---

Goddag

Hvad er mulighederne i det danske uretssamfund for at gøre tab gældende
overfor myndigheder. Det handler om en af mine venner som påbegyndte en
innovativ softwareudviklingsvirksomhed. Skattemyndighederne har chikaneret
ham i 8 år ved at nægte fradrag for både det underskud etableringsfasen
medførte og de efterfølgende løbende omkostninger. Virksomheden drives
dagligt som eneste fuldtidsbeskæftigelse og eneste indkomstkilde.

Virksomheden vandt i højesteret retten til fradrag for sine omkostninger,
men har lidt meget under det i hele forløbet, og har været særdeles
tilbageholdende med nye tiltag og udvidelser som koster penge, fordi det
ikke har kunne fradrages i den indkomst han ellers skulle betale skat af.

Denne metode som myndighederne har benyttet til at stække manden har medført
at virksomheden ikke har kunnet udvikle sig som planlagt og har givet store
tab i form af mistet arbejdsfortjeneste og mistet dagpenge. Mistet dagpenge
fordi myndighederne hellere vil have at man udvikler software på dagpenge
end at man etablerer en virksomhed hvor aktiviteterne foregår åbent og
lovligt.

Kender nogle problemet med at softwarefirmaer som ikke kan sælge deres
produkt, i startfasen - får prædikatet "ikke-erhvervsmæssig overskudsgivende
virksomhed" alene for at skattemyndighederne kan snyde virksomheden for at
fradrage omkostningerne, hvilket iøvrigt er helt i strid med både den nye og
gamle regerings tiltag overfor hitec virksomheder.

Virksomhedens udviklingsprojekt er godkendt af TIC center og andre
offentlige myndigheder. Alligevel tager skattemyndighederne røven på ham -
og er det iøvrigt normalt at de opfører sig så svinsk ?

Men han vandt kampen, men tabte ufattelig meget indirekte og vil nu anlægge
sag for sine tab. Selvom advokatomkostningerne er betalt via de
skattemæssige omkostningsdækningsregler så er hans netto formuetab et meget
stort beløb. Han vil gøre alt for at retfærdigheden sker fyldest, f.eks
klage til menneskeretsdomstolen, EU-domstolen, Amnesty osv. for den psykiske
tortur og chikane han har været udsat for.

Men hvorledes er de juridiske muligheder for at gøre tab gældende i en dansk
ret når sagsøgte er en myndighed ?

Kan man indstævne de enkelte embedsmænd, kontorchefer, retsformænd, dommere
mv. og har nogen gjort det før ?

En skal jo være den første der får sat disse røvhuller på plads, men kan det
overhovedet lykkes i et uretssamfund som det danske hvor embedsmænd i
praksis aldrig straffes for deres forbrydelser mod borgerne. De har alle
deltaget i sagsfusk og misbrug af gummiparagraffer som bl.a
statsskattelovens § 6 litra a. og på denne måde omhandler en sådan sag ikke
en juridisk afgørelse, men handler mere om hvad den enkelte dommer eller
embedsmand synes om - altså ren subjektiv sagsbehandling og afgørelse, som
tilmed misbruges yderligere ved at kalde afgørelserne konkrete, og dermed
eliminere muligheden for sammenligning i andre lignende sager hvor
skatteyderen ikke havde problemer med skattemyndighederne selvom den anden
skatteyder havde både ringere omsætning, endda underskud samt et fast
arbejde ved siden af virksomheden.

Alle forslag og gode råd modtages.

--

Med venlig hilsen

Michel

---

On Wed, 11 Dec 2002 17:47:25 +0100, "Michel Andersen"
<michel.andersen@vip.cybercity.dkNOSPAM> wrote:

>Goddag
>
>Hvad er mulighederne i det danske uretssamfund for at gøre tab gældende
>overfor myndigheder.

http://www.usenet.dk/oss/dk.videnskab.jura/#8.3

--
Sune

---

Michel Andersen wrote:
>
> Alle forslag og gode råd modtages.

Glem det, få ham, dig, videre i dit liv,

og ellers lyder det mere som inkompetente rådgivere,
men de tjener normalt heller ikke penge,
hvis han, du, ellers havde været lidt kritisk fra starten,
ved valget af dem,
og husk, de mest bøvlede, er normalt de bedste,
så,
det ovenstående er rådet..

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

> Kan man indstævne de enkelte embedsmænd, kontorchefer, retsformænd,
dommere

Nej. En embedsperson, som træffer en lovlig afgørelse, er ikke personligt
ansvarlig, hvis afgørelsen senere bliver omstødt af en ankeinstans/domstol.
Det er kun selve myndigheden, der er ansvarlig.

padre

---

"Padre" <spirito_santo@nospam.yahoo.com> wrote in
news:at82i2$il4$1@sunsite.dk:

> Nej. En embedsperson, som træffer en lovlig afgørelse, er ikke
> personligt ansvarlig, hvis afgørelsen senere bliver omstødt af en
> ankeinstans/domstol. Det er kun selve myndigheden, der er ansvarlig.

Viser den senere sejr i HR ikke at den oprindelige afgørelse var ulovlig ?
Og kan man så ikke gøre personen(erne) erstatningspligtige ?

Padre, du kan sikkert altid finde en undskyldning for den magtmisbrug som
begås her i landet, sikkert fordi du selv er en af slagsen.

Jeg kender en der via domstolsstyrelsen blev opfordret til at stævne en
dommer. Dette havde flere gjort før, men vejen er tung, da det er dommerens
kolleger som med stor sandsynlighed først frikender ham, og så skal turen
til HR og videre til EU for at blive behandlet objektivt

--
Med venlig hilsen

---

"Leon Mikkelsen" <leon.mikkelsen@hotmail.com> wrote in message
news:at8c89$31a$2@sunsite.dk...
> "Padre" <spirito_santo@nospam.yahoo.com> wrote in
> news:at82i2$il4$1@sunsite.dk:
>
> > Nej. En embedsperson, som træffer en lovlig afgørelse, er ikke
> > personligt ansvarlig, hvis afgørelsen senere bliver omstødt af en
> > ankeinstans/domstol. Det er kun selve myndigheden, der er ansvarlig.
>
> Viser den senere sejr i HR ikke at den oprindelige afgørelse var ulovlig ?
> Og kan man så ikke gøre personen(erne) erstatningspligtige ?


mener du virkelig, at man skulle kunne sagsøge dommere i underinstanserne
hver gang Højesteret underkender en af deres afgørelser? det ville i hvert
fald ikke give et retfærdigt retssamfund.

Lisbeth

---

> > Viser den senere sejr i HR ikke at den oprindelige afgørelse var ulovlig
?
> > Og kan man så ikke gøre personen(erne) erstatningspligtige ?

Leon:

At en afgørelse senere underkendes i HR betyder ikke nødvendigvis, den var
ulovlig. Som off. myndighed er man fx. bundet til at følge en fast praksis,
og det sker, at HR mener, praksis skal ændres. Der er masser af årsager, som
kan medføre, at en afgørelse bliver omgjort, uden det betyder, at den
oprindelige afgørelse var behæftet med deciderede fejl.

Og fsva. det med at sagsøge personen, så prøv at se sådan her på det: det er
ikke en person, der træffer en afgørelse, det er en off. myndighed. Vi kan
fx. prøve med et eksempel fra den private sektor: Svendsen modtager en ordre
på 6 tons vare til en ny kunde, og han behandler ordren, som han altid har
gjort, dagen efter fortæller hans chef ham, at han skulle have gjort det
anderledes. Har han så gjort noget galt ? Og hvis kunden siger, det har
påført ham et tab, at Svendsen gjorde som altid, skal han så dække tabet,
eller skal hans arbejdsgiver ?

padre

---

"Padre" <spirito_santo@nospam.yahoo.com> wrote in message
news:at8ifk$47u$1@sunsite.dk...
[klip]
> At en afgørelse senere underkendes i HR betyder ikke nødvendigvis, den var
> ulovlig. Som off. myndighed er man fx. bundet til at følge en fast
praksis,
> og det sker, at HR mener, praksis skal ændres. Der er masser af årsager,
som
> kan medføre, at en afgørelse bliver omgjort, uden det betyder, at den
> oprindelige afgørelse var behæftet med deciderede fejl.

Domstolenes bedømmelsesgrundlag, når de prøver forvaltningsakter, er
gældende ret. Det er ikke således, at en forvaltningsakt tilsidesættes,
fordi dommeren mener, at han ikke selv ville have truffet den samme
afgørelse som forvaltningen. Tilsidesættelse eller andre lignende følger af
domstolsprøvelsen forudsætter, at der (som minimum)foreligger en retlig
mangel.

At der ligefrem er "masser" af årsager, der kan medføre en forvaltningsakts
omgørelse *uden* at denne i øvrigt er fejlbehæftet må jeg nu stille mig
meget tvivlende overfor, hvorfor jeg ser frem til eksempler, der kan
underbygge påstanden. Jeg kan jo altid blive klogere.

Karina
--
NB: Slet "FJERNDETTE" fra adressen ved svar pr. e-mail
----