/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
TTT vinder disse to Oscar's...
Fra : Max


Dato : 12-01-03 18:16


The nominees for Sound Editing are:


Harry Potter and the Chamber of Secrets

The Lord of the Rings: The Two Towers

Minority Report

Road to Perdition

Spider-Man

We Were Soldiers

XXX
-------------
Jeg håber på WWS - men der er alså også en fed lyd i TTT,jeg har ikke
set RtP - kan den vinde her ?

~~~~~~~~~~~~~~~~


The nominees for Visual Effects are:


Harry Potter and the Chamber of Secrets

The Lord of the Rings: The Two Towers

Men in Black II

Minority Report

Spider-Man

Star Wars Episode II Attack of the Clones

XXX

-----------
Holder på SW2 derefter på MR, men det bliver vel TTT ;--(
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~


 
 
Kong Kent (12-01-2003)
Kommentar
Fra : Kong Kent


Dato : 12-01-03 19:45

> The nominees for Sound Editing are:

> -------------
> Jeg håber på WWS - men der er alså også en fed lyd i TTT,jeg har ikke
> set RtP - kan den vinde her ?
> ~~~~~~~~~~~~~~~~

Det tror jeg ikke. Har lidt på fornemmelsen det bliver en storfilm der
render med statuen i denne kategori. Har egentlig ikke noget videnskabelig
belæg for min tro på dette, men det er bare en fornemmelse jeg har. Storfilm
der er flotte og rigtig gode, men som ikke disker op med
skuespillerpræstationer der er en statue værd, får som regel smidt et par
tekniske Oscar's efter sig som kompensation og dermed anerkendelsen af, at
filmen altså *er* flot på trods af de manglende præstationer fra
skuespillerne.

Det har da været tilfældet med både Danser Med Ulve, Titanic, Star Wars (1,
4, 5 og 6) samt den første LOTR, så jeg tror på det igen i 2003 :)

> The nominees for Visual Effects are:

> -----------
> Holder på SW2 derefter på MR, men det bliver vel TTT ;--(
> ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hvorfor tror du dog det? SW2 er jo storfavorit i netop dén kategori.
Minority Report tror jeg er en laaaang outsider. Bevares, jeg forstår godt
du kan frygte TTT render med statuen pga. den hype der er omkring LOTR, og
jeg er da tilbøjelig til at sige TTT fortjener den, men SW2 var nu også
rigtig, rigtig flot. Det bliver "close call" :)

--
Kent.
http://formel1.jubii.dk - F1 på dansk!
http://www.f1journal.com - entusiasternes site.



CybaMerc (12-01-2003)
Kommentar
Fra : CybaMerc


Dato : 12-01-03 23:20

A long time ago in a galaxy far, far away....
Kong Kent wrote:


[snip]

>Storfilm der er flotte og rigtig gode, men som ikke disker op med
>skuespillerpræstationer der er en statue værd, får som regel smidt et par
>tekniske Oscar's efter sig som kompensation

Jaeh... det kræver jo, at der er noget at give en Oscar for. Lige
netop priserne for lyd og lyd-redigering er rimeligt variede, hvad
vindere angår. Der er skam også en del "Best Pictures" imellem.

>>Det har da været tilfældet med både Danser Med Ulve, Titanic, Star Wars (1,
>4, 5 og 6) samt den første LOTR, så jeg tror på det igen i 2003 :)

Ep. I var nomineret til både bedste lyd og lyd-redigering; men det var
året, hvor The Matrix snubbede alle de priser, TPM burde have haft.

FOTR var ikke nomineret i kategorien lyd-redigering, og vandt heller
ikke bedste lyd.

[snip]

>Hvorfor tror du dog det? SW2 er jo storfavorit i netop dén kategori.

Det er jeg absolut ikke enig i. ILM har ikke vundet en statuette siden
1995. AOTC har derudover på ingen måde samme goodwill som TTT og har
iøvrigt også udgivelsestidspunktet imod sig. Ligesom det lykkedes
folkene bag The Matrix at bilde de fleste ind, at Bullet Time var nyt
og revolutionerende (selvom det bygger på principper ældre end film,
og i virkeligheden blot er en mere avanceret version af Tim Macmillans
Time Slice-teknik. http://www.timeslicefilms.com/), har WETA også fået
skabt en del hype omkring dets MASSIVE software. At ILM har haft
lignende software i årevis, og at WETA konsulterede ILM under
udviklingen, vil næppe være noget Akademiet tager med i
overvejelserne.

Nej, jeg regner absolut ikke med, at AOTC vinder... selvom den
fortjener det.

[snip]

CybaMerc (12-01-2003)
Kommentar
Fra : CybaMerc


Dato : 12-01-03 22:55

A long time ago in a galaxy far, far away....
Max wrote:



>The nominees for Sound Editing are:

[snip]

Der kan maksimalt være tre nominerede, og AOTC vil formentlig være en
af dem. Den er også et godt bud på en vinder. Dels fordi den
vitterligt er en kæmpe præstation; men også af div. politiske årsager.
Det er en pris, man godt kan undvære. Og der er altid bedste lyd til
en af de film, man ikke har noget imod.

>The nominees for Visual Effects are:

[snip]

Også kun tre. Dog nogle udmærkede valg... måske på nær xXx.

TTT er selvsagt, og jeg tror desværre også, at den vinder.

Umiddelbart skulle man mene, at AOTC også er selvskreven; men da det
ubetinget er ILMs største præstation, og Lucas samtidig er upopulær i
Hollywood, kunne jeg godt forestille mig, at man nominerede en anden
film, f.eks. Harry Potter. Minority Report of MiBII er også
muligheder; men kun hvis Akademiet virkeligt er indstillet på at pisse
på Lucas og ILM.

Spider-Man bliver desværre nok den 3. nominerede. Ikke fordi den har
imponerende effekter; men fordi den var et kæmpe hit, der fik en
virkeligt god modtagelse... og så er effekterne lavet af Sony
Imageworks.

Iøvrigt en interessant og meget relevant artikel:
http://www.dailydigest.net/oscarplayoffs022202.html

Jeg er fuldstændigt enig med ham, der har skrevet den.

[snip]

Thomas Mouritsen (13-01-2003)
Kommentar
Fra : Thomas Mouritsen


Dato : 13-01-03 00:26


"CybaMerc" <CybaMerc@REMOVE_THISimage.dk> skrev i en meddelelse
news:rjn32v46hhkt4207eittkqig4qfpv86naq@4ax.com...

> Iøvrigt en interessant og meget relevant artikel:
> http://www.dailydigest.net/oscarplayoffs022202.html

Ja, det er faktisk en god og velskrevet artikel.

Hvad visual effects angår, så bør AOTC helt sikkert vinde den kategori ; Den
er et overflødigshorn af imponerende effekt-mageri, og skal jeg single éen
effekt ud, som gør at ILM bør vinde, så må det være det digitalt håndholdte
kamera, i Clone Wars scenen til sidst. Det er meget vel en throwaway gag,
men den gør to ting for mig : Den er på sin måde vigtig for fortællingen af
historien, da den viser kaos, og samtidig formår at stille skarpt på de
karakterer der er i fokus i historien. Dernæst formår effekten, helt at
skjule at den *er* en effekt, og ikke "bare" brugen af et traditionelt
håndholdt kamera med brug af zoom. Jeg synes den lille gag er meget
imponerende.

TTT vinder sikkert alligevel, og det er synd ; Den har Golum, som vitterligt
*er* fantastisk lavet, men alt det andet ku' ligeså godt være outtakes fra
FOTR, og dens digitale effekter *er* bare ikke ligeså polerede og pæne som
ILM's ditto. Dragen i TTT er pæn, men Dragonheart fra 1996 er egentligt
ligeså imponerende.

ILM er bare dygtigere. Sådan er det bare.






Peter Bjerre Rosa (13-01-2003)
Kommentar
Fra : Peter Bjerre Rosa


Dato : 13-01-03 00:53

Thomas Mouritsen skrev:

> Hvad visual effects angår, så bør AOTC helt sikkert vinde den
> kategori

Forhåbentlig ikke. Der er flotte scener imellem, indrømmet, men der er
bestemt også amatøragtige sekvenser, der slet ikke lever op til dagens
standard. Det er længe siden, jeg så filmen, men især Anakins rideture
på dyrene virkede utilsigtet komisk.

> Den har Golum, som vitterligt *er* fantastisk lavet,

Mimikken er da velfungerende, men ambiencelyset er skod.

Jeg synes, CGI'en i Harry Potter slår begge film med et par længder.

--
Mvh. Peter
"Dear MacGyver, enclosed is a rubber band, a paper clip and a drinking
straw, please save my dog."


CybaMerc (14-01-2003)
Kommentar
Fra : CybaMerc


Dato : 14-01-03 01:07

A long time ago in a galaxy far, far away....
Thomas Mouritsen wrote:


[snip]

>... skal jeg single éen effekt ud, som gør at ILM bør vinde, så må det være
>det digitalt håndholdte kamera, i Clone Wars scenen til sidst.

Det ser godt ud; men stilistisk passer det ikke end i Lucas' visuelle
univers. Det er faktisk en effekt, jeg er lidt sur over.

[snip]

Peter B. Juul (14-01-2003)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 14-01-03 06:52

CybaMerc <CybaMerc@REMOVE_THISimage.dk> writes:

> Det ser godt ud; men stilistisk passer det ikke end i Lucas' visuelle
> univers. Det er faktisk en effekt, jeg er lidt sur over.

Enig. Stilen har hele tiden været "Superudgave af de gamle forfilm med
Jens Lyn" med fjottede wipes og hele svineriet. Håndholdte kameraer
var bare ikke en mulighed dengang

--
Peter B. Juul, o.-.o "Hej hej, her er Morse-Per."
The RockBear. ((^))
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

CybaMerc (14-01-2003)
Kommentar
Fra : CybaMerc


Dato : 14-01-03 22:51

A long time ago in a galaxy far, far away....
Peter B. Juul wrote:


[snip]

>Håndholdte kameraer var bare ikke en mulighed dengang

De gamle SW-film bruger faktisk håndholdt kamera i nogle scener (eller
også kører de på et helt vildt ujævnt underlag); men scenen i AOTC
ligner jo noget fra NYPD Blue.

Max (13-01-2003)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 13-01-03 01:48

On Sun, 12 Jan 2003 22:54:39 +0100, CybaMerc
<CybaMerc@REMOVE_THISimage.dk> wrote:

>A long time ago in a galaxy far, far away....
>Max wrote:
>
>
>
>>The nominees for Sound Editing are:
>
>[snip]
>
>Der kan maksimalt være tre nominerede, og AOTC vil formentlig være en
>af dem. Den er også et godt bud på en vinder. Dels fordi den
>vitterligt er en kæmpe præstation; men også af div. politiske årsager.
>Det er en pris, man godt kan undvære. Og der er altid bedste lyd til
>en af de film, man ikke har noget imod.
>
>>The nominees for Visual Effects are:
>
>[snip]
>
>Også kun tre. Dog nogle udmærkede valg... måske på nær xXx.
>
>TTT er selvsagt, og jeg tror desværre også, at den vinder.
>
>Umiddelbart skulle man mene, at AOTC også er selvskreven; men da det
>ubetinget er ILMs største præstation, og Lucas samtidig er upopulær i
>Hollywood, kunne jeg godt forestille mig, at man nominerede en anden
>film, f.eks. Harry Potter. Minority Report of MiBII er også
>muligheder; men kun hvis Akademiet virkeligt er indstillet på at pisse
>på Lucas og ILM.
>
>Spider-Man bliver desværre nok den 3. nominerede. Ikke fordi den har
>imponerende effekter; men fordi den var et kæmpe hit, der fik en
>virkeligt god modtagelse... og så er effekterne lavet af Sony
>Imageworks.
>
>Iøvrigt en interessant og meget relevant artikel:
>http://www.dailydigest.net/oscarplayoffs022202.html
>
>Jeg er fuldstændigt enig med ham, der har skrevet den.

Hvor har du dog ret i det du siger her
Det er alså de rigtig nominerede jeg har skrevet ned og ikke noget jeg
har fundet på eller som jeg gerne ville have at de nominerede så ud,
så undskyld jeg glemte kilden

ja var der ikke kun 3 nominees de sidste par gange !?

mvh
Max

Kilde:
http://www.cinescape.com/0/editorial.asp?aff_id=0&this_cat=Movies&action=page&type_id=&cat_id=270338&obj_id=37426

Peter Brandt Nielsen (13-01-2003)
Kommentar
Fra : Peter Brandt Nielsen


Dato : 13-01-03 12:16

Max skrev:
> Det er alså de rigtig nominerede jeg har skrevet ned og ikke
> noget jeg har fundet på eller som jeg gerne ville have at de
> nominerede så ud, så undskyld jeg glemte kilden
>
> ja var der ikke kun 3 nominees de sidste par gange !?

Der er også højst tre nominerede i år. Listerne på syv film er de
film, som overvejes til kategorierne. De vil blive forelagt de
komitéer, der afgør nomineringerne i de to kategorier. Der er
endda helt særlige regler for sound editing-kategorien. Officielle
kilder:

http://www.oscars.org/press/pressreleases/2003/03.01.08.a.html
http://www.oscars.org/press/pressreleases/2003/03.01.08.b.html

Disse priser skal ikke sammenblandes med de mere særegne
Scientific and Technical Awards, som uddeles for sig den 1. marts.


--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk


Max (13-01-2003)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 13-01-03 17:22

On Mon, 13 Jan 2003 12:16:03 +0100, "Peter Brandt Nielsen"
<peterbrandtnielsen@hotmail.com> wrote:

>Max skrev:
>> Det er alså de rigtig nominerede jeg har skrevet ned og ikke
>> noget jeg har fundet på eller som jeg gerne ville have at de
>> nominerede så ud, så undskyld jeg glemte kilden
>>
>> ja var der ikke kun 3 nominees de sidste par gange !?
>
>Der er også højst tre nominerede i år. Listerne på syv film er de
>film, som overvejes til kategorierne. De vil blive forelagt de
>komitéer, der afgør nomineringerne i de to kategorier. Der er
>endda helt særlige regler for sound editing-kategorien. Officielle
>kilder:
>
>http://www.oscars.org/press/pressreleases/2003/03.01.08.a.html
>http://www.oscars.org/press/pressreleases/2003/03.01.08.b.html
>
>Disse priser skal ikke sammenblandes med de mere særegne
>Scientific and Technical Awards, som uddeles for sig den 1. marts.

Ok på den måde!
Tak for hjælpen

mvh
Max

Mikkel Knudsen (13-01-2003)
Kommentar
Fra : Mikkel Knudsen


Dato : 13-01-03 16:31


"CybaMerc" <CybaMerc@REMOVE_THISimage.dk> skrev i en meddelelse
news:rjn32v46hhkt4207eittkqig4qfpv86naq@4ax.com...
> A long time ago in a galaxy far, far away....
> Max wrote:
>
>
>
> >The nominees for Sound Editing are:
>
> [snip]
>
> Der kan maksimalt være tre nominerede, og AOTC vil formentlig være en
> af dem. Den er også et godt bud på en vinder. Dels fordi den
> vitterligt er en kæmpe præstation; men også af div. politiske årsager.
> Det er en pris, man godt kan undvære. Og der er altid bedste lyd til
> en af de film, man ikke har noget imod.
>

De sidste 2 år har man jo faktisk kun valgt 2 nominerede. Lidt sjovt sidste
år, da de udelod FOTR, der jo faktisk kunne have nået Titanic og All About
Eve med 14 nomineringer (og FOTR var vel ellers det mest oplagte bud (for
det utrænede øre i hvert fald)).


> >The nominees for Visual Effects are:
>
> [snip]
>
> Også kun tre. Dog nogle udmærkede valg... måske på nær xXx.
>
> TTT er selvsagt, og jeg tror desværre også, at den vinder.
>
> Umiddelbart skulle man mene, at AOTC også er selvskreven; men da det
> ubetinget er ILMs største præstation, og Lucas samtidig er upopulær i
> Hollywood, kunne jeg godt forestille mig, at man nominerede en anden
> film, f.eks. Harry Potter. Minority Report of MiBII er også
> muligheder; men kun hvis Akademiet virkeligt er indstillet på at pisse
> på Lucas og ILM.
>
> Spider-Man bliver desværre nok den 3. nominerede. Ikke fordi den har
> imponerende effekter; men fordi den var et kæmpe hit, der fik en
> virkeligt god modtagelse... og så er effekterne lavet af Sony
> Imageworks.
>

AOTC, TTT og Minority Report bliver nomineret.

TTT vinder højst sandsynligt.

Iøvrigt en interessant og meget relevant artikel:
> http://www.dailydigest.net/oscarplayoffs022202.html
>
> Jeg er fuldstændigt enig med ham, der har skrevet den.
>

Eller også har de folk, der stemmer, blot en tendens til at vælge det, der
umiddelbart virker mest imponerende? Altså ikke nødvendigvis det teknisk
sværeste, men det mest overvældende? Derfor kan de fx vælge Gladiator, der
havde fantastiske scener, hvor CGI'en spillede en ikke uvæsentlig rolle (og
de kunne jo åbenlyst godt lide Gladiator som film), mens de ikke stemte på
Hollow Man, der bruger imponerende teknologi i en middelmådig film. Det
samme gælder med The Matrix ("Wow, det der bullet-time ser fedt ud?! Det må
virkeligt have været svært at lave?") og FOTR. Og så er der jo desværre
heller ikke så meget overraskelsmoment i det faktum, at "den nye Star Wars
film har banebrydende effekter", som ved 'nye' film. Det kan i øvrigt også
godt blive et problem for TTT.

Måske er VFX-oscaren lige så meget en pris, der gives til dem, der udnytter
teknologien - ikke dem, der skaber den. Det sidste burde måske være
tilfældet?

MvH Mikkel




Peter Lind (13-01-2003)
Kommentar
Fra : Peter Lind


Dato : 13-01-03 21:47


"Mikkel Knudsen" <MS_Knudsen@yahoo.com> skrev >

> > [snip]

[ Visual Effects Oscar ]

>
> Eller også har de folk, der stemmer, blot en tendens til at vælge det, der
> umiddelbart virker mest imponerende? Altså ikke nødvendigvis det teknisk
> sværeste, men det mest overvældende?
> [ snip ]
> Måske er VFX-oscaren lige så meget en pris, der gives til dem, der
udnytter
> teknologien - ikke dem, der skaber den. Det sidste burde måske være
> tilfældet?
>

Jeg ved ikke om der er nogle bestemte kriterier som man skal gå ud fra, når
man stemmer, men jeg vil dog under alle omstændigheder mene at nogle 'knap
så banebrydende' effekter (som der f.eks blev brugt i FotR) der støtter og
hjælper til opfattelsen af filmen, bør gives flere stemmer end imponerende
effekter, der ikke så meget støtter filmens historie, men ser pokkers fedt
ud, og var svært at lave.
Lucas og ILM har været meget banebrydende med hensyn til effekter og brug af
digitale kameraer og hvad ved jeg - og mange tak for det - men jeg synes at
Klonernes Angreb, langt mere virker som en imponerende samling effekter, end
en fantastisk film, understøttet af flotte effekter, medens i FotR overså
man ofte effekterne, da de kom i anden række.

Måske er jeg bare en gammel dogme-nørd, men jeg synes at flot lyd, god
musik, flot fotografering og fede effekter, kun har noget at sige, hvis det
giver mening for historien. Mht for eksempel The Matrix, så var Bullet-Time
jo bestemt ikke en ny opfindelse, men det blev brugt på en unik måde, der
faktisk gav mening, udover at se fedt ud - og det er vel det der er meningen
med effekterne, at få historien til at komme endnu bedre ud på lærredet ?
Så jeg synes faktisk at det er hel på sin plads at det er dem der forstår at
udnytte teknologien bedst muligt, der får Oscaren...

Men hvad mener resten af gruppen ? Det kunne da være en interessant debat...

mvh
Peter Lind




CybaMerc (14-01-2003)
Kommentar
Fra : CybaMerc


Dato : 14-01-03 01:11

A long time ago in a galaxy far, far away....
Peter Lind wrote:


[snip]

>Mht for eksempel The Matrix, så var Bullet-Time jo bestemt ikke en ny opfindelse,
>men det blev brugt på en unik måde, der faktisk gav mening, udover at se fedt ud -
>og det er vel det der er meningen med effekterne, at få historien til at komme endnu
>bedre ud på lærredet ?

Det er et argument, jeg står fuldstændigt uforstående overfor. Hvordan
kan lidt fancy slow-motion bedre forsvares ift. en historie
sammenlignet med digitale baggrunde og figurer? Det giver ingen
mening.

[snip]

Peter Lind (14-01-2003)
Kommentar
Fra : Peter Lind


Dato : 14-01-03 10:19


"CybaMerc" <CybaMerc@REMOVE_THISimage.dk> skrev
> A long time ago in a galaxy far, far away....
> Peter Lind wrote:
>
>
> [snip]
>
> >Mht for eksempel The Matrix, så var Bullet-Time jo bestemt ikke en ny
opfindelse,
> >men det blev brugt på en unik måde, der faktisk gav mening, udover at se
fedt ud -
> >og det er vel det der er meningen med effekterne, at få historien til at
komme endnu
> >bedre ud på lærredet ?
>
> Det er et argument, jeg står fuldstændigt uforstående overfor. Hvordan
> kan lidt fancy slow-motion bedre forsvares ift. en historie
> sammenlignet med digitale baggrunde og figurer? Det giver ingen
> mening.

Så skal jeg da prøve at uddybe det lidt...
I The Matrix, er det en væsentlig del af historien at Neo indser at han er
uafhængig af tid og rum i 'the matrix' - han kan bevære sig 'faster than a
speeding bullet, jump tall buildings' etc... Og i den fancy slow-motion
effekt ser man tingene fra hans synspunkt, det hele går præcis så
langsomt/hurtigt som han opfatter det.
I Star Wars (især Episode II) har man f.eks optaget en scene i Naboo, uden
alle skuespillerne, men de har spillet op mod den/de manglende, som så
senere er blevet optaget i et bluescreen-studie og klistret ind i filmen.
Altså en effekt, der udelukkende er lavet fordi man ikke kunne få sin
produktionsplan til at passe, og ikke fordi det giver mening at have en
effekt det sted i filmen. Andre gange har man fjernet eller indsat figurer i
allerede optagede scener, fordi scenen gav mere mening på den måde - det er
i mine øjne lidt bedre, men man bruger stadig effekterne fordi det ville
være for dyrt/besværligt at tage scenen om, og ikke fordi den ikke kunne
laves uden.
Flere af figurerne i Star Wars er digitale, i enkelte tilfælde fordi de skal
bevæge sig på en måde dukker ikke kan bevæge sig på, og for det meste er det
da også ganske vellykket.
Men jeg synes stadig at Star Wars virker som en film der er lavet for
effekternes skyld, og hvor man virkelig har presset citronen for at finde på
nye smarte effekter, fremfor blot at se på hvad der ville virke mest
effektivt for historien. Det har selvfølgelig også sin berettigelse, mange
er taknemmelige for det arbejde ILM har lavet igennem tiderne, og de skal jo
lære på en eller anden måde.

Jeg synes stadig at det er nogle fede film, men jeg foretrækker effekter,
hvor man ikke opdager/tænker over at det er en effekt.
Det er selvfølgelig okay hvis du ikke er enig med mig, men jeg håber da at
jeg har fået forklaret mit synspunkt.

mvh
Peter Lind

PS: mht digitale baggrunde, bliver de så ikke brugt så meget i stort set
alle film, at man næsten ikke kan regne dem for effekter mere ?



CybaMerc (15-01-2003)
Kommentar
Fra : CybaMerc


Dato : 15-01-03 00:34

A long time ago in a galaxy far, far away....
Peter Lind wrote:


[snip]

>Det er selvfølgelig okay hvis du ikke er enig med mig, men jeg håber da at
>jeg har fået forklaret mit synspunkt.

Du forklarer dig udmærket, og jeg må lige indskyde, at jeg også synes,
at The Matrix er en fremragende film. Men jeg kan stadig ikke se,
hvordan en effekt som slow-motion (uanset at den har en funktion ift.
historien) er mere forsvarlig end noget så grundlæggende som
baggrunde. Ja, man kan da brokke sig over, at det er lavet med
computergrafik, hvis man er så snævertsynet; men baggrundene skulle
under alle omstændigheder laves. Hvis ikke med computer, så med
miniature-modeller. Den type sets SW kræver kan ikke bygges i fuld
størrelse. Selv de gamle film brugte masser af blue screen effekter;
men da teknikken på det tidspunkt ikke tillod verdener af den
størrelse Lucas havde i tankerne, måtte han jo klare sig med mindre.
Derfor forskellen i den måde filmene er lavet på.

Jeg kan ikke følge argumentet, at SW bruger effekter for effekternes
skyld. Det synes jeg ærlig talt passer mere på en film som The Matrix,
som anstrenger sig for at være så cool som overhovedet muligt.

[snip]

>PS: mht digitale baggrunde, bliver de så ikke brugt så meget i stort set
>alle film, at man næsten ikke kan regne dem for effekter mere ?

Det er jo stadig en effekt uanset, hvor alm. den er. Der er jo også
stor variation i kvaliteten.

Peter Brandt Nielsen (14-01-2003)
Kommentar
Fra : Peter Brandt Nielsen


Dato : 14-01-03 01:04

Peter Lind skrev:
>> Måske er VFX-oscaren lige så meget en pris, der gives til dem,
>> der udnytter teknologien - ikke dem, der skaber den. Det
>> sidste burde måske være tilfældet?
>
> Jeg ved ikke om der er nogle bestemte kriterier som man skal gå
> ud fra, når man stemmer, men jeg vil dog under alle
> omstændigheder mene at nogle 'knap så banebrydende' effekter
> (som der f.eks blev brugt i FotR) der støtter og hjælper til
> opfattelsen af filmen, bør gives flere stemmer end imponerende
> effekter, der ikke så meget støtter filmens historie, men ser
> pokkers fedt ud, og var svært at lave.

Jeg tror ikke, man kan eller bør fokusere udelukkende på én af de
to dyder, du/I skitserer. Både effekternes udseende og umiddelbare
effekt og deres funktion i filmen må være centrale for dem, der
laver effekterne og for det publikum, der skal se på dem.

Der står faktisk noget i Oscar-reglerne for Visual Effects-prisen
om det: "Achievements shall be judged within the parameters
defined by the Visual Effects Branch Executive Committee and on
the basis of: (a) consideration of the contribution the visual
effects make to the overall production and (b) the artistry, skill
and fidelity with which the visual illusions are achieved."

Altså foretager de samme skelnen, men tillægger de to ting lige
stor vægt. Det må også have været et debatemne i Oscar-akademiet
på et tidspunkt!

http://www.oscar.org/75academyawards/rules/rule22.html


--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk


CybaMerc (14-01-2003)
Kommentar
Fra : CybaMerc


Dato : 14-01-03 01:05

A long time ago in a galaxy far, far away....
Mikkel Knudsen wrote:


[snip]

>Eller også har de folk, der stemmer, blot en tendens til at vælge det, der
>umiddelbart virker mest imponerende?

Det er jo branchefolk, der sidder i Akademiet. De skulle gerne uddele
priserne på et sagligt grundlæg.

>Altså ikke nødvendigvis det teknisk sværeste, men det mest overvældende?

Det lyder frygteligt subjektivt.

[snip]

>mens de ikke stemte på Hollow Man, der bruger imponerende teknologi i en middelmådig film.

Nu kunne jeg godt lide den; men hvorvidt filmen er godt eller dårlig
er irrelevant. Effekterne gjorde deres job i filmens kontekst - og
gjorde det godt. Dermed ikke sagt, at den skulle have vundet.
Gladiator er da også en flot film, og Perfect Storm har da også sine
lyspunkter, selvom de er begrænset primært til det rent tekniske.

>Det samme gælder med The Matrix ("Wow, det der bullet-time ser fedt ud?! Det må
>virkeligt have været svært at lave?") og FOTR.

Igen må jeg påpege, at der er tale om branchefolk, og derudover
leverer producerne af de nominerede film skriftlig og visuel
dokumentation af arbejdet på filmene. Sidstnævnte kan dog også være en
del af problemet, da det, der gerne skulle være saglig dokumentation
af et stykke arbejde, ofte udvikler sig til reel propaganda. Alle de
store filmselskaber laver også reklamer, der henvender sig specielt
til Akademiets medlemmer. En Oscar giver status og øget indtjening, og
det påvirker hele processen.

Derudover er det jo alm. kendt, at Oscar-uddelingen er gennemsyret af
politik og personlige agendaer. Det er bare sørgeligt, at lige netop
de priser, som bør kunne uddeles på et rimeligt objektivt grundlag,
måske er dem, der uddeles på de mest tvivlsomme. Men måske er der
nogle i Akademiet, der mener, at det er ILMs tur i år... man kan da
håbe.

[snip]

>Måske er VFX-oscaren lige så meget en pris, der gives til dem, der udnytter
>teknologien - ikke dem, der skaber den.

Selvfølgelig. Men uanset om effekten er ny eller gammel, må man også
se på kompleksiteten. En film, der kun har et fx shot, som til gengæld
er perfekt udført, kan ikke sammenlignes med en, der har adskillige
hundrede.

>Det sidste burde måske være tilfældet?

Det kommer jo også an på kvaliteten; men som udgangspunkt må
nyskabelser vægte mere IMO.

Mikkel Knudsen (14-01-2003)
Kommentar
Fra : Mikkel Knudsen


Dato : 14-01-03 16:36


"CybaMerc" <CybaMerc@REMOVE_THISimage.dk> skrev i en meddelelse
news:g6j62v82qqpbed25mop3e85rnpnuj3k0d8@4ax.com...
> A long time ago in a galaxy far, far away....
> Mikkel Knudsen wrote:

Følgende er skrevet med alvorlig fare for at dumme mig:

> [snip]
>
> >Eller også har de folk, der stemmer, blot en tendens til at vælge det,
der
> >umiddelbart virker mest imponerende?
>
> Det er jo branchefolk, der sidder i Akademiet. De skulle gerne uddele
> priserne på et sagligt grundlæg.

Tænker du på VFX-branchen eller filmbranchen generelt?

Jeg er temmeligt overbevist om, at det folk fra alle dele af filmindustrien,
der stemmer blandt de nominerede (der bliver valgt af folkene i den særlige
'branch' - bedste film vælges dog af alle. Den artikel, du tidligere linkede
til, roste (i hvert fald delvist) i øvrigt også nomineringerne - som er
foretaget af VFX-folk).

Derfor er det heller ikke så underligt, hvis fx manuskriptforfattere vægter
film, hvor effekterne fungerer bedre i historien. Skuespillere (som der jo
er absolut flest af) og instruktører mv har måske lignende ideer om filmen
som helhed (og mindre blik for de små tekniske finesser, du gerne vil sætte
højt).

> >Altså ikke nødvendigvis det teknisk sværeste, men det mest overvældende?
>
> Det lyder frygteligt subjektivt.

Det er det også. Nu er den ikke en del af det officielle grundlag for
bedømmelsen (læs den i Peters indlæg), men du skal absolut ikke undervurdere
wow-oplevelsen. Og ja, den er nok frygteligt subjektiv.

Det kan man jo så lide eller ej (men hvis det virkeligt fænger publikum, er
der jo også tale om CGI, der virker?)

[snip]

>
> Igen må jeg påpege, at der er tale om branchefolk, og derudover
> leverer producerne af de nominerede film skriftlig og visuel
> dokumentation af arbejdet på filmene. Sidstnævnte kan dog også være en
> del af problemet, da det, der gerne skulle være saglig dokumentation
> af et stykke arbejde, ofte udvikler sig til reel propaganda. Alle de
> store filmselskaber laver også reklamer, der henvender sig specielt
> til Akademiets medlemmer. En Oscar giver status og øget indtjening, og
> det påvirker hele processen.
>
> Derudover er det jo alm. kendt, at Oscar-uddelingen er gennemsyret af
> politik og personlige agendaer.

Selvfølgeligt er det det. Men nu skal vi heller ikke være mere paranoide,
end godt er. Jeg synes (som udenforstående) ikke, at der er nogle
_virkeligt_ mystiske uddelinger i kategorien, de sidste par år. Og hvis det
vitterligt er fx skuespillere, der skal stemme, er de måske blot lige så
tilbøjelige til at negligere selve VFX-processen til fordel for det færdige
projekt, som jeg er.

>Det er bare sørgeligt, at lige netop
> de priser, som bør kunne uddeles på et rimeligt objektivt grundlag,
> måske er dem, der uddeles på de mest tvivlsomme.

I en verden hvor Akiva Goldsman (Batman & Robin) kan vinde 'best adaptation'
for en fri fantasi over en semi-kendt mands liv, så er jeg tilbøjelig til at
være dybt uenig.

Desuden er der jo netop indbygget en vis subjetivitet i
bedømmelsesgrundlaget, der jo også lægger vægt på *opfattelsen* af
effekterne. Men ellers er jeg da enig i, at man såvidt muligt bør forsøge at
stemme på de bedste valg.

>Men måske er der
> nogle i Akademiet, der mener, at det er ILMs tur i år... man kan da
> håbe.

Jeg tvivler på, at de har flertal. Ikke fordi det er ILM imod WETA, men
fordi at det SW mod LOTR.

> [snip]
>
> >Måske er VFX-oscaren lige så meget en pris, der gives til dem, der
udnytter
> >teknologien - ikke dem, der skaber den.
>
> Selvfølgelig. Men uanset om effekten er ny eller gammel, må man også
> se på kompleksiteten. En film, der kun har et fx shot, som til gengæld
> er perfekt udført, kan ikke sammenlignes med en, der har adskillige
> hundrede.
>
> >Det sidste burde måske være tilfældet?
>
> Det kommer jo også an på kvaliteten; men som udgangspunkt må
> nyskabelser vægte mere IMO.

Enig.

MvH Mikkel



CybaMerc (15-01-2003)
Kommentar
Fra : CybaMerc


Dato : 15-01-03 01:14

A long time ago in a galaxy far, far away....
Mikkel Knudsen wrote:


[snip]

>Tænker du på VFX-branchen eller filmbranchen generelt?

Både og. Akademiet består af branchefolk, dvs. personer, der arbejde
indenfor alle felter i filmbranchen.

Nomineringer kan kun foretages af folk, der arbejder indenfor det
samme felt. Dvs. at en instruktør kan nominere andre instruktører; men
f.eks. ikke skuespillere.

På samme måde kan effektfolk, der har stemmeret, nominere film til
Visual Effects-prisen udfra den liste af film som Visual
Effects-afdelingen har sammensat. Den endelige afstemning er åben for
alle stemmeberettigede medlemmer af Akademiet, og det er måske i
virkeligheden problemet.

Bedste lyd-redigering har iøvrigt nogle helt særlige regler, der
adskiller sig fra ovenstående, som gælder for de fleste kategorier.

>Jeg er temmeligt overbevist om, at det folk fra alle dele af filmindustrien,
>der stemmer blandt de nominerede

Ja, med få undtagelser.

[snip]

>Derfor er det heller ikke så underligt, hvis fx manuskriptforfattere vægter
>film, hvor effekterne fungerer bedre i historien.

Jeg vil hellere sige, at folk, der måske ikke besidder den fornødne
viden, vil være mere tilbøjelige til at stemme ud fra, hvilken film de
bedst kan lide. Hvad der fungerer bedst ift. til noget andet er jo
enormt subjektivt.

[snip]

>... er de måske blot lige så tilbøjelige til at negligere selve VFX-processen
>til fordel for det færdige projekt, som jeg er.

Ja, men det synes jeg også er lidt af et problem. Forstå mig ret,
helheden er enormt vigtig; men det skader ikke at vurdere arbejdet
objektivt. F.eks. kan en elendig film, som man ellers ikke giver meget
for, sagtens imponere på enkelte punkter.

[snip]

>Jeg tvivler på, at de har flertal. Ikke fordi det er ILM imod WETA, men
>fordi at det SW mod LOTR.

Jeg tror, at begge dele spiller ind. Når man ser på msg boards rundt
omkring (også dem, der specifikt omhandler visualle effekter og
besøges af branchefolk) er det tydeligt, at mange folk fryder sig over
at WETA får så meget hæder, og at det sker på ILMs bekostning.
Generelt er der utroligt mange mennesker, der har en meget negativ
holdning til alt, hvad der har med Lucas at gøre.

Manden griner jo selvfølgelig hele vejen hen til banken; men alligevel
kunne jeg godt unde ham lidt mere respekt.

[snip]

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste