Kurt Hansen <kurt@towle.dk> skrev Sat, 21 Dec 2002 11:03:24 +0100
>Jeg har ved flere lejligheder forsøgt mig udi et forsvar for at belyse
>og bevare historien, erindringen om svundne slægter og hvad man kan
>bruge den til, men mine talegaver rækker som regel ikke 5 minutter.
>Det er som at slå i en dyne.
>
Jeg tror ikke du skal argumentere for det fornuftige i at bevare
historien - du skal fortælle historien, og så lade den argumentere for
sig selv.
Men jeg tror også det i høj grad afhænger af hvilken tradition man har i
familien. Jeg selv har det privilegium at jeg har arvet både en del
materiale og interessen for lokalhistorie efter min far, og at jeg bor
på det sted hvor både jeg selv og alle mine søskende er født og vokset
op.
Det giver naturligvis et godt udgangspunkt, men det forpligter jo også.
Så jeg har egentlig det omvendte problem. Jeg føler dårlig samvittighed
over at jeg ikke når mere end jeg gør, og især føler jeg en meget dårlig
samvittighed over at jeg ikke får det bragt bedre ud til resten af
familien end jeg gør.
Men når jeg lejlighedsvis får mig taget sammen til at skrive en 10 - 15
sider om eet eller andet, eller når jeg ved den årlige julefrokost her
på stedet (for ca. 30 - 40 familiemedlemmer i alderen 0 - 75 år) bruger
en halv time eller så, på at fortælle om et emne jeg har arbejdet med i
årets løb, så bliver det altid modtaget med meget stor interesse.
Og det er bestemt ikke fordi jeg er nogen stor forfatter eller nogen
gudsbenådet taler, tværtimod vil jeg nok sige, så det må jo være selve
emnet der i den grad fanger folk.
Men omvendt kender jeg da naturligvis også den indstilling at "du bruger
alt for meget tid på det der, tænk på alt det nyttige arbejde du kunne
have lavet i den tid". Og engang imellem er også jeg selv (og ikke
mindst min kone) tilbøjelig til at give det synspunkt ret.!
Men det tror jeg som nævnt slet ikke man skal argumentere imod, det er
jo reelt også håbløst at at argumentere sagligt imod det. Jeg tror
derimod man skal forholde sig til resultaterne og lade andre gøre
ligeså.
Men især hvis man befinder sig i et forum hvor der ikke er tradition for
at dyrke historien, og på overfladen måske heller ikke interesse for
det, så skal man nok lægge ud i den mere fortællende form.
Find en enkelt af de mere spøjse episoder frem, og de findes jo til
hobetal i enhver familie og i ethvert lokalsamfund, og fortæl med dine
egne ord om begivenheden.
Fortæl derefter om de historiske kendsgerninger som du via din forskning
har fundet frem til - og som ofte afviger en god del fra den version der
kendes i familien(!).
Specielt her i Vestjylland oplever vi jo i vækkelsesperioden en total
ændring i folks adfærd, en konsekvent fornægtelse af visse 'uheldige'
episoder, og en tibøjelighed til at lægge hele fortiden bag sig. Mange
af disse ting kan man idag uden problemer tage op, og fortælle hvad det
virkeligt var der skete dengang oldefar var ung.
--
mvh, A:\Feldborg
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/