en amerikansk restaurant valgt at gå den modsatte vej.
http://politiken.dk/nsf/henvis.asp?PageID=252327