---

Jeg har længe undret mig over hvad det er som gør en dansktopsang til en
dansktopsang, i sammenligning med en popsang. Jeg efterlyser i den
forbindlse ikke sjove kommentarer om de to stilarter.

Jeg hørte engang en som snakkede om at det er en meget speciel måde man skal
spille på, for at det er dansktop, men hvilken speciel måde er det? - Jeg
har også hørt at det skulle være måden man synger på ? -

Jeg har mange gange prøvet at lytte til en popsang og en dansktopsang, for
at sammenligne og finde ud af hvordan det hænger sammen.

Jeg mener at være kommet frem til følgende:

Det er en speciel måde man synger på (I dansktop støder man mere ordene
frem, altså man trækker ikke et ord i langdrag f.eks. "Kaaaaaald detttttttt
kærligheeeeeddddd".

Men angående antal taktslag pr. minut kan jeg ikke rigtigt finde ud af om
der er forskel. Mange popsange har en drønhurtig takt, men det har dansktop
også. Hmmmmm...... og angående instrumenter. Er det andre instumenter man
bruger.

Er der en musikkyndig som kan hjælpe med spørgsmålet?. Vi skal jo alle kun
lytte til en popsang eller dansktopsang i 3-4 sekunder, så kan man straks
afgøre stilarten. Det kan jeg også selv. Men jeg aner egentlig ikke hvordan
jeg kan.

Hilsen Åge

---

Åge Halldorsson undrede:
>
> Jeg har længe undret mig over hvad det er som gør en dansktopsang til en
> dansktopsang, i sammenligning med en popsang. Jeg efterlyser i den
> forbindlse ikke sjove kommentarer om de to stilarter.
>
> Jeg hørte engang en som snakkede om at det er en meget speciel måde man skal
> spille på, for at det er dansktop, men hvilken speciel måde er det? - Jeg
> har også hørt at det skulle være måden man synger på ? -
>
> Jeg har mange gange prøvet at lytte til en popsang og en dansktopsang, for
> at sammenligne og finde ud af hvordan det hænger sammen.
>
> Jeg mener at være kommet frem til følgende:
>
> Det er en speciel måde man synger på (I dansktop støder man mere ordene
> frem, altså man trækker ikke et ord i langdrag f.eks. "Kaaaaaald detttttttt
> kærligheeeeeddddd".
>
> Men angående antal taktslag pr. minut kan jeg ikke rigtigt finde ud af om
> der er forskel. Mange popsange har en drønhurtig takt, men det har dansktop
> også. Hmmmmm...... og angående instrumenter. Er det andre instumenter man
> bruger.
>
> Er der en musikkyndig som kan hjælpe med spørgsmålet?. Vi skal jo alle kun
> lytte til en popsang eller dansktopsang i 3-4 sekunder, så kan man straks
> afgøre stilarten. Det kan jeg også selv. Men jeg aner egentlig ikke hvordan
> jeg kan.

Sammenfattet i et ord, Åge: Naivisme.

hvm

---

"Henrik Veber Madsen" <hvm@mail.uni2.dk> wrote in message
news:3E26D099.7373@mail.uni2.dk...
> Åge Halldorsson undrede:
> >
> > Jeg har længe undret mig over hvad det er som gør en dansktopsang til en
> > dansktopsang, i sammenligning med en popsang. Jeg efterlyser i den
> > forbindlse ikke sjove kommentarer om de to stilarter.

> Sammenfattet i et ord, Åge: Naivisme.

Hedder det ikke Naivitet?

Bort set fra det, så kan der vel være lige store dele af "naivitet" i
teksterne på en POP sang, og en Dansktop sang?

> hvm

--
Mvh
Lars B. Jensen

---

Lars B. Jensen skrev:
>
> "Henrik Veber Madsen" <hvm@mail.uni2.dk> wrote in message
> news:3E26D099.7373@mail.uni2.dk...
> > Åge Halldorsson undrede:
> > >
> > > Jeg har længe undret mig over hvad det er som gør en dansktopsang til en
> > > dansktopsang, i sammenligning med en popsang. Jeg efterlyser i den
> > > forbindlse ikke sjove kommentarer om de to stilarter.
>
> > Sammenfattet i et ord, Åge: Naivisme.
>
> Hedder det ikke Naivitet?

Naivisme er naivitet som kunstnerisk udtryk.

> Bort set fra det, så kan der vel være lige store dele af "naivitet" i
> teksterne på en POP sang, og en Dansktop sang?

Det kan der, men det er der generelt ikke. Dansktop er oftest langt mere
ekstrem i sin forstillede uskyldighed, nostalgi, skønmaleri, sødme,
folkelighed, vulgaritet, etc., etc...hvad der måtte behøves...

hvm

---

Åge Halldorsson wrote:

Godt spørgsmål , Åge
Dette bliver sikkert et lidt svævende øøøh-svar...men ...et forsøg.

> Det er en speciel måde man synger på (I dansktop støder man mere
> ordene frem, altså man trækker ikke et ord i langdrag f.eks.
> "Kaaaaaald detttttttt kærligheeeeeddddd".

Det har nok..måske.. lidt mere med bla. udtalen at gøre. Dansktop synges på
rigsdansk
Pop og rock synges på almindelig "dansk til hverdagsbrug". Dansktop sangere
fraserer ikke , men synger den nøjagtige melodilinie hver gang, nøjagtig på
beatet hver gang. Popsangere fraserer , leger med tonerne og ordene, trækker
vokalerne o.s.v. Dansktopsangere og dansktopmusikere går efter det pæne, det
polerede lydbillede helt uden kanter. Popsangere og popmusikere er ikke helt
så runde i lyden.
Dansktop er rent tekstmæssigt mere "Leif Lalleglad"-stemning og "lige ud af
landevejen"-billedsprog end pop. Poptekster skal man nogle gange tænke lidt
over for at forstå, hvor dansktoptekster er meget letforståelige, naive.

> Er der en musikkyndig som kan hjælpe med spørgsmålet?. Vi skal jo
> alle kun lytte til en popsang eller dansktopsang i 3-4 sekunder, så
> kan man straks afgøre stilarten. Det kan jeg også selv. Men jeg aner
> egentlig ikke hvordan jeg kan.

Det har en smule med intrumentering at gøre...men mest af alt har det med
den der udefinerbare "feeling"
i musikken, at gøre. Det er, for de fleste musikere, en mavefornemmelse.
Ligesom den der mavefornemmelse der siger om noget swinger eller ej. Om det
hænger sammen eller ej.
Man kan være nok så ekvilibistisk en bluesguitarist, men hvis man ikke har
lige den der "feeling" der skal være i blues, så er man ikke dygtig nok.
Det samme gør sig gældende i alle musikgenrer. Hver har deres egen feeling,
som SKAL være der for at høre til netop den genre. Det gælder også for
dansktop.
Groft sagt: har en dansktopsang ikke den der helt bestemte feeling, så er
det pop. Pop er jo sådan en herlig stor rodekasse man kan smide alting ned
i, som man ikke kan placere i de andre kasser

/ Flying Hotdogs
--
Anette & Søren Faarborg
The Flying Hotdogs: Ikke så meget snak - bare god musik
www.flyinghotdogs.dk mail: info@flyinghotdogs.dk

---

Flying Hotdogs <info@[NOSPAM]flyinghotdogs.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3e26db79$0$128$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Det har en smule med intrumentering at gøre...men mest af alt
______



Mange tak for dit svar. Du gjorde et godt forsøg. Det lyder meget rigtigt
hvad du fortæller. Men der er altså stadig noget som jeg synes fortsat står
hen i det uvisse og her tænker jeg ikke så meget på teksterne. De kan
teoretisk set handle om alt og stadig være dansktop eller pop. F.eks. John
Mogensens samfundskritiske dansktopsange.
Nej, det jeg tænker på er mere det som du selv skriver:

>> Det har en smule med intrumentering at gøre...men mest af alt <<

Det er lige præsis det jeg vil frem til, hvordan søren gør de det, nemlig
det
med lydfarven i musikken, hvis man kan kalde det sådan. Når man f.eks.
(og nu generaliserer jeg lige temmelig meget) hører en popsang er lyden
mere ligesom at den kan være optaget i en fabrikshal. Lidt rå i lyden.
Mens en dansktop-slager plejer at lyde som om den er optaget i et lille
rum som er beklædt med et metertykt lagt vat på vægge og lofter, mens de
står og spiller på instrumenterne, med benene begravet i smeltet sukker op
til knæene. Altså en meget sukker-agtig, cremet lyd, hvor tankerne ledes hen
på en
bagernutik fyldt med sukker- og flødekager.
Det er altså mere musikken og ikke teksten jeg tænker på. Hvordan opnås
den creme-sukker-fløde-lyd. Hvad er det som giver den lyd. Er det specielle
instrumenter eller måde de betjenes på. Og hvordan pokker betjener man dem,
for at få dem til at lyde sådan. Man kan jo faktisk godt bruge de samme
instrumenter i begge genrer, ikke?. Er det fordi man skruer mere bas på
eller ????. Og taktslagene lyder også mere gyngende i dansktop. Det er mig
altså
en kilde til evig forundring.
Et ekstremt eksempel på denne creme-sukker-fløde-lyd, med gyngende
taktslag er
f.eks. "Kandis" og "Bjørn og det er helt i Orden".
Hvordan gør de det?. Jeg så dem spille til dansktopfestivalen i Vilsund
sidste år, hvor også "Kim Og Halløjsovs" spillede og for mig at se bruger de
nøjagtigt samme instrumenter som pop-orkestre. Men alligevel kan de lave
denne lyd. Hmmm..... Jeg kan ikke se hvad de skulle gøre specielt for at
fremkalde
denne specielle lyd, i forhold til hvis det var et pop-orkester som stod at
spillede, og
brugte de samme instrumenter. Hmmm...

Hilsen Åge

---

Åge Halldorsson wrote:

> (og nu generaliserer jeg lige temmelig meget) hører en popsang er lyden
> mere ligesom at den kan være optaget i en fabrikshal. Lidt rå i lyden.

Mjah, der er nu ting, der er allerhelvedes mere råt end popmusik (og der
er også ting, der rent faktsk *er* optaget i en fabrikshal). Det, jeg
tror, du tænker på, er at hvor dansktopmusikere - som Johnny Bonde også
skrev - spiller *enormt* stringent og fraserer lige efter bogen[1], er
der et større element af improvisation og ekskurser i rock, fx.

Det gør, at dansktopmusik har tendens til at virke ualmindligt livløst
og uselvstændigt, bl.a. fordi man *ved* hvad der venter forude. Der er
ikke rigtigt nogen overraskelser.

[1] Hvilket *ikke* kan sammenlignes med fx klassiske musikere, der -
eftersom dét er hele pointen - spiller nøjagtigt, som der står i noderne
(i hvert fald principielt, men dér er naturligvis også undtagelser).

> Mens en dansktop-slager plejer at lyde som om den er optaget i et lille
> rum som er beklædt med et metertykt lagt vat på vægge og lofter, mens de
> står og spiller på instrumenterne, med benene begravet i smeltet sukker op
> til knæene. Altså en meget sukker-agtig, cremet lyd, hvor tankerne ledes hen
> på en bagernutik fyldt med sukker- og flødekager.

Det er jeg godt nok temmeligt uenig i. Faktisk synes jeg ofte, at
dansktopmusik netop harr en kold og plastik-agtig lyd. Bl.a. har jeg
indtryk af, at lyden komprimeres ret kraftigt, så den gør sig på
transistorradioer og bilradioer.

I dansktopsammenhæng er indspilnignsforholdene typisk formentlig heller
ikke de allerfornemste; jeg kunne *forestille* mig, at mange af de
studier, adnsktopmusikere indspiller i, er mere eller mindre på
hobbybasis - det er i hvert fald ikke state of the art-udstyr og
-personnel, man finder her. (Jeg ved godt, at man kan finde nogle
*meget* profesionelle studier ude midt i ingenting, lidt længere nede i
Jylland, men der fidnes også en masse små studier rundt omkring, der
tenderer mere mod at være sådan en slags æggebakke-foretagender). Hvis
du vil høre *virkeligt* varme optagelser, er der fx en del fremragende
jazzindspilninger, der har netop den kvalitet - umiddelbart tænker jeg
Blue Note i start-tresserne.

Jeg tror, at hvis vi skal definere præcist, hvad der giver dansktopmusik
(eller, formentlig, mere præcist: dansebandmusik) sit særkende, er
brugen af keyboards vigtig. Uden at jeg er nogen dansebandguru, ha jeg
ofte lagt mærke til, at keyboards enten efterligner hornsektion
(generelt ret dårligt), eller at de laver "sjove" lyde. Keyboards er
ofte et vigtigt element i mange orkestre.

> Det er altså mere musikken og ikke teksten jeg tænker på. Hvordan opnås
> den creme-sukker-fløde-lyd. Hvad er det som giver den lyd. Er det specielle
> instrumenter eller måde de betjenes på. Og hvordan pokker betjener man dem,
> for at få dem til at lyde sådan. Man kan jo faktisk godt bruge de samme
> instrumenter i begge genrer, ikke?. Er det fordi man skruer mere bas på
> eller ????.

Jfr ovenstående, tror jeg at der fantastisk lidt bas i dansktopmusik.

Ganske vist er instrumenterne de samme (selv om der jo forskel på
instrumenter - to forskellige guitarer lyder bestemt ikke ens), men
besætningerne er ikke. Dansktoporkestre er ofte meget små (to-tre mand),
og typisk klares bassen af keyboard.

I øvrigt har fx guitaren vel næppe spillet en for alvor vigtig rolle i
dansebandmusik (ud over som rytmeinstrument, pænt i baggrunden) siden,
jeg ved ikke, Defenders, eller der omkring. Som nævnt er keyboards (der
åbenlyst *er* keyboards) langt mere fremherskende.

> Og taktslagene lyder også mere gyngende i dansktop.

Nu er jeg lidt ude på gyngende grund, eftersom musikteori absolut ikke
er min stærke side. Men fordi dansktopmusik er brugsmusik, der er
beregnet til at danse traditionel dans til, har jeg indtryk af, at der
ofte spilles i en slags tillempet valsetakt ved ded at der spilles i
normal 4/4-takt, men at den er let synkoperet, så tredje og fjerde
taktslag så at sige smelter sammen. Dermed ikke sagt, at det swinger og
er jazz, netop fordi sangenes rigide opbygning og fraværet af
improvisation fungerer som spændetrøje.

Men som sagt er det mildest talt ikke noget jeg ved, så hvis der er
nogen, der kan komme og rede mig ud af det her, vil det blive værdsat

> Et ekstremt eksempel på denne creme-sukker-fløde-lyd, med gyngende
> taktslag er f.eks. "Kandis" og "Bjørn og det er helt i Orden".

Den kender jeg så ikke lige ...

Men ovenstående var i hvert fald et bud ...

Lars

---

Lars Rindsig wrote:
> tror, du tænker på, er at hvor dansktopmusikere - som Johnny Bonde også

Nej, Johnny Bonde er en anden én (en træls spammer endda, hvis jeg
husker rigtigt). Hotdogs-manden hedder Søren Faaborg, og det var ham,
jeg tænkte på.

Lars

---

Som Lars er inde på, er det instrumenterne og f.eks. Kandis's brug af
playback

"Lars Rindsig" <spam@bounce.bounce.bounce> skrev i en meddelelse
news:3E26FC3D.5060907@bounce.bounce.bounce...
> Lars Rindsig wrote:
> > tror, du tænker på, er at hvor dansktopmusikere - som Johnny Bonde også
>
> Nej, Johnny Bonde er en anden én (en træls spammer endda, hvis jeg
> husker rigtigt). Hotdogs-manden hedder Søren Faaborg, og det var ham,
> jeg tænkte på.
>
> Lars
>

---

Ja I har ren Søren bruger ren playback
så det er lidt til grin 2 på scenen med
sang og en spade og resten playback

mvh den grimme spammer



"Mette & Flemming" <mette.flemming@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3e270ec9$0$2525$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Som Lars er inde på, er det instrumenterne og f.eks. Kandis's brug af
> playback
>
> "Lars Rindsig" <spam@bounce.bounce.bounce> skrev i en meddelelse
> news:3E26FC3D.5060907@bounce.bounce.bounce...
> > Lars Rindsig wrote:
> > > tror, du tænker på, er at hvor dansktopmusikere - som Johnny Bonde
også
> >
> > Nej, Johnny Bonde er en anden én (en træls spammer endda, hvis jeg
> > husker rigtigt). Hotdogs-manden hedder Søren Faaborg, og det var ham,
> > jeg tænkte på.
> >
> > Lars
> >
>
>

---

"Johnny Bonde" <johnny.bonde@underholdningsnettet.dk> skrev
> Ja I har ren Søren bruger ren playback
> så det er lidt til grin 2 på scenen med
> sang og en spade og resten playback
>
> mvh den grimme spammer

Ja Søren spiller en glimrende guitar.
Og han spiller SELV i modsætning til JB alias mr-smile, han kan kun AFspille
midifiler, snyde og bedrage.

--
KV

---

Således skrev "Kim Visti" <kim@musiklinien.dk> i dk.kultur.musik Fri,
17 Jan 2003 00:51:24 +0100:

Nu begynder I sgu ikke herinde også.

Fut til mudderet.

Knud
--
"The beautiful part of writing is that you don't have to get it
right the first time, unlike, say, a brain surgeon."
-- Robert Cromier

---

> Og han spiller SELV i modsætning til JB alias mr-smile, han kan kun
AFspille
> midifiler, snyde og bedrage.

Tja det svarer ellers til hvad man hører om Hr Visti som
spiller solo duo og 3 mand og dvs 3 mand står og mimer
til en midifil og påstår at de spiller.

De overholder ikke det de aftaler, holder for lange pauser og forlanger
meget mere i hyre end aftalt, sådan forklarer flere kunder det.

Man kan jo selv se det Kim tror jeg har et alias som Mr Smile
og derfor har han købt domains med dette navn og sat en
tekst derud samt et lidet flatterende billede, alle kan på
www.dk-hostmaster.dk
søge og se at hr Visti ejer disse domains.

Den slags kunne jeg aldrig finde på, og det viser vist lidt om hvem
der snyder og bedrager mest, hvis man da ellers kan tænke selv.

Føj.

EOD mvh Johnny

---

> > Og han spiller SELV i modsætning til JB alias mr-smile, han kan kun
> AFspille
> > midifiler, snyde og bedrage.
>
> Tja det svarer ellers til hvad man hører om Hr Visti som
> spiller solo duo og 3 mand og dvs 3 mand står og mimer
> til en midifil og påstår at de spiller.
>
> De overholder ikke det de aftaler, holder for lange pauser og forlanger
> meget mere i hyre end aftalt, sådan forklarer flere kunder det.

I might be wrong, men jeg tror vi er over i noget privat plidder pladder
her....

/Troels

---

"Troels" <tllund@[nof******spam]hotmail.com> skrev:

> > Tja det svarer ellers til hvad man hører om Hr Visti som
> > spiller solo duo og 3 mand og dvs 3 mand står og mimer
> > til en midifil og påstår at de spiller.
> >
> > De overholder ikke det de aftaler, holder for lange pauser og forlanger
> > meget mere i hyre end aftalt, sådan forklarer flere kunder det.
>
> I might be wrong, men jeg tror vi er over i noget privat plidder pladder
> her....

Hører det ikke til i dk.kultur.musik.dansktop.personlige-tvister?

Det hører ihvertfald ikke til her.



-V-

---

"-V-" <Diplomaten@snotmail.com> skrev i en meddelelse news:3e27dec2$0$83821$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Troels" <tllund@[nof******spam]hotmail.com> skrev:
>
> > > Tja det svarer ellers til hvad man hører om Hr Visti som
> > > spiller solo duo og 3 mand og dvs 3 mand står og mimer
> > > til en midifil og påstår at de spiller.
> > >
> > > De overholder ikke det de aftaler, holder for lange pauser og forlanger
> > > meget mere i hyre end aftalt, sådan forklarer flere kunder det.
> >
> > I might be wrong, men jeg tror vi er over i noget privat plidder pladder
> > her....
>
> Hører det ikke til i dk.kultur.musik.dansktop.personlige-tvister?
>
> Det hører ihvertfald ikke til her.
>
>


Faktisk tror jeg det høre hjemme i dk.helbred.hjernehandicap.;0)


Erik.

--

RYGESTOP UDEN STRESS:
http://home1.stofanet.dk/erikgr/

---

Lars Rindsig <spam@bounce.bounce.bounce> skrev i
news:3E26FC3D.5060907@bounce.bounce.bounce:

> Lars Rindsig wrote:
>> tror, du tænker på, er at hvor dansktopmusikere - som Johnny
>> Bonde også
>
> Nej, Johnny Bonde er en anden én (en træls spammer endda, hvis
> jeg husker rigtigt). Hotdogs-manden hedder Søren Faaborg, og
> det var ham, jeg tænkte på.

100% korrekt!

--
Venligst Bjørn

Fjern "_FJERN_" i min email-adresse
Ting til salg: <hhtp://salg.4952.dk>

---

"Lars Rindsig" <spam@bounce.bounce.bounce> skrev i en meddelelse news:3E26FB95.6000801@bounce.bounce.bounce...
> Åge Halldorsson wrote:
>

> > Mens en dansktop-slager plejer at lyde som om den er optaget i et lille
> > rum som er beklædt med et metertykt lagt vat på vægge og lofter, mens de
> > står og spiller på instrumenterne, med benene begravet i smeltet sukker op
> > til knæene. Altså en meget sukker-agtig, cremet lyd, hvor tankerne ledes hen
> > på en bagernutik fyldt med sukker- og flødekager.
>
> Det er jeg godt nok temmeligt uenig i. Faktisk synes jeg ofte, at
> dansktopmusik netop harr en kold og plastik-agtig lyd. Bl.a. har jeg
> indtryk af, at lyden komprimeres ret kraftigt, så den gør sig på
> transistorradioer og bilradioer.
>


Jeg syntes nu Åges beskrivelse passer meget godt på en "over komprimeret"
produktion. Sagen er vel at mange af dansktop produktionerne er så dårlige
at det er bedst at glatte ud med en kompresser.

Mvh,

Erik.

--

RYGESTOP UDEN STRESS:
http://home1.stofanet.dk/erikgr/

---

Erik Graversen wrote:
> Sagen er vel at mange af dansktop
> produktionerne er så dårlige at det er bedst at glatte ud med en
> kompresser.

En tanke........
Dansktopmusikken har ikke store internationale pladeselskaber i ryggen til
at betale deres produktioner (og markedsføring)........derfor den ofte meget
ringere kvalitet.

Er det ikke den kvalitet alle danske musikproduktioner lander i, hvis
nedgangen i CDsalget fortsætter?
Det er jo allerede sådan at det kun er de kunstnere, som man er stensikre på
kan sælge til platin, der får lov til at indspille dyre produktioner.
Hvilket allerede har udelukket mange kendte kunstnere, og sat dem på samme
vilkår som dansktoppen må klare sig med.

Burde nok have startet en ny tråd...men )

Flying Hotdogs

---

Flying Hotdogs <info@[NOSPAM]flyinghotdogs.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3e28049f$0$132$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Er det ikke den kvalitet alle danske musikproduktioner lander i, hvis
> nedgangen i CDsalget fortsætter?
_________

Der er i hvert fald dårlig kvalitet indenfor alle musikgenrer, oggså
dansktop.
Det er måske særlig grelt indenfor pop-rock, hvor rytmeslag er vildt
overdimensioneret i forhold til melodien.

Hilsen Åge

---

"Åge Halldorsson" <halldorsson@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3e281117$0$184$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Der er i hvert fald dårlig kvalitet indenfor alle musikgenrer, oggså
> dansktop.
> Det er måske særlig grelt indenfor pop-rock, hvor rytmeslag er vildt
> overdimensioneret i forhold til melodien.

Når du nævner at det er særligt grelt inden for pop og rock viser du jo
egentligt bare at du ikke har meget (om nogen?) forståelse for de genrer.

Inden for pop og rock finder man nok nogen af de højest betalte producere,
så at tale om dårlige produktioner er nok lidt af en misforståelse. At du
ikke kan lide måden de gør det på er en anden sag, men jeg er ret overbevist
om at de lyder lige præcis som de gør fordi de VIL lyde sådan. Altså ikke
nogen tilfældigheder her.

/Troels

---

"Åge Halldorsson" <halldorsson@post.tele.dk> skrev i en meddelelse news:3e281117$0$184$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>
> Der er i hvert fald dårlig kvalitet indenfor alle musikgenrer, oggså
> dansktop.

Jeps!

> Det er måske særlig grelt indenfor pop-rock, hvor rytmeslag er vildt
> overdimensioneret i forhold til melodien.
>

Har ingen anelse om hvad det lige er at du kalder pop-rock.
Men..... Smag og behag!


--

RYGESTOP UDEN STRESS:
http://home1.stofanet.dk/erikgr/

---

"Flying Hotdogs" <info@[NOSPAM]flyinghotdogs.dk> skrev i en meddelelse news:3e28049f$0$132$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> En tanke........
> Dansktopmusikken har ikke store internationale pladeselskaber i ryggen til
> at betale deres produktioner (og markedsføring)........derfor den ofte meget
> ringere kvalitet.
>
> Er det ikke den kvalitet alle danske musikproduktioner lander i, hvis
> nedgangen i CDsalget fortsætter?


Det er meget tænkeligt. På den anden side set er digitalt optageudstyr i dag
til at få til rimelige penge så selv små studier kan indspille i rimelig kvalitet.
Men det forudsætter selvfølgelig at man ved noget om at mikse og master.

Mvh,

Erik.

--

RYGESTOP UDEN STRESS:
http://home1.stofanet.dk/erikgr/

---

Lars Rindsig wrote:

> Jeg tror, at hvis vi skal definere præcist, hvad der giver
> dansktopmusik (eller, formentlig, mere præcist: dansebandmusik) sit
> særkende, er brugen af keyboards vigtig.

Enig i dine betragtninger, Lars.....men dansktopgenren startede jo lang tid
før der var noget der hed keyboards/synths.

En tynd teori.som vi ikke har det fjeneste belæg for......men det kunne være
at..

Dansktoppen har vel egentlig sit udspring i den store danseorkestre,
"Palmehavemusik".
I starten af 60erne, Ib Glindemands orkester og lignende, der optrådte med
solister af og til. Solister som Katy Bødtker, Birthe Wilke, Gustav Winckler
o.s.v. Det var i statsradiofonien hver søndag dengang, og man kom sandelig
ikke i radioen, hvis man ikke talte/sang 100% korrekt dansk. Det der "gris"
med at frasere, synge off beat, spille soli og alt det andet lir fra
jazz'ens verden var ikke velset.

Med Keld og the Donkeys og "Ved landsbyens gadekær" i midten af 60erne kom
der et mix mellem unge pigtrådsmusikere og danseorkesterstilen. Besætning i
bandet var betydeligt mindre ( og derfor billigere at få til at optræde)
eneste ændring var at trommerne kunne pludselig høres.Men man kunne stadig
danse på samme måde , den der synkoperede 4/4 var der jo stadig , sammen
med det korrekte danske sprog.
Pigtrådsmusikere delte sig i to genrer - beat og dansktop. (Beat blev senere
igen delt i rock og pop)
Da orglet med rytmeboks holdt sit indtog i 70erne, var muligheden for at få
danseorkester lyden tilbage, også for solomusikere. Automatikkeyboardet gav
senere igen, muligheden for at få blæserlyden fra de store danseorkestre, på
banen igen.
Med andre ord.....dansktoppens specielle sound og alt hvad der hører til når
man skal spille dansktop "rigtigt efter bogen" er en fastlåst tradition fra
efterkrigstidens store danseorkestre.

Hmmmmm....det er kun en tynd teori, som skrevet.....men er det helt hen i
vejret ? ))

/ Søren og Anette
--
Anette & Søren Faarborg
The Flying Hotdogs: Ikke så meget snak - bare god musik
www.flyinghotdogs.dk mail: info@flyinghotdogs.dk

---

Flying Hotdogs <info@[NOSPAM]flyinghotdogs.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3e2723aa$0$131$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Hmmmmm....det er kun en tynd teori, som skrevet.....men er det helt hen i
> vejret ? ))

__________

Det lyder meget fornuftigt.

Hilsen Åge

---

Flying Hotdogs wrote:

> Med andre ord.....dansktoppens specielle sound og alt hvad der hører
> til når man skal spille dansktop "rigtigt efter bogen" er en fastlåst
> tradition fra efterkrigstidens store danseorkestre.

Er ordet rumklang ikke glemt i denne tråd? Ihvertfald er det mine
erfaringer fra jobs ved koncerter, at der bliver brugt vel rigeligt med
rumklang og det især på vokalen ved traditionel dansktopmusik.

Ps. jeg har ikke lavet lyd, kun lys.

--
Mvh. Peter T. (ved svar; tag gebisset ud af min emailadresse!)
Korrekt citering -> <http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html>
For dem der VIL citere forkert -> <http://shorterlink.com/?LT93A4>
Eksempel på citatfusk: "I love the smell of new hardware in the morning"

---

Peter T. <pinoc10@hotmail.GEBIScom> skrev i en
nyhedsmeddelelse:Xns93077A47471C7muh@130.225.247.90...

> Er ordet rumklang ikke glemt i denne tråd?
___

Jo faktisk. Det er det jeg kalder lydfarven. Det er den der undrer mig
hvordan man får frem. Men jeg er jo altså heller ikke musiker.

Hilsen Åge

---

> Ps. jeg har ikke lavet lyd, kun lys.

....så du fralægger dig et hvert ansvar

/Troels

---

Troels wrote:

>
>> Ps. jeg har ikke lavet lyd, kun lys.
>
> ...så du fralægger dig et hvert ansvar

nemlig! :)

For forskellen på at lave lyd og lys, er at hvis en lampe ikke virker, tror
publikum, at det er meningen. Men siger det skrald i højtaleren, kigger de
på lydmanden. Derfor laver jeg ikke lyd! ;)

--
Mvh. Peter T. (ved svar; tag gebisset ud af min emailadresse!)
Korrekt citering -> <http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html>
For dem der VIL citere forkert -> <http://shorterlink.com/?LT93A4>
Eksempel på citatfusk: "I love the smell of new hardware in the morning"

---

Peter T. <pinoc10@hotmail.GEBIScom> skrev i en
nyhedsmeddelelse:Xns9307B0D575257muh@130.225.247.90...

> Men siger det skrald i højtaleren, kigger de
> på lydmanden. Derfor laver jeg ikke lyd! ;)
________

Nå, jamen så kan man kigge på lydmanden konstant til pop-koncerter.

Hilsen Åge

Ps: Undskyld, jeg kunne ikke nære mig

---

"Flying Hotdogs" <info@[NOSPAM]flyinghotdogs.dk> skrev i en meddelelse
news:3e2723aa$0$131$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Lars Rindsig wrote:
>
> > Jeg tror, at hvis vi skal definere præcist, hvad der giver
> > dansktopmusik (eller, formentlig, mere præcist: dansebandmusik) sit
> > særkende, er brugen af keyboards vigtig.
>
> Enig i dine betragtninger, Lars.....men dansktopgenren startede jo lang
tid
> før der var noget der hed keyboards/synths.
>
> En tynd teori.som vi ikke har det fjeneste belæg for......men det kunne
være
> at..
>
> Dansktoppen har vel egentlig sit udspring i den store danseorkestre,
> "Palmehavemusik".
> I starten af 60erne, Ib Glindemands orkester og lignende, der optrådte med
> solister af og til. Solister som Katy Bødtker, Birthe Wilke, Gustav
Winckler
> o.s.v. Det var i statsradiofonien hver søndag dengang, og man kom sandelig
> ikke i radioen, hvis man ikke talte/sang 100% korrekt dansk. Det der
"gris"
> med at frasere, synge off beat, spille soli og alt det andet lir fra
> jazz'ens verden var ikke velset.
>
> Med Keld og the Donkeys og "Ved landsbyens gadekær" i midten af 60erne kom
> der et mix mellem unge pigtrådsmusikere og danseorkesterstilen. Besætning
i
> bandet var betydeligt mindre ( og derfor billigere at få til at optræde)
> eneste ændring var at trommerne kunne pludselig høres.Men man kunne stadig
> danse på samme måde , den der synkoperede 4/4 var der jo stadig ,
sammen
> med det korrekte danske sprog.
> Pigtrådsmusikere delte sig i to genrer - beat og dansktop. (Beat blev
senere
> igen delt i rock og pop)
> Da orglet med rytmeboks holdt sit indtog i 70erne, var muligheden for at
få
> danseorkester lyden tilbage, også for solomusikere. Automatikkeyboardet
gav
> senere igen, muligheden for at få blæserlyden fra de store danseorkestre,
på
> banen igen.
> Med andre ord.....dansktoppens specielle sound og alt hvad der hører til
når
> man skal spille dansktop "rigtigt efter bogen" er en fastlåst tradition
fra
> efterkrigstidens store danseorkestre.
>
> Hmmmmm....det er kun en tynd teori, som skrevet.....men er det helt hen i
> vejret ? ))
>
> / Søren og Anette
> --
> Anette & Søren Faarborg
> The Flying Hotdogs: Ikke så meget snak - bare god musik
> www.flyinghotdogs.dk mail: info@flyinghotdogs.dk
>
>
>
>
Hej Søren

Nok ikke helt ved siden af, Leslien holdt sit indtog, og gav orglet en lyd
man aldrig havde hørt magen, og den gamle Dynacord Echomaster 4200 kunne
slappe af, og nøjes med at klare sangen, og alligevel havde man næsten et
big band. Det var dengang, bare pokkers, den Leslie var noget klodset

M.V.H....Benny..

---

On Thu, 16 Jan 2003 18:40:49 +0100, "Åge Halldorsson"
<halldorsson@post.tele.dk> wrote:

>Flying Hotdogs <info@[NOSPAM]flyinghotdogs.dk> skrev i en
>nyhedsmeddelelse:3e26db79$0$128$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>> Det har en smule med intrumentering at gøre...men mest af alt

<...............>

> Mens en dansktop-slager plejer at lyde som om den er optaget i et lille
>rum som er beklædt med et metertykt lagt vat på vægge og lofter, mens de
>står og spiller på instrumenterne, med benene begravet i smeltet sukker op
>til knæene. Altså en meget sukker-agtig, cremet lyd, hvor tankerne ledes hen
>på en
>bagernutik fyldt med sukker- og flødekager.

Man bliver påvirket af musikken og det giver nu og da nogle mere eller
mindre spøjse associationer.

Det er lidt lissom at drømme. Her bytter du bare dagens input ud med
det at lytte til musik - der kommer nogle mærkelige film ud i den
anden ende, eller fornemmelser når man som i dit tilfælde lytter til
musik.

Jeg vil også påstå at et givent stykke musik, kan forstærke eller
dæmpe en aktuel sindsstemning eller fremkalde en helt ny.

Så på mange punkter er lyd magi.

Men i begrænset udstrækning er der sikkert også en eller anden form
for fællesnævner i lydbilledet for sange, der hører ind under den
samme genre.

> Det er altså mere musikken og ikke teksten jeg tænker på. Hvordan opnås
>den creme-sukker-fløde-lyd. Hvad er det som giver den lyd. Er det specielle
>instrumenter eller måde de betjenes på.
Et givent instrument håndteres næppe anderledes i et dansktop band end
i andre bands. Så det er vist mest af alt et spørgsmål om hvordan
pladen er produceret, samt at dansktopstilen efter min bedste mening,
ikke er så nuanceret og afvekslende som f.eks klassisk.

<...............>


--
Med Venlig Hilsen
- Andreas
www.saturnus.dk - DK's bedste goth-band!

---

- A <no@way.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:pr6g2vk7jubjmqk3e9mp6logcr4u9j2cko@4ax.com...
> On Thu, 16 Jan 2003 18:40:49 +0100, "Åge Halldorsson"

> Jeg vil også påstå at et givent stykke musik, kan forstærke eller
> dæmpe en aktuel sindsstemning eller fremkalde en helt ny.
__________

HULK HULK VRÆL

Det er helt sikkert. I går nat lyttede jeg f.eks. til "Musiktema", som var
med Patsy Claine. Hun sang bare så flot og melodiøst og sørmodigt at det var
lige ved, at man stod og tudede i vilden sky, mens man arbejdede. Hun sang
som en drøm. Hun sang bare så engle-skønt, at man følte englene svævede
over hele fabrikken mens hun sang så dybt sørgmodigt. Så sørgmodigt som en
real-country-sang nu skal synges, når hele følelsesregisteret skal påvirkes.
Hun gav den med "Kulminearbejderens datter", som er noget af dert bedste der
nogensinde i hele verdens skabelses historie er præsteret indenfor musik.
Verdensmusikgenren "real-traditional-american-country" er bare så
formidabelt vidunderskønt som noget kan være.

Ja, og så er der jo liiiiige dansktop, hehe

Hilsen Åge

---

" ge Halldorsson" <halldorsson@post.tele.dk> wrote in message news:<3e26c565$0$221$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>...
> Jeg har længe undret mig over hvad det er som gør en dansktopsang til en
> dansktopsang, i sammenligning med en popsang. Jeg efterlyser i den
> forbindlse ikke sjove kommentarer om de to stilarter.

Umiddelbare betragtninger:
Dansktop: meget rumklang på vokalen, få personlige fraseringer,
overskuelig harmonisk form (3-4 akkorder (højst 4-klange!)), "pæn"
(ikke forvrængert) guitarlyd, meget ofte kvintbas, ofte fyldige
flydestemmer i keyboards, kraftigt markeret back-beat i trommer (af
hensyn til dansen), lige-på-slaget feeling (ikke rytmisk aggresivt
eller laid-back).

Pop/rock: Kan indeholde alle de ovenstående kriterier + mange andre,
og er derfor måske at betragte som en overkategori, hvorunder dansktop
også falder. Pop/rock er jo i sig selv en temmelig bred katagori. Kom
evt. med nogle konkrete eksempler, som repræsenrerer de to
stil-grupper godt.

Horsevad

---

---

" ge Halldorsson" <halldorsson@post.tele.dk> wrote in message news:<3e2aac4c$0>

> Okay. Cremeagtig lyd kan være noget som nedenstående:
> En dør til fantasien m. Kandis - Den gule Flyver m. Bjørn og Okay - Blue
> Hawai m. Vikingarna - Skomager Anton m. Kandis eller B og O - Sømanden og
> stjernen m. Richard Ragnvald
> (Altså næsten alt fra de øverste Dansktop-pladser)
>
> Det andet er så`n noget som typisk spilles på P3 (Kender ikke
> gruppe-navnene)

Hmm, så er vi vist lige vidt, for jeg kender ingen af de ovenstående,
men jeg har heller aldrig dyrket dansktoppen.

Egentlig tænkte jeg også mere på at få eksempler fra den anden gruppe,
da jeg jvf. mit tidl. indlæg opfatter dansktop som en delgruppe
indenfor pop-musik.

Horsevad

---

Horsevad <horsevad@yahoo.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:8a2709af.0301191121.5a775073@posting.google.com...

> Hmm, så er vi vist lige vidt, for jeg kender ingen af de ovenstående,
> men jeg har heller aldrig dyrket dansktoppen.
SVAR: Øhhh. Nå!
>
> Egentlig tænkte jeg også mere på at få eksempler fra den anden gruppe,
> da jeg jvf. mit tidl. indlæg opfatter dansktop som en delgruppe
> indenfor pop-musik.
SVAR: Hmmmm.... Nu synes jeg godt nok at jeg bliver lidt forvirret. Du siger
at du opfatter dansktop som en delgruppe indenfor pop-musik. Men du kender
ikke dansktop, selv om jeg nævner noget af det allermest kendte dansktop
(sange og grupper)?. Nu tror jeg nok jeg er faldet af. Hmmmmm....... ? ? ?
Nå men, hvad. Det andet kan jeg desværre ikke hjælpe med . Jeg kender
desværre ikke popmusik godt nok til at kunne nævne nogle specielle grupper.
Jeg ved ikke hvad de forskellige grupper hedder og hvordan de spiller. For
mig lyder det ret ens. Så jeg kommer det hele ned i een pulje. Men det er
så`n npoget som er i MelodiGrand-prix, Popstars, Stjerne for en aften og
så`n noget.
Men ang. dansktop, så lad mig lige nævne nogle flere. Nu nævner jeg
nogle titler som alle er blandt de største slagere:

Du ligner din mor (Kim og Hallo)
Her på min altan (Richard Ragnvald)
Skagens solnedgang (Kandis)
Pigerne i Ålborg (Tony Åbo
To mørke øjne (Dorthe Kollo)

Hilsen Åge