/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ombudsmandens kompetence
Fra : Peter G C


Dato : 21-01-03 10:55

Hvordan er det nu med Folketingets Ombudsmands kompetence i forhold til
kommunerne? F.eks. ansættelsessager.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



 
 
Karina og Christian (21-01-2003)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 21-01-03 11:11

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:b0j53r$ptf$1@sunsite.dk...
> Hvordan er det nu med Folketingets Ombudsmands kompetence i forhold til
> kommunerne? F.eks. ansættelsessager.

Hejsa

"Ombudsmandens virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning",
jf. ombudsmandslovens §7; herunder altså også kommunerne - på lige fod med
anden offentlig forvaltning.

Dog erindres det, at det af ombudsmandslovens § 8 fremgår: "Ved bedømmelsen
af den del af den offentlige forvaltning, der er kommunal, skal ombudsmanden
tage hensyn til de særlige vilkår, hvorunder det kommunale styre virker."

Med sidstnævnte sigtes der til, at "ombudsmanden i sin virksomhed skal
respektere det lokale selvstyre. Heri ligger bl.a, at ombudsmanden skal
respektere det lokale budgetmagt, herunder lægge til grund, at det er
kommunalbestyrelsen, der inden for gældende rets rammer fordeler kommunens
ressourcer, og at ombudsmanden ved skønsmæssige afgørelser må respektere den
lokalpolitiske afvejning inden for gældende rets ramer og den deraf følgende
forskellighed mellem kommunerne", jf. Almindelige Emner, 3. udgave, s. 430

Karina
--
NB: Slet "FJERNDETTE" fra adressen ved svar pr. e-mail
----



Inger & Søren Sturm (22-01-2003)
Kommentar
Fra : Inger & Søren Sturm


Dato : 22-01-03 09:40


"Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> wrote in message
news:3e2d1ccd$0$2546$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
> news:b0j53r$ptf$1@sunsite.dk...
klip
> Dog erindres det, at det af ombudsmandslovens § 8 fremgår: "Ved
bedømmelsen
> af den del af den offentlige forvaltning, der er kommunal, skal
ombudsmanden
> tage hensyn til de særlige vilkår, hvorunder det kommunale styre virker."
>
> Med sidstnævnte sigtes der til, at "ombudsmanden i sin virksomhed skal
> respektere det lokale selvstyre. Heri ligger bl.a, at ombudsmanden skal
> respektere det lokale budgetmagt, herunder lægge til grund, at det er
> kommunalbestyrelsen, der inden for gældende rets rammer fordeler kommunens
> ressourcer, og at ombudsmanden ved skønsmæssige afgørelser må respektere
den
> lokalpolitiske afvejning inden for gældende rets ramer og den deraf
følgende
> forskellighed mellem kommunerne", jf. Almindelige Emner, 3. udgave, s. 430
>
> Karina

Hej!
Det er rigtigt altsammen, men man kan måske lige tilføje, at ombl §8
egentlig er overflødig, da det giver sig selv, at ombudsmanden skal
respektere de særlige vilkår, der gælder for kommunerne. På samme måde som
rekursinstanser kan være tilbageholdende i prøvelse af sager, hvor der
indgår særligt lokalkendskab.
Mvh Inger



Kristian Storgaard (22-01-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 22-01-03 10:12

On 22/01/03 9:39, in article 3e2e58c3$0$11050$edfadb0f@dread12.news.tele.dk,
"Inger & Søren Sturm" <sturm@mail.dk> wrote:

> Det er rigtigt altsammen, men man kan måske lige tilføje, at ombl §8
> egentlig er overflødig, da det giver sig selv, at ombudsmanden skal
> respektere de særlige vilkår, der gælder for kommunerne. På samme måde som
> rekursinstanser kan være tilbageholdende i prøvelse af sager, hvor der
> indgår særligt lokalkendskab.

"De særlige vilkår der gælder for kommunerne" som nævnt i § 8 er ikke det
samme som lokalkendskab. Det drejer sig om respekt for den kommunalpolitiske
afvejning og prioriteringen inden for kommunalfuldmagten.

/kristian


Per Christoffersen (21-01-2003)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 21-01-03 11:14


"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:b0j53r$ptf$1@sunsite.dk...
> Hvordan er det nu med Folketingets Ombudsmands kompetence i forhold til
> kommunerne? F.eks. ansættelsessager.

Han beskæftiger sig ihvertfald med kommunale ansættelsessager.
I beretningen
http://www.ombudsmanden.dk/index.asp?art=beretningssager.htm&id=beretningssa
ger&fold=beretning
kan under kommuner (helt nederst på siden) findes en sag om ansættelse i en
amtskommune.

Helt genrelt er der ikke den store forskel på statslig og kommunal
forvaltning ifht. ombudsmandsloven. Den eneste forskel er. at han skal tage
hensyn til de særlige vilkår der gælder for kommunal forvaltning (hvad det
så end betyder...)

/Per



Kristian Storgaard (21-01-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 21-01-03 23:18

On 21/01/03 10:54, in article b0j53r$ptf$1@sunsite.dk, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

> Hvordan er det nu med Folketingets Ombudsmands kompetence i forhold til
> kommunerne? F.eks. ansættelsessager.

Som de andre har skrevet, så er udgangspunktet at ombudsmanden er kompetent
overfor kommunerne, men med respekt for det (grundlovsforudsatte) kommunale
selvstyre. Det betyder, at ombudsmanden skal bl.a. ikke skal blande sig i de
kommunalpolitiske afvejninger. Der er dog som regel ikke meget
kommunalpolitisk afvejning i en ansættelsessag.

Bare husk, at ombudsmanden jo selv bestemmer om han har lyst til at tage
sagen op.

At ombudsmanden også involverer sig i kommunale arbejdsretlige sager, ses af
nogle af hans nyere sager:
http://www.ombudsmanden.dk/beretning/nyesager/19/kommunerne.htm

/kristian


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177513
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408605
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste