"Peter Jakobsen" <pjakob-sletdette-@teliamail.dk> skrev i en meddelelse
news:3e1c4151$0$24674$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> Min arbejdsgiver har forlangt at jeg skal betale en bod...
> Dette skete en torsdag hvor jeg var syg, og om mandagen blev jeg derefter
> bedt om at forlade firmaet...
> Mine spørgsmål er :
>
Her er Loven :
Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for
ansættelsesforholde
Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994 om arbejdsgiverens pligt til
at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet
Anvendelsesområde
§1. Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på
mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Loven
gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.
Stk. 2. Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang pligt for arbejdsgiveren til at give
lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst og
denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533
om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for
arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.
Stk. 4. Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. dog stk. 3.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan bestemme, at lønmodtagere, som har lejlighedsvist arbejde
eller arbejde af særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne lov.
Arbejdsgiverens oplysningspligt
§2. Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om de forhold, der er opregnet i
stk. 2, nr. 1-10, senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Hvis
lønmodtageren ikke fra ansættelsesforholdets begyndelse har en gennemsnitlig ugentlig
arbejdstid, der overstiger 8 timer, indtræder arbejdsgiverens oplysningspligt, når
lønmodtageren inden for de seneste 4 uger har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid,
der overstiger 8 timer.
Stk. 2. Arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter følgende oplysninger:
1.. Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.
2.. Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller sted, hvor
arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på
forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.
3.. Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling
eller jobkategori.
4.. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.
5.. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsbestemt
ansættelse.
6.. Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales
løn under ferie.
7.. Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne
herfor.
8.. Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved
ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt
heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om
lønnens udbetalingsterminer.
9.. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.
10.. Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer
ansættelsesforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter
uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.
Stk. 3. Oplysninger kan gives i følgende dokumenter:
1.. En skriftlig erklæring, som indeholder alle de i stk. 2, nr. 1-10, anførte
oplysninger bortset fra de oplysninger, der eventuelt er givet i et af de nedenfor i nr.
2-4 nævnte dokumenter.
2.. En skriftlig arbejdskontrakt.
3.. Et ansættelsesbrev eller
4.. Et eller flere andre dokumenter, forudsat at mindst ét af disse indeholder samtlige
oplysninger nævnt i stk. 2, nr. 1-4, 8 og 9.
Stk. 4. For så vidt angår oplysningerne i stk. 2, nr. 6-9, anses oplysningspligten for at
være opfyldt, hvis der i de dokumenter, som er omtalt i stk. 3, henvises til love,
administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektiv overenskomst,
der gælder for de pågældende forhold.
Udstationerede arbejdstagere
§3. Hvis lønmodtageren skal udføre sit arbejde i et eller flere andre lande og arbejdets
varighed overstiger en måned, skal det eller de i §2, stk. 3, nævnte dokumenter være
lønmodtageren i hænde inden afrejsen. Ud over de oplysninger, som fremgår af §2, stk. 2,
skal dokumentet/dokumenterne indeholde følgende supplerende oplysninger:
1.. Varigheden af det arbejde, der udføres i udlandet.
2.. Den valuta, som lønnen udbetales i.
3.. I givet fald de fordele i kontanter og naturalier, der er forbundet med opholdet i
udlandet.
4.. I givet fald vilkårene for lønmodtagerens tilbagevenden til hjemlandet.
5.. Om der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med
udstationeringen.
Stk. 2. For så vidt angår oplysninger, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, kan de gives
i det eller de i §2, stk. 3, nævnte dokumenter ved en henvisning til de love,
administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster,
der gælder for de pågældende forhold.
Ændring af ansættelsesvilkårene
§4. Arbejdsgiveren skal ved enhver ændring af de i§2, stk. 2, og §3, stk. 1, omhandlede
forhold hurtigst muligt og senest 1 måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft,
give lønmodtageren skriftlig besked herom. Det gælder dog ikke, hvis ændringen skyldes
ændringer i de love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller
kollektive overenskomster, som arbejdsgiveren efter §2, stk. 4, eller §3, stk. 2, kan
henvise til.
Manglende overholdelse af oplysningspligten
§5. Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter loven,
afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets parter nærmere
regler om Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning og kompetence i forbindelse med nævnets
behandling af sager efter loven.
§6. Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren
tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling
med arbejdsmarkedets parter regler for godtgørelsens størrelse.
Ikrafttræden
§7. Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og har virkning for aftaler om
ansættelsesforhold, som indgås den 1. juli 1993 eller senere.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Overgangsbestemmelse
§8. For så vidt aftaler om ansættelsesforhold, som er indgået før 1. juli 1993, og som
fortsat består efter den 1. juli 1993, er arbejdsgiveren på lønmodtagerens anmodning
forpligtet til senest 2 måneder efter anmodningen at give lønmodtageren de oplysninger,
som lønmodtageren ikke i forvejen har fået skriftligt, vedrørende de i §2, stk. 2, nr.
1-10, nævnte forhold, i givet fald suppleret med oplysninger om de i §3, stk. 1, nr. 1-5,
nævnte forhold.
KOMMENTAR:
Manglende opfyldelse af arbejdsgiverens oplysningspligt:
Godtgørelsen for den enkelte lønmodtager kan ikke overstige 26 ugers løn og fastsættes
under hensyn til sagens omstændigheder, men Højesteret har med en dom af 30. oktober 1997
fastsat følgende vejledende godtgørelsessatser for overtrædelse af loven:
I tilfælde, hvor undladelsen af at opfylde oplysningspligten ikke har haft konkret
betydning for lønmodtageren, fastsættes godtgørelsen til 5.000 kr.
I tilfælde, hvor der er opstået tvist om retsforholdet eller konkret risiko herfor, som
opfyldelsen af oplysningspligten kunne have afværget, bør godtgørelsen som udgangspunkt
fastsættes til 10.000 kr.
Foreligger der skærpede omstændigheder, så som arbejdsgiverens bevidste forsøg på at omgå
lønmodtagerens rettigheder, kan godtgørelsen fastsættes til et højere beløb.
Godtgørelsen er skattefri for lønmodtageren.