/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Er det synd at mine katte er ude i denne k~
Fra : Carsten


Dato : 23-12-02 10:52

Hej i gruppen.
Min kæreste og jeg er flyttet på landet. Samtidig venter vi en lille
som melder sin ankomst om et par måneder. I forbindelse med
flytningen, er det blevet muligt, at vores 2 katte bliver udekatte. De
var ude for første gang for et par dage siden, og det nød de meget. Vi
gik naturligvis med dem de første par gange, og i går var de så ude i
kulden alene. Jeg har sat en kattelem i døren til fyrrummet, så de kan
komme derind for at få lidt varme og mad.
De må gerne være i vores hus også, men jeg forestiller mig noget a la
80 % ude og 20 % i huset. (De har jo mad og kattebakke i fyrrummet).
Er disse procentsatser for meget? Er det for koldt for dem, at lade
dem være så meget ude i vinterperioden?
Hvad er i andres erfaringer med udekatte? Er der nogen der har 100%
udekatte?
Hvordan får man den gladeste kat (lidt ude og lidt inde måske).

M.v.h.

Carsten

 
 
Pia J (23-12-2002)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 23-12-02 11:15

Jeg har i forbindelse med vores flytning til landet overtaget gårdens
staldkat på 4 år. Hun har aldrig været inde, og sover i en halmhule ude i
stalden. Tyk pels og ser aldrig ud til at fryse. Dog nyder hun at komme ind
og ligge i en hængekøje i mit varme køkken, men ikke for længe af gangen.

Så længe dine katte kan komme og gå som de lyster, synes jeg ikke det er
synd for dem, de skal bare lige have tid til at sætte ordentlig pels.

:Pia


Else Gyldenkærne (23-12-2002)
Kommentar
Fra : Else Gyldenkærne


Dato : 23-12-02 13:32


"Carsten" <manse999@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:29e8c8c4.0212230151.33489be7@posting.google.com...
> > De må gerne være i vores hus også, men jeg forestiller mig noget a la
> 80 % ude og 20 % i huset. (De har jo mad og kattebakke i fyrrummet).
> Er disse procentsatser for meget? Er det for koldt for dem, at lade
> dem være så meget ude i vinterperioden?
> Hvad er i andres erfaringer med udekatte? Er der nogen der har 100%
> udekatte?
> Hvordan får man den gladeste kat (lidt ude og lidt inde måske).

Hej Carsten.
Den gladeste kat får du, ved at lade den selv bestemme Og det kommer jo
helt af sig selv, når I har en kattelem. Du vil formentlig opleve, at de vil
være meget inde her om vinteren, og meget ude om sommeren. Hvis det er
kælemisser, er det synd at lukke dem ude fra familien. Det kan man gøre med
katte, der altid har været staldkatte, men ikke, hvis de har været vant til
at være i familiens skød.

Summa summarum: Lad dem bestemme selv, så gør I ikke noget forkert De
er garanteret glade for, at de nu har mulighed for at komme ud, men holder
forhåbentlig også stadig af at være sammen med jer (også selv om I får en
baby).

Lige et PS: Kattene skal selvfølgelig være kastrerede (neutraliserede), for
ellers kan det let ende med, at de slet ikke kommer hjem mere, og det var
vel ikke meningen.

Mvh. Else.
--

www.geocities.com/gyldenk




Ann K. (23-12-2002)
Kommentar
Fra : Ann K.


Dato : 23-12-02 14:41

Hej Carsten.
Lad du bare kattene rende ude som de selv vil... du har sørget for at de
har et godt, varmt og tørt sted at søge ly (og mulighed for at komme til
jer for at nusse) - og det skal de skam nok benytte sig af i den grad,
som de selv har lyst til at være ude.
Men - lige en "advarsel"... HUSK at tjekke kattelemmen flere gange om
dagen - evt at smøre hængslet med WD40 og kanterne med silikone-olie...
Er det hård frost og har det lige sneet/regnet, _kan_ lemmen nemlig
fryse til... og så står den stakkels mis udenfor i (måske) meget dårligt
vejr, uden mulighed for at komme i ly

Mvh Ann - der _har_ prøvet at have en tilfrosset kattelem



Leyna (23-12-2002)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 23-12-02 21:13

On 23 Dec 2002 01:51:37 -0800, manse999@hotmail.com (Carsten) wrote:

>Jeg har sat en kattelem i døren til fyrrummet, så de kan
>komme derind for at få lidt varme og mad.
>De må gerne være i vores hus også, men jeg forestiller mig noget a la
>80 % ude og 20 % i huset. (De har jo mad og kattebakke i fyrrummet).
>Er disse procentsatser for meget? Er det for koldt for dem, at lade
>dem være så meget ude i vinterperioden?

Katte er selvstændige dyr og de kan godt lide selv at bestemme hvornår
de skal være inde og ude. Så længe de kan komme indenfor i varmen, så
er det fint, og de skal nok være der ved madtid.
Min erfaring er dog, at når de selv bestemmer om de vil være inde
eller ude, så står kattebakkerne ret ubenyttede hen. Mine gider i
hvert fald ikke at bruge dem mere. De gør det der skal gøres udendørs.
Er der adgang til resten af huset fra fyrrummet? Det ville være en go'
ide, hvis det er indekatte/kælekatte I har.
Vores katte har fået kattelem i baggangen og derfra er der lavet et
hul i døren ind til jøkkenet, så de altid selv kan komme ind og ud.
Hovedårsagen til at vi ikke bare lader døren til køkkenet stå åbent er
dog for at kattene skal kunne have deres mad i fred. (De bliver fodret
i baggangen.) Vi har nemlig også en hvalp, som meget gerne vil spise
kattemad, hvis han kan slippe af sted med det.
Men jeg tror at du får det bedste resultat (de gladeste katte) hvis du
selv lader dem bestemme hvornår de skal være ude og hvornår de skal
være inde.
Held og lykke med det.
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste