---

SVJV må man ikke lyve i retten.

Nu kender jeg ikke de juridiske spidsfindigheder, men hvis en domstol finder
en tiltalt skyldig i noget, så er det vel fordi, domstolen vurderer, at den
tiltalte rent faktisk har begået den forbrydelse, tiltalte er anklaget for.
Dvs. den tiltalte HAR begået forbrydelsen.

Men hvis nu den tiltalte har kendt sig ikke skyldig, og rent faktisk bliver
dømt, så har vedkommende jo løjet i retten; så har tiltalte kendt sig ikke
skyldig vel vidende, at han var skyldig. Bør tiltalte så ikke også dømmes
for at have løjet i retten?

--
Steen Eiler Jørgensen
"No, I don't think I'll ever get over Macho Grande.
Those wounds run...pretty deep."

---

"Steen Eiler Jørgensen" <oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:b0j5kd$suh$1@sunsite.dk...
> Men hvis nu den tiltalte har kendt sig ikke skyldig, og rent faktisk
bliver
> dømt, så har vedkommende jo løjet i retten; så har tiltalte kendt sig ikke
> skyldig vel vidende, at han var skyldig. Bør tiltalte så ikke også dømmes
> for at have løjet i retten?

Som tiltalt / sigtet må man lyve alt det man vil !

Som vidne derimod skal man fortælle sandheden.

/Claus

---

"Steen Eiler Jørgensen" <oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> wrote in message
news:b0j5kd$suh$1@sunsite.dk...
> SVJV må man ikke lyve i retten.

Jeg mener at tiltalte gerne må lyve i retten, men der er helt sikkert
eksperter herinde der kan be-/afkræfte dette.

--
mvh/rg. From The Sum of all Fears:
Christian [In a Nuclear Arms depot in Russia, during an inspection]
Bill Cabot: What's that man's T-Shirt say?
Depot Worker: Oh...[laughs]... I am a bomb technician, if
you see me running, try to catch up!

---

On Tue, 21 Jan 2003 10:58:59 +0100, "Steen Eiler Jørgensen"
<oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> wrote:

>SVJV må man ikke lyve i retten.

Parter i civile sager skal tale sandt. Det samme skal vidner i både
civile og straffesager.

Derimod er den tiltalte i en straffesag ikke forpligtet til at tale
sandt (eller til overhovedet at udtale sig).


--
Jakob Paikin

---

> Parter i civile sager skal tale sandt. Det samme skal vidner i både
> civile og straffesager.

Hvordan skelner man civile- og straffesager?

--
Morten Blinksbjerg Nielsen, Odense
http://www.mbn.dk/ - http://www.websmed.dk/

---

On Wed, 22 Jan 2003 15:57:11 +0100, "Morten Blinksbjerg Nielsen"
<usenet@mbn.dk> wrote:

>> Parter i civile sager skal tale sandt. Det samme skal vidner i både
>> civile og straffesager.
>
>Hvordan skelner man civile- og straffesager?

Meget groft:

1) Straffesager anlægges af politiet/anklagemyndigheden, mens civile
sager føres/anlægges af to private parter.

2) Staffesager handler om hvorvidt "sagsøgte" (dvs. tiltalte) skal
straffes. Civile sager handler om alt mulig andet.


--
Jakob Paikin

---

"Steen Eiler Jørgensen" <oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> wrote in message
news:b0j5kd$suh$1@sunsite.dk...
> SVJV må man ikke lyve i retten.
>
> Nu kender jeg ikke de juridiske spidsfindigheder, men hvis en domstol
finder
> en tiltalt skyldig i noget, så er det vel fordi, domstolen vurderer, at
den
> tiltalte rent faktisk har begået den forbrydelse, tiltalte er anklaget
for.
> Dvs. den tiltalte HAR begået forbrydelsen.
>
> Men hvis nu den tiltalte har kendt sig ikke skyldig, og rent faktisk
bliver
> dømt, så har vedkommende jo løjet i retten; så har tiltalte kendt sig ikke
> skyldig vel vidende, at han var skyldig. Bør tiltalte så ikke også dømmes
> for at have løjet i retten?

Straffelovens § 158, stk. 1, 1. pkt., siger: "Den, som afgiver falsk
forklaring for retten, straffes med fængsel indtil 4 år."

Straffelovens § 159, stk. 1, siger: "Afgiver nogen falsk forklaring som
sigtet i en offentlig staffesag eller under afhøring i tilfælde, hvor
forklaring ifølge loven ikke må kræves, straffes han ikke."

Af de to bestemmelser kan du se, at det er udgangspunktet, at dét at afgive
falsk forklaring i en retssal er strafbart. Imidlertid har man med
straffelovens § 159 valgt at sige at falsk forklaring afgivet af en *sigtet*
ikke er strafbart.

I øvrigt vil jeg tilføje, at såfremt man skal være bare en smule pedantisk
er det nok ikke korrekt at sige, at man som sigtet gerne "må" afgive falsk
forklaring i retten. Man har valgt at sige at gør man det alligevel - til
trods for at det "må" man ikke - så er det ikke strafbart.

Karina
--
NB: Slet "FJERNDETTE" fra adressen ved svar pr. e-mail
----

---

Scripsit "Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk>

> I øvrigt vil jeg tilføje, at såfremt man skal være bare en smule pedantisk
> er det nok ikke korrekt at sige, at man som sigtet gerne "må" afgive falsk
> forklaring i retten. Man har valgt at sige at gør man det alligevel - til
> trods for at det "må" man ikke - så er det ikke strafbart.

Jeg er ikke sikker på at den skelnen stemmer med straffelovens
systematik. Den specielle del er jo omhyggeligt formuleret sådan at
den eneste den udtaler sig om er situationer hvor en eller anden kan
straffes. Dens sprogbrug kan slet ikke bruges til at konkludere at en
eller anden adfærd er "ulovlig men ikke strafbar".

I den situation har vi to bestemmelser der siger

1) Den der gør sådan-og-sådan straffes.

2) Men i det-og-det tilfælde straffes han alligevel ikke.

Idet *alt* hvad der står i (1) er at gerningsmanden straffes, er det
*hele* (1) der i særtilfældet modsiges af (2). Det må betyde at når
man står i særtilfældet er der ikke noget i straffeloven der siger at
man "egentlig ikke må" - for hele indholdet i den bestemmelse (1) der
siger at man ikke må, er udtrykkelig undtaget i (2).

I særlovgivningen er der derimod af og til forbud som ikke er
underbygget med straffebestemmelser. I de tilfælde kan man sige at den
beskrevne adfærd er "ulovlig men ikke strafbar".

--
Henning Makholm "I ... I have to return some videos."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahof6ahd2q.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit "Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk>
>
> > I øvrigt vil jeg tilføje, at såfremt man skal være bare en smule
pedantisk
> > er det nok ikke korrekt at sige, at man som sigtet gerne "må" afgive
falsk
> > forklaring i retten. Man har valgt at sige at gør man det alligevel -
til
> > trods for at det "må" man ikke - så er det ikke strafbart.
>
> Jeg er ikke sikker på at den skelnen stemmer med straffelovens
> systematik. Den specielle del er jo omhyggeligt formuleret sådan at
> den eneste den udtaler sig om er situationer hvor en eller anden kan
> straffes. Dens sprogbrug kan slet ikke bruges til at konkludere at en
> eller anden adfærd er "ulovlig men ikke strafbar".

Det du siger, er det ikke grundlæggende, at straffeloven ikke udtaler sig om
hvorvidt noget er ulovligt, men kun om det er strafbart?

Det samme må jo så gælde feks. nødværge, som således ikke er strafbar, og
heller ikke ulovlig.

/Per

---

Scripsit "Per Christoffersen" <pc@comonto.dk>

> Det du siger, er det ikke grundlæggende, at straffeloven ikke udtaler sig om
> hvorvidt noget er ulovligt, men kun om det er strafbart?

Ja. Ordet "ulovlig(t)" forekommer kun i loven som del af beskrivelser
af gerningsindhold. Det forudsættes altså at have en mening før og
uafhængigt af den straffebestemmelse det indgår i.

Undtagelsen er §260 og §277, som navngiver de forbrydelser de
beskriver "ulovlig tvang" og "ulovlig omgang med hittegods".

Det er naturligvis i daglig tale uproblematisk at sige at noget er
"ulovligt" fordi det er strafbart. Men jeg synes ikke det giver mening
at noget skulle være "ulovligt" fordi det *ville* have været strafbart
hvis det altså ikke udtrykkeligt var undtaget for straf.

--
Henning Makholm "Vi skal nok ikke begynde at undervise hinanden i
den store regnekunst her, men jeg vil foreslå, at vi fra
Kulturministeriets side sørger for at fremsende tallene og også
give en beskrivelse af, hvordan man læser tallene. Tak for i dag!"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahof6ahd2q.fsf@pc-043.diku.dk...
[klip]
>
> Jeg er ikke sikker på at den skelnen stemmer med straffelovens
> systematik.

Jeg vil skynde mig at sige, at min kommentar nu ikke er én, jeg selv i min
"visdom" har fundet på Jeg refererer den tolkning af bestemmelserne (§§
158 og 159), jeg selv i min undervisning er blevet præsenteret for.

Som jeg også er inde på er der et ikke ubetydeligt islæt af pedanteri gemt i
min gengivelse. Ikke desto mindre synes jeg personligt det giver god mening
at holde fast i sondringen. En sigtet "må" ikke afgive falsk forklaring. Gør
han det alligevel, straffes han ikke, hvilket jo hænger uløseligt sammen med
det såkaldte selvinkrimineringsforbud.

Således bemærkes det, at det formentlig er strafbart for en *anden* at
opfordre en sigtet til at afgive falsk forklaring for retten. Hvordan kan
det være strafbart at opfordre til noget, der ikke er ulovligt - altså som
man godt "må"?

Karina

---

Scripsit "Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk>

> Ikke desto mindre synes jeg personligt det giver god mening
> at holde fast i sondringen. En sigtet "må" ikke afgive falsk
> forklaring.

Men hvor udleder du det fra? Fordi det er strafbart? Jamen, det er det
jo netop ikke.

--
Henning Makholm "Det er du nok fandens ene om at
mene. For det ligger i Australien!"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahwukyfw9b.fsf@pc-043.diku.dk...
[klip]
> Ikke desto mindre synes jeg personligt det giver god mening
> > at holde fast i sondringen. En sigtet "må" ikke afgive falsk
> > forklaring.
>
> Men hvor udleder du det fra? Fordi det er strafbart? Jamen, det er det
> jo netop ikke.

At handlingen ikke er strafbar er (i dette særlige tilfælde) efter min
overbevisning ikke det samme som at sige, at man så også gerne "må" afgive
falsk forklaring.

Dette udsagn bygger jeg, som vist også nænvt, dels på min undervisning og
dels på den omstændighed, at man som uforstående formentlig kan straffes for
at opfordre en sigtet til at afgive falsk forklaring, jf. til støtte herfor
UfR 1977.114 H.

Og igen; hvordan kan man straffes for at opfordre til noget, man gerne "må"?

Karina
--
NB: Slet "FJERNDETTE" fra adressen ved svar pr. e-mail
----

---

Hej allesammen

Mange tak for de mange gode svar.

Mvh Steen

--
Steen Eiler Jørgensen
"No, I don't think I'll ever get over Macho Grande.
Those wounds run...pretty deep."

---

hak
> Men hvis nu den tiltalte har kendt sig ikke skyldig, og rent faktisk
bliver
> dømt, så har vedkommende jo løjet i retten; så har tiltalte kendt sig ikke
> skyldig vel vidende, at han var skyldig. Bør tiltalte så ikke også dømmes
> for at have løjet i retten?
hak

Prøv også at anskue det lidt mere nuanceret.
Man kan jo rent faktisk godt være i tvivl om man har gjort noget ulovligt,
eller området kan være en "gråzone" hvor der aldrig har været en afgørelse.
Så kan man da ikke siges at lyve?

Thomas

---

On Tue, 21 Jan 2003 18:25:13 +0100, "Thomas Neumann [8260]"
<NOSPAMnews@neumann.dk> wrote:

>Så kan man da ikke siges at lyve?

I det hele taget er skyldig/ikke-skyldig meddelelsen fra tiltalte blot
en oplysning om vedkommendes holdning og kan dermed slet ikke være
løgn.


--
Jakob Paikin

---

On Tue, 21 Jan 2003 10:58:59 +0100, "Steen Eiler Jørgensen"
<oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> wrote:

>Men hvis nu den tiltalte har kendt sig ikke skyldig, og rent faktisk bliver
>dømt, så har vedkommende jo løjet i retten;

Udover de tidligere svar er det måske værd at nævne, at det er i
forbindelse med forklaringer i retten, der (for nogle) er pligt til at
tale sandt.

At erklære sig skyldig eller ikke-skyldig (hvilket i øvrigt oftest
gøres af forsvareren) er juridisk set ikke en forklaring i retten, men
reelt blot en meddelelse om hvordan vedkommende stiller sig til
anklagen.


--
Jakob Paikin

---

"Jakob Paikin" <news@paikin.dk> skrev

> At erklære sig skyldig eller ikke-skyldig (hvilket i øvrigt oftest
> gøres af forsvareren) er juridisk set ikke en forklaring i retten, men
> reelt blot en meddelelse om hvordan vedkommende stiller sig til
> anklagen.

Jo men jamen jo... Nu er jeg jo ikke ekspert, men i amerikanske
retssalsdramaer ser man jo ofte, at tiltalte selv skal i vidneskranken og
forklare sig. Og så tager den rutinerede anklager fat, og får ligeså stille
og roligt pillet tiltaltes forkludrede forklaringer fra hinanden. Til sidst
giver tiltalte op, og anklageren triumferer. Så har tiltalte da løjet som
vidne? Eller hvad?

--
Steen Eiler Jørgensen
"No, I don't think I'll ever get over Macho Grande.
Those wounds run...pretty deep."

---

On Wed, 22 Jan 2003 13:05:16 +0100, "Steen Eiler Jørgensen"
<oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> wrote:

>Jo men jamen jo... Nu er jeg jo ikke ekspert, men i amerikanske
>retssalsdramaer ser man jo ofte, at tiltalte selv skal i vidneskranken og
>forklare sig. Og så tager den rutinerede anklager fat, og får ligeså stille
>og roligt pillet tiltaltes forkludrede forklaringer fra hinanden. Til sidst
>giver tiltalte op, og anklageren triumferer. Så har tiltalte da løjet som
>vidne? Eller hvad?

1) Tiltalte er ikke et vidne, men nærmere part i sagen.

2) Som tidligere anført i denne tråd er det IKKE strafbart for en
tiltalt at afgive falsk forklaring/lyve.

3) Amerikanske retssager - og i særdeleshed film herom - har intet med
virkeligheden i en (dansk) retssal at gøre.


--
Jakob Paikin